Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Holdet

Tillidsrepræsentant efter 38 års ansættelse: »Der er et A- og et B-hold på KU«

Holdet — Hun kender alle KU’s campusser og har slidt cykler op for at komme rundt mellem dem. I sine 38 år som KU-ansat har hun både været fællestillidsrepræsentant for SUND og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. Mød Joan Lykkeaa her i Uniavisens serie om dem, der er en del af holdet på Københavns Universitet.

Når jeg stopper på KU, har jeg været her 38 år. Jeg er ansat som laborant, men det har ikke været min hovedbeskæftigelse i mange år, fordi jeg har været fællestillidsrepræsentant for alle HK-laboranterne. Jeg startede på Tandlægeskolen, som var en højskole dengang og ikke en del af KU. Og jeg blev uddannet på Landbohøjskolen, før den blev fusioneret med universitetet. I 80’erne var der stor arbejdsløshed, og jeg var selv arbejdsløs i et år for første og eneste gang i mit liv. Jeg fik en 20-timers stilling på Tandlægeskolen, simpelthen for at komme i gang. Jeg fik den blandt 67 ansøgere, det var jeg stolt af.

Jeg blev tillidsrepræsentant, fordi hende, der var det før, stoppede efter ti år, og der ikke var andre, der bød ind. Det synes jeg, man burde, men jeg ville gøre det af navn, ikke af gavn. En uge efter var der fyringsrunde på mit institut. Og så kom jeg lynhurtigt i spil. Der tænkte jeg, okay, der er måske noget i det her. Jeg synes, det var spændende at være en del af en organisation og få indflydelse.

HOLDET

Hvis forskere og studerende skal shine på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det teknisk- administrative personale, som Uniavisen hylder i denne serie, Holdet.

Jeg begyndte at se, at der var en masse ting, man godt kunne gøre som tillidsrepræsentant og som medarbejderrepræsentant i samarbejdsudvalget. Give input til ledelsen om hvad der foregik rundt omkring. Ledelsen er jo ikke nede i materien. Nu er jeg lokal tillidsrepræsentant, og det er jeg indtil på fredag. Den lokale laborantklub er desværre blevet lukket, fordi der ikke er nogen, der vil tage over, og det synes jeg faktisk er ret trist.

LÆS OGSÅ: Fællestillidsrepræsentant: Der drives rovdrift på administrationen

Viden er magt, som man siger. Det har været rart at kende organisationen og have en viden om, hvad der foregår på KU. Jeg har siddet i KU’s bestyrelse. Jeg har været inde, hvor det hele foregår. Jeg har virkelig prøvet på at sætte mit aftryk alt efter, hvad det har handlet om. Man er presset som TAP i bestyrelsen, fordi der kun sidder en TAP-repræsentant. Jeg skulle repræsentere hele KU’s teknisk-administrative personale på godt og ondt. Det var udfordrende.

Jeg har altid været meget interesseret i politik, og jeg er meget aktiv i min fagforening, HK. Jeg har siddet i flere bestyrelser i forbundet og været formand for Landsforeningen for universitetsansatte. Jeg har ikke været aktiv i politik på en parlamentarisk måde, men det ligger helt klart i min natur at interessere mig for samfundet. Jeg har ikke taget stilling til, hvad jeg vil engagere mig i nu, hvor jeg går på pension. Jeg har nogle idéer om, at hvis jeg går hen og synes, det bliver lidt for kedeligt, har jeg tænkt mig at arbejde frivilligt med hjemløse. Hvis jeg synes, det er for kedeligt at sidde og bare glo ud i luften, hvilket ikke er så naturligt for mig, så finder jeg på noget.

Igen i år skal jeg være frivillig på Roskilde Festival. Jeg har aldrig købt en billet. Det ligger meget naturligt for mig at gøre sådan noget, og jeg har også været frivillig på KU-festival. Det er fordi, jeg synes, det er skidesjovt at møde mennesker. Det er det, det handler om for mig. Jeg arbejder fast som frivillig i Amager Bio i en bar, hvor jeg servicerer koncertgæsterne.

Jeg har i mange år både i bestyrelsen og i HSU problematiseret, at der er et A- og et B-hold på KU. Der er dem, der har penge, og så er der dem, der må leve af finanslovsmidler. Det kan der være mange grunde til. En grund kan være, at nogle ikke er gode til at søge. Den kan også være, at der ikke er et marked for deres forskning. At der simpelthen er et område, hvor der ikke er et marked at søge. Det giver en ulighed i mulighederne for forskningsfinansiering.

Det var sjovt at være med til at præge, hvad er det for nogle historier, der skal i Uniavisen. Det kunne jeg, da jeg sad i Uniavisens bladudvalg. Der var ikke særlig meget TAP-relateret, da jeg kom ind i bladudvalget, og det ville jeg lave om på. KU er ikke kun akademiske medarbejdere. Der er også en rigtig stor gruppe, som servicerer og er fundamentet for rigtig mange ting. I den sammenhæng fik jeg ting frem i lyset og undersøgt, hvor vi skal have TAP’er med. Det med at jeg skal bringe et synspunkt til bordet, som ellers ikke er repræsenteret, er en opgave, jeg synes jeg har haft i mange sammenhænge.

Blå Bog

Joan Lykkeaa er 67 år. Ansat som laborant på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet siden 1984 og har været tillidsrepræsentant siden 1992. Gik på pension i maj 2023 og ser nu blandt andet frem til en dykkerrejse til Kenya og en ferie i Portugal.

Det gør noget ved en organisation, at mange af arbejdstagerne er her på lånt tid. Der er flere og flere, der bliver ansat på eksterne midler. Også laboranter. Jeg startede selv på forskningsmidler. Forskningslederen fik penge fra forskningsrådet, så jeg kunne blive fuldtidsansat. Og så kørte det derudad.

Et universitet skal være et sted, hvor tingene vokser, og hvor folk kan sprudle og komme med deres idéer. Det gælder både VIP’er og TAP’er. TAP’er kan jo også byde ind med rigtig mange ting. Jeg synes, at centraliseringen har gjort noget ved arbejdsmiljøet. Der er blevet lidt for meget pølsefabrik over det efter min mening. Hele den ånd, der var før i tiden, er forsvundet. Der var plads til fri forskning, der var plads til alt muligt. Nu skal du afrapportere, indrapportere og overrapportere. Jeg har været med til at centralisere hele driften på KU. Jeg er ikke sikker på, at det var en god idé. Jeg synes, vi har brug for den interaktion, der er imellem de mennesker, man skal arbejde sammen med.

LÆS OGSÅ: Top-tillidsrepræsentant: Universitetet bliver ledet, som om det var en margarinefabrik

Jeg har slidt cykler op for det her projekt. Nogle gange når jeg mødte ind her på Panum, havde jeg blot to-tre minutter, inden jeg skulle fare ud af huset igen. Jeg har siddet i en masse udvalg, hvilket medførte en masse forskellige møder, så jeg har cyklet rundt mellem alle universitets afdelinger. Jeg kender alle KU’s campusser. Jeg synes, at KUA er fedest. Jeg elsker afvekslingen mellem campusserne, men elsker også at komme tilbage og spise frokost med mine kollegaer.

Hvis jeg havde været laborant hver dag fra otte til halv fire, var jeg ikke blevet på KU i 38 år. Så tror jeg, at jeg havde været et andet sted og lavet noget andet. Måske politik. Men jeg fik min politiklyst stillet her, fordi der var så meget personalepolitik at arbejde med. Der følger mange udfordringer med personale og jura, som jo ikke er en eksakt videnskab, men et spørgsmål om tolkninger. Det har passet godt til mig at skulle spille bold med nogen, og det har jeg haft brug for. Hvis tingene er spændende på din arbejdsplads, og du kan få lov at udvikle dig og prøve nogle ting af, er der ingen grund til at tage videre.

Da jeg stoppede, havde fakultetsdirektøren arrangeret en reception for mig. Det er lidt usædvanligt for TAP’er, og mit eget institut plejer heller ikke at gøre sådan noget. Jeg er meget taknemmelig for den fine gestus. Det er ikke kun det akademiske personale, som skal fejres. Det er på tide, at vi TAP’er også får noget anerkendelse.

Seneste