Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Tidligere bestyrelsesmedlem: »Det er radikalt anderledes at forstå universitetet som en virksomhed«

Univalg — Da Anders Mortensen trådte ind i bestyrelsen, var det med visionen om at mindske universitetets klimaaftryk og sænke den tårnhøje husleje. Men hvad sker der, når idealismen lander i bestyrelseslokalet? Uniavisen har spurgt det afgående bestyrelsesmedlem, hvad han har lært. Og om han overhovedet har gjort en forskel.

Anders Mortensen har netop haft sit sidste bestyrelsesmøde. Efter to år på posten skal han til at overlevere bestyrelsessædet til et andet af Studenterrådet medlemmer, og det har han det sådan set fint med. Det har været to spændende og lærerige år, men det har samtidig været hårdt at tygge sig gennem rapporter om CO2-udledning og være de studerendes stemme blandt ledelsen.

»Det har været en kæmpe oplevelse at sidde i bestyrelsen. Og sindssygt svært og hårdt og godt. Det er meget blandede følelser på en eller anden made.«

Da han var på valg til bestyrelsen, tordnede han mod universitetets høje husleje. Han ville kæmpe for at få klimaet på dagsordenen ved at indføre konkrete og ambitiøse klimamål. Og så skulle KU være et universitet, hvor studerende kunne få ordentlig, sober og uafhængig rådgivning i krænkelsessager. Idealismen var stor for den fødevare- og ernæringsstuderende, da han tiltrådte. Efter to år på posten har han dog indset, at de store ambitioner ofte besværliggøres af langstrakte arbejdsgange og bureaukrati.

»Jeg havde høje ambitioner, men nu ved jeg godt, at træerne ikke vokser ind i himlen.«

Et lille, grønt syvtal

Anders Morten har haft blod på klimatanden i mange år. I 2019 var han med til at indsamle 1.733 underskrifter til et forslag om at indføre specifikke klimakrav til universitetet. Den kamp tog han med sig ind i bestyrelsen, hvor han blev en del af den arbejdsgruppe, der skulle udarbejde KU’s miljømæssige bæredygtighedsmål.

Hvis vi træffer en dårlig beslutning i bestyrelsen, hjemsøger det universitetet i mange år. Træffer vi derimod en god, kører det som smurt i olie og glider gennem organisationen.

Anders Mortensen

I 2021 kunne arbejdsgruppen endeligt offentliggøre KU’s officielle mål om at hugge 50 procent af CO2-udledningen frem mod 2030. Dengang sagde Anders Mortensen, at han var stolt af det ambitiøse arbejde, og at de studerendes perspektiv var blevet taget meget alvorligt. I dag er han dog mere tilbageholden.

»Hvis vi skal bruge karakterskalaen, er den grønne dagsorden nok landet på et stort firtal eller et lille syvtal,« siger han og fortæller, at de første resultater kommer til februar.

Mortensen kalder det et lille syvtal, fordi der ud over de officielle mål, ikke har været nogle konkrete initiativer i hans bestyrelsestid. Konkrete initiativer er også svære at lave i bestyrelsen, der primært udarbejder strategier og arbejdsgrupper.

»Det er radikalt anderledes at forstå universitetet som en virksomhed. Jeg forestiller mig, at det er ligesom, når astronauter ser jorden fra rummet for første gang. Mine politiske og personlige holdninger har ændret sig. Det er sådan en omkalfatring.«

Spørger man Anders Mortensen til hans dengang ambitiøse mål om at få sænket universitets husleje, er han ikke så diplomatisk.

»Det går helt forfærdeligt. Jeg kan ikke se en løsning for KU lige nu, og vi kigger ind i massive udfordringer og store stigninger.«

KU bruger på nuværende tidspunkt 23 procent af deres indtægter på husleje og bygningsdrift. Det ser ud til at stige frem mod 2030, hvor universitetet står til at bruge 30 procent. Det svarer til en stigning på mere end to milliarder kroner. Det er ifølge Anders Morten det skandaleombruste Niels Bohr-byggeri, som har forværret en allerede besværlig situation.

Krænkelser og stress

Da Anders Mortensen blev valgt til bestyrelsen i 2020, skrev Uniavisens daværende chefredaktør en kronik, hvor han italesatte, at studerende og ansatte, der råbte kritisk op, blev blide som lam, så snart de kom ind i bestyrelsen. Anders forstår kritikken om manglende kampgejst i bestyrelsen, men han mener også, at det kræver en anden dynamik, når man går ind i bestyrelsessamarbejdet.

»Man ser de samme tendenser i landspolitik. Der er en lukkethed i bestyrelsen, og den betyder, at vi ikke kan gå ud og sige en masse ting. De ansatte skal kunne gå til deres bestyrelse og have en fortrolighed.«

Bestyrelsesarbejdet har gjort ham mere reflekteret og tålmodig, fordi det er gået op for ham, hvor lang tid, det tager at skabe en forandring, siger Anders Morten. Det gælder særligt hans kamp for at få specialuddannede krænkelsesvejledere. I dag er det Studenterambassadøren, der tager imod henvendelser fra studerende, der føler sig mobbet, seksuelt chikaneret eller lignende. Det mener han ikke er hensigtsmæssigt.

»Jeg synes, vi skal have en uafhængig instans, de studerende kan opsøge, hvis de oplever krænkelser. Jeg synes, det er en udfordring, de bliver behandlet lokalt, for det er svært at behandle internt i et kollegialt fællesskab.«

Eksperterne skal høres

Selv om det afgående bestyrelsesmedlem ikke har fået sine mærkesager igennem, mener Anders Mortensen, at han har haft indflydelse til at skubbe universitetet i en bedre retning. Han taler i rosende vendinger om de sidste to år i bestyrelsen. Han har også stor respekt for de VIP’er og TAP’er, der bruger timevis på at sætte sig ind i budgetter, lange redegørelser og økonomiske udfordringer. Og så er han endnu ikke stoppet med at sige »vi« om bestyrelsen.

Har du nogle råd til den, der overtager din stol?

»Der vil jeg sige: in God we trust, all others must bring data. Vi skal i langt højere grad spørge de folk, der er eksperter på et givent område og inddrage dem. Det et typisk vores forskere, studerende eller administrative medarbejdere. Så undgår man at træffe en forkert beslutning her i elfenbenstårnet. Hvis vi træffer en dårlig beslutning i bestyrelsen, hjemsøger det universitetet i mange år. Træffer vi derimod en god, kører det som smurt i olie og glider gennem organisationen.«

Hvad skal du så nu?

»Nu skal jeg skrive speciale. Det bliver nok noget om plantebaserede fødevarer eller enzymer. Jeg har sat et præg og blevet hørt i bestyrelsen, men nu skal der komme nye perspektiver ind.«

Hvornår stopper du med at sige vi om bestyrelsen?

»Der går sgu nok mange år endnu. Det kan jeg levende forestille mig. Men det må jeg øve mig på,« siger den kommende mejeriingeniør og griner.

Seneste