Tim Knudsen står bag mammutværk om statsministre: »Den historiske paratviden er ringe hos mange statskundskabsfolk«

Hvis man dumpede Tim Knudsens nye bøger ned på et vaklende sofabord, ville det knække sammen.

Han indrømmer selv, at det projekt, han har fordybet sig i over de seneste 13 år, kan lyde vanvittigt. Et fembindsværk på næsten 3.000 sider, der fortæller historien om samtlige danske statsministre og deres voksende magt efter enevældens fald, fra Adam Moltke over Thorvald Stauning til Mette Frederiksen.

De tre første mursten landede hos boghandlerne den 26. oktober, og de sidste to kommer sidst i 2021.

»Har du set dem? Det er nogle mastodonter, ikke?« griner Tim Knudsen.

Man kan måske undre sig over, at statskundskabsprofessoren, der gik på pension i 2012, overhovedet har orket at skrive et så digert værk, når han kunne tjekke ud af forskerræset og nyde sit otium.

Omvendt er det netop det, han har gjort.

»Det har på mange måder været mere tilfredsstillende, at jeg kunne få tid til at vende og dreje tingene og gennemarbejde mine konklusioner,« siger han.

»Det er vel derfor, at der er noget, der hedder emeritus-projekter. Hvor forskeren kan sige: Nu har jeg sgu endelig tid! Det er sådan, jeg har det.«

LÆS OGSÅ: Eva Smith troede, at alting ragede hende

Undervejs i sin karriere på Københavns Universitet oplevede Tim Knudsen, hvordan forskergerningen i stigende grad handlede om at dyrke snævre problemstillinger og sende korte artikler på tyve sider til internationale tidsskrifter.

Det resulterer ofte i dyb viden om afgrænsede emner, men ifølge Knudsen er det som forsker blevet sværere at udfolde de brede linjer, fx som i statsministerbøgerne, en udvikling over 170 års historie.

»Det er faktisk håbløst. Det ville jeg da gerne ønske, at det ikke havde været, men jeg kan jo ikke lave om på universitetsverdenen,« siger han.

Nu har jeg sgu endelig tid!

Tim Knudsen, professor emeritus, Statskundskab

»Det er lidt svært at sige: Ved I hvad, venner, jeg skal lige have femten år, hvor jeg ikke publicerer noget, for nu skal jeg lave noget stort. Der er et stress og et pres på at lave publikationer og på at markere sig løbende.«

Er det befriende, at du nu kan kaste dig over et passionsprojekt?

»Det bliver i hvert fald mere lystbetonet,« siger Tim Knudsen.

»Jeg skal ikke kunne sige, om andre også har det sådan. Der er jo også dem, der bare går på pension og går på golfbanen og siger ’gudskelov er jeg færdig med det her’.«

Hvorfor er du ikke gået på golfbanen?

»Jeg kan ikke spille golf …«

Han klukker i telefonen.

»Men altså … Jeg har lysten til det her. Simpelthen.«

Fogh var uhæmmet

Han har ikke kun skrevet mammutbøgerne for sin fornøjelses skyld. Han har også en mission, endda en polemisk en af slagsen.

Idéen til bogprojektet fik Tim Knudsen allerede i midten af nullerne, da han sammen med en gruppe forskere fra 13 forskellige lande – herunder Israel, Canada og altså Danmark – kom frem til, at regeringsledere verden over var blevet mere magtfulde end tidligere i historien.

Det var helt galt, at Martin Rossen sad i de udvalg.

Tim Knudsen, professor emeritus, Statskundskab

Det var dengang, Anders Fogh Rasmussen huserede i det danske Statsministerium og ifølge Knudsen satte turbo på topstyringen. Fogh Rasmussen skar ned på antallet af regeringsudvalg og sad selv i de fleste, han forsøgte ifølge Knudsen at styre de andre ministres rådgivere, han optrådte alene på valgplakater, uden at partiets navn, Venstre, overhovedet var nævnt, og – siger Knudsen – han kunne ikke drømme om at lade fagministre stå for den økonomiske politik, sådan som hans socialdemokratiske forgænger, Poul Nyrup Rasmussen, til dels havde gjort med Mogens Lykketoft og Marianne Jelved i 90’erne.

Ifølge Tim Knudsen var Anders Fogh Rasmussens regeringstid fyldt med eksempler på, at den tiltagende magtkoncentration kan være farlig.

For eksempel kritiserer han Fogh for at sende Danmark i krig i Irak i 2003, for at være for egenrådig og stædig under Muhammedkrisen i 2006 og for at ignorere de økonomer, der advarede om overophedning inden finanskrisen – i slutningen af 2007 erklærede Fogh Rasmussen i stedet, at de økonomiske lærebøger burde skrives om.

Mette Frederiksen styrker kun sig selv

Ifølge Tim Knudsen illustrerer eksemplerne behovet for at holde regeringslederens magt i ave. Og det er derfor, at han med skepsis følger den nuværende statsminister Mette Frederiksen, der ifølge Knudsen også forsøger at styrke sin magt – tydeligst da hun gav den nu tidligere stabschef Martin Rossen en fast plads i de centrale regeringsudvalg, Økonomi- og Koordinationsudvalget, hvor topministre hidtil har været ene om at have sæde.

Mange politiske modstanderede kritiserede dengang beslutningen, særligt fordi Rossen ikke var folkevalgt, ikke havde ministeransvar og bare kunne undvige pressens mikrofoner.

Der er masser af professorer på Statskundskab, der er fuldstændig anonyme for offentligheden.

Tim Knudsen, professor emeritus, Statskundskab

Mette Frederiksen forklarede selv i et samråd, at det politiske beslutningsrum over de sidste år var blevet mindre, og at der var et behov for at udvide det. I hendes øjne var Rossens rolle altså et udtryk for en demokratisering.

»Der må være et særskilt ønske om, at en regering kan regere. Det har landet jo behov for. Det her er en demokratisering, for en regering, der ikke kan føre sin egen politik ud i livet, er jo ikke særligt demokratisk,« sagde Mette Frederiksen.

Den forklaring køber Tim Knudsen ikke.

»Det er rivegalt at påstå, at det styrker demokratiet. Det styrker muligvis Mette Frederiksen, men det styrker hverken fagministrene eller Folketinget. Jeg synes, hun har oversolgt det her budskab. Det handler om hendes magt.«

»Det var helt galt, at Martin Rossen sad i de udvalg, og det har Mette Frederiksen måske også indset, siden Rossens efterfølger, Martin Justesen, ikke gør det.«

Skriver ikke til en håndfuld i Honolulu

Tim Knudsen har endnu ikke skrevet kapitlet om Mette Frederiksen, og der bliver nok også tale om en epilog, da hun med stor sandsynlighed stadig vil bestride hvervet som statsminister, når de sidste to bind udkommer i slutningen af 2021.

Kritikken af den nuværende regering opsummer dog det fænomen, som Tim Knudsen vil vise og problematisere, nemlig en magtvækst i toppen af danske regeringer i de seneste 170 år.

Bredden risikerer man at tabe, når man sidder og skriver spidsfindige afhandlinger om et snævert emne.

Tim Knudsen, professor emeritus, Statskundskab

Det er et budskab, han sandsynligvis kunne have serveret på mindre end 2.800 sider, men han gad ikke at skrive »en tør akademisk bog.« Han ville skrive et værk, der fortalte levende historier om personer og begivenheder, og som også danskere langt fra den politologiske sfære kan have glæde af.

Forskere bør nemlig blande sig i samfundsdebatten, på en måde så de fleste kan forstå, hvad de siger, mener han:

»Mange deltager overhovedet ikke i det offentlige liv som intellektuelle. Det gør man jo ikke, hvis man sidder og skriver nogle meget spidsfindige matematiske artikler til amerikanske tidsskrifter i håbet om at blive professor.«

»Jeg vil gerne blande mig! Det har jeg nu også altid forsøgt.«

Er der tale om en udvikling, hvor stadigt færre forskere blander sig i debatten, synes du?

»Mit indtryk er i hvert fald, at det kun er et lille hold Tordenskjolds soldater, der gør det. Fx Marlene Wind. Men der er masser af professorer på Statskundskab, der er fuldstændig anonyme for offentligheden.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Er det et problem?

»Ja, det synes jeg. Jeg har ikke lyst til at være med på den vogn. Det giver ikke mening for mig at skrive en artikel til et tidsskrift, som jeg ved kun bliver læst af fire-fem stykker i Honolulu og Timbuktu, eller hvor specialisterne og nørderne nu sidder.«

Ringe paratviden

Da Uniavisen påpeger, at det måske heller ikke er alle, der kaster sig over 2.800 sider om danske regeringsledere, bryder Tim Knudsen ind:

»Det håber jeg sandelig!«

LÆS OGSÅ: Statskundskab fylder 50: Fra underdog til udskældt politikerfabrik

Han siger, at studerende inden for statskundskab, jura og økonomi har »pligt« til at kende til den del af danmarkshistorien, der handler om statsministre og deres regeringer. Det handler om at få »historisk almendannelse« – et fænomen, som Tim Knudsen siger er under pres på fagene.

»Jeg synes altså, at den historiske paratviden er ringe hos mange statskundskabsfolk. Det må du gerne citere mig for,« siger han.

»De bliver mere og mere vidende i dybden, men bredden risikerer de at tabe, når de sidder og skriver spidsfindige afhandlinger om et snævert emne. Den almindelige dannelse er også vigtig. Så jeg håber da, at mange studerende vil læse bøgerne.«