Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
KANDIDATER TIL BESTYRELSEN — Duoen Mandrup-Poulsen og Kragh Sørensen siger, at de ønsker et forum, hvor forskere og undervisere kan tale med én stemme over for ledelsen. De kritiserer samtidig, at en række små uddannelser er lukket.
På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har professorerne og lektorerne en forening ved navn APPA, som de skabte, fordi de ønskede mere indflydelse på universitetet.
Formanden for den forening er Thomas Mandrup-Poulsen, professor i immuno-endokrinologi, og sammen med professor mso i videnskabshistorie og -teori, Henrik Kragh Sørensen, stiller han op til bestyrelsen, blandt andet for at sprede ideerne fra APPA til resten af Københavns Universitet.
»Ud over de akademiske råd og bestyrelsen er der ingen fora på universitetet, hvor forskere og undervisere kan komme med demokratisk indspil. Derfor føler vi, at det er enormt vigtigt at arbejde for mere VIP-indflydelse i bestyrelsen,« siger Thomas Mandrup-Poulsen.
LÆS OGSÅ: Forskernes debatindlæg om deres valgprogram (artiklen er på engelsk).
Henrik Kragh-Sørensen sidder ved siden af ham og nikker. Han er viceinstitutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik, hvor der, siger han, er en udstrakt tradition for medarbejderinddragelse.
Derfor er han efter eget udsagn trænet i at sætte sig ud over egne særinteresser og lytte til de kolleger, han omgiver sig med.
Vi er ikke de gule veste, der stiller os op og råber.
»Det er ikke for at fremme vores egeninteresse, at vi stiller op. Det er fordi, vi tror, vi kan opnå noget i bestyrelsen på alle KU-VIP’ers vegne ved at være ordentlige, velforberedte, velargumenterede og lyttende.«
Thomas Mandrup-Poulsen supplerer:
»Vi er ikke de gule veste, der stiller os op og råber. Vi føler, at vi har en høj grad af troværdighed og erfaring, der gør, at når der skal søges indflydelse, så har vi den rigtige måde at gøre det på.«
Den liste, som Henrik Kragh Sørensen og Thomas Mandrup-Poulsen stiller op på, side om side i øvrigt, afslører hurtigt mærkesagen: ’Mere VIP-indflydelse!’, hedder den.
Det gør den, fordi det ifølge duoen er vigtigt, at VIP’erne, der står for kerneydelsen – de opremser: forskning, forskningsbaseret undervisning, forskningsformidling og myndighedsbetjening – også præger de beslutninger, der bliver taget på Københavns Universitet.
De to forskere kritiserer universitetsloven fra 2003 – en lov, der blandt andet sikrer et flertal af eksterne medlemmer i universiteternes bestyrelser – og når de sætter ord på deres visioner, siger de, at loven »underkastes et serviceeftersyn«, fordi den med Mandrup-Poulsens ord har været med til »at trykke forskernes indflydelse helt ned under gulvbrædderne«.
Indtil der kan skaffes politisk flertal for at ændre loven siger de to forskere, at de vil fokusere på at opnå størst mulig VIP-indflydelse inden for lovens rammer.
»Det er en bestyrelse for landets ældste og bredeste lærdomsinstitution, og derfor skal vi bruge den kompetence, VIP’erne besidder, aktivt,« siger Henrik Kragh Sørensen.
Thomas Mandrup-Poulsen siger, at »det er godt«, at både studerende og det teknisk-administrative personale er repræsenteret i både bestyrelsen og de akademiske råd.
Læs valgoplægget for Mere VIP-indflydelse! her: engelsksproget pdf åbner i browser
»Men,« siger han, »problemet er bare, at der ikke er et eneste forum, hvor ledelsen sidder øje til øje med VIP-folk, hvor vi kan komme med vores indspil, uden at vi skal tage hensyn til, hvad studenter og TAP’er mener.«
»Vi vil være den stemme, der ikke bare taler generelt om medarbejdernes trivsel, men også bringer vores VIP-faglige identitet og ballast ind i bestyrelsesrummet,« supplerer Henrik Kragh Sørensen. »Vores værdisæt som VIP’er skal høres i det rum.«
Henrik Kragh Sørensen siger, at værdisættet rummer en forståelse af, at alle fakulteter, institutter og medarbejdere er en del af et fælles universitet.
»Det værste er, når man føler, at den fælles KU-identitet krakelerer. Det er demoraliserende og problematisk, og derfor er det vigtigt at understøtte identiteten,« siger han.
»Det handler ikke om fælles brevpapir, eller om man bruger et grønt eller et rødt logo, det handler om, at vi som forskere i KU’s bestyrelse repræsenterer hele VIP-fællesskabet.«
Forskerne kritiserer lukningerne og sammenlægningerne af en række små uddannelser på Humaniora. Fag, som måske ikke er rentable at drive, særligt ikke i tider med voldsomme nedskæringer, men ifølge Mandrup-Poulsen og Kragh Sørensen hører til på et universitet.
Det er ikke finere at være teoretisk fysiker end assyriolog
»På grund af de sidste års politiske vinde er der kommet en rangordning af, hvad der har mest prestige ud fra en ren og skær økonomisk nyttevirkning. Det er en tankegang, som vi er nødt til at gøre op med, for det er ikke vores samfund værdigt. Et universitet må være universelt. Der er ingen uddannelser, der ikke er vigtige. Det er ikke finere at være teoretisk fysiker end assyriolog,« siger Thomas Mandrup-Poulsen.
Henrik Kragh Sørensen tilføjer, at forskerne og underviserne skal have lov til at gøre det, de er gode til, uden at et pres fra erhvervslivet og Christiansborg tvinger universitetet til at justere eller helt lukke uddannelser.
»Kortsigtet nyttetænkning har sjældent gjort noget godt. Vi skal ikke nedlægge uddannelser, som vi kortsigtet ikke kan få råd til, hvis vi vil være et universitet for de næste halvtreds år også.«
Derfor fremhæver forskerne arbejdet med den kommende budgetmodel, der lægger op til at omfordele midler mellem de fakulteter, der får store eksterne bevillinger, og dem, der har svært ved at hente finansiering.
Er der ikke en risiko for, at en budgetmodel, der omfordeler midler fra ’de rige’ til ’de fattige’ fakulteter netop kan true den fælles identitet?
»Jo, derfor er kæmpevigtigt, at det bliver gjort rigtigt, så Humaniora ikke føler sig afhængige af almisser, og de våde fakulteter ikke føler, at de giver penge til de ’svage’ områder,« siger Thomas Mandrup-Poulsen.
I stedet siger forskerne, at det handler om at få fondene til at acceptere en såkaldt full cost-model, det vil sige, at de skal dække alle følgeomkostninger, når de giver eksterne bevillinger (fx udgifter til administration, lokaler, udstyr osv.) På den måde skal universiteterne ikke bruge basismidler på at modtage penge.
»Så kan alle se, hvor pengene går hen, og ingen mister noget eller får noget, de ikke har fortjent. Det bliver en af de vigtigste opgaver i bestyrelsen at arbejde på at sikre det,« siger Thomas Mandrup-Poulsen.