To unge mænd vil hjælpe deres kriseramte generation med billig terapi

Som psykologistuderende på Københavns Universitet blev Jonas Schøsler gradvist mere og mere frustreret.

Han syntes ikke, han havde mulighed for at øve sig på det, han var ved at uddanne sig til. At blive en god praktiserende psykolog. Med kun fem dages samtaletræning i løbet af bacheloren, var der nærmest ingen mulighed for at tale med almindelige mennesker. Kun masser af bøger og nogle få medstuderende, man kunne øve sig på i ny og næ.

»Psykologi er for mig at se et meget tilbagestående studie. Det er et af de eneste studier, hvor vi har den opfattelse, at vi for guds skyld ikke skal tale med et menneske, før vi er færdiguddannede og har fået den famøse titel,« siger Jonas Schøsler.

Derfor besluttede han sig for at starte sit eget. Et sted hvor psykologistuderende kunne afprøve og træne deres evner som terapeuter.

Fra unge til unge

Under stukloftet i en stor, luftig stue på Vesterbrogade sidder 27-årige Jonas Schøsler og 28-årige Oliver Herlitschek, der sammen ejer virksomheden Avilius. Snakken foregår lavmælt, for i det tilstødende lokale er en terapisession i gang. Stukloftet breder sig nemlig over små to hundrede kvadratmeters herskabslejlighed, malet i afdæmpede farver med matchende lette, gulvlange gardiner. Himmelblå, beige, støvet gul og dørkarme i en lys søgrøn.

Kvadratmeterne udgør en terapipraksis med plads til fire sessioner ad gangen for både enkeltpersoner, par og grupper. Hvad der i 2019 startede som en spæd idé om en ramme, hvor psykologistuderende kunne få noget praktisk erfaring, er i dag – små fire år senere – blevet til Avilius. Et terapitilbud der tilbyder samtaleterapi fra unge til unge.

Avilius har enkelte færdiguddannede psykologer tilknyttet, men ellers er terapeuterne psykologistuderende. De skal som minimum gå på 6. semester, og to gange månedligt har de supervision med autoriserende psykologer. Til gengæld er prisen på 399 kr. pr. session SU-venlig, og så er terapeuterne forhåbentligt nogen, klienterne kan relatere til, forklarer Oliver Herlitschek.

For mig at se, kan det aldrig være farligt at have en samtale med et andet ungt menneske.

Oliver Herlitschek

»Vi har så mange venner, der har været til psykolog, og så har de måske brugt en halv time af deres 1250 kroners dyre time på at forklare, hvad Snapchat er,« siger han.

LÆS OGSÅ: Mindfulnesskurser giver bedre trivsel

»Der er ofte en generationskløft. Og man skal simpelthen ikke bruge en halv time på at forklare sin psykolog, hvad Snapchat er. Men når man er jævnaldrende, kan man hurtigt gå ret dybt, fordi vi er det samme sted i livet. Du behøver ikke forklare, hvordan det er at være 22, for din terapeut har næsten lige været der selv.«

Da Jonas Schøsler, der i dag er uddannet psykolog og Oliver Herlitschek, der er uddannet designer, skød Avilius i gang, gik det ikke ubemærket hen. Deres nye virksomhed blev mødt med skepsis fra psykologverden – herunder fra Dansk Psykologforening.

Kritikken gik blandt andet på, at de psykologistuderende ikke havde fagligheden til at vurdere, om en klient led af en psykisk lidelse, og derfor skulle have mere professionel hjælp end den Avilius tilbyder.

»Netop derfor er den første samtale hos os gratis. Og når der så kommer nogen ind med udfordringer, vi ikke kan eller skal sidde med, og hvor der er brug for mere professionel hjælp – og så sender vi dem videre,« siger Jonas Schøsler.

Hvad fejler vores generation?

»For mig at se, kan det aldrig være farligt at have en samtale med et andet ungt menneske. Især ikke når det foregår i en professionel ramme,« siger Oliver Herlitschek.

Og alt skriger jo desuden på, at der er brug for dén samtale, siger Oliver Herlitschek. Ifølge talrige undersøgelser er danske unge udfordret af mistrivsel. 34 procent af de unge kvinder mellem 16 og 24 år har et dårligt mentalt helbred, viser tal fra Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil fra 2021. Det samme gælder knap 22 procent af mændene i samme aldersgruppe. Samtidig er der mangel på psykologer over hele landet. Og selvom du som ung mellem 18 og 24 år har ret til gratis psykologhjælp, er ventetiden i gennemsnit 26 uger, viser en undersøgelse fra 2022 foretaget af Dansk Psykolog Forening.

Under sidste års valgkamp var samtlige af Folketingets partier enige om, at mistrivsel blandt unge er en seriøs udfordring. Men det kan være svært at sætte en finger på, hvad det præcist er, der gør ungdommen ulykkelig. Også selvom man står midt i den.

»Det er selvfølgelig superkomplekst,« siger Jonas Schøsler og trækker luft ind.

»Men vores oplevelse – ud fra det vi møder her i Avilius – er, at vores generation i høj grad er udfordret af et meget accelererende samfund. Hvor meget lidt er forudsigeligt og bestandigt,« siger han.

LÆS OGSÅ: Åbent brev til ledelsen: »Lad være med at ignorere vores store behov«

»Tempoet er højere end nogensinde før og forventningen til, hvordan du skal være og agere, hvad du skal synes, hvad du skal være god til rykker sig hurtigere end nogensinde før. Det er rigtig svært at følge med. I dag skal du løbe bare for at blive på samme sted«, siger Jonas Schøsler. Og han kender det alt for godt fra sit eget liv.

»Det er som om, min aktualitet hele tiden bliver udfordret. Jeg er konstant bange for at ramme en udløbsdato.«

Det er okay at blive set i vores praksis, for det er okay, at du er her, og det er fedt, at du tager dig af dig selv.

Jonas Schøsler

For Jonas Schøsler kan frygten  handle om, hvad der rør sig i tiden, og om han hele tiden følger med på det nye. Hvad ved folk endnu ikke, at de har brug for? Hvad bliver andre inspireret af?

Og så hjælper det at have gang i mange ting. For at føle, at man kommer det i forkøbet, fortæller Jonas Schøsler. At man laver noget, der kan smides på CV’et eller i en Instagram-bio.

»Det er nok bare en frygt for ikke at være relevant,« siger Jonas Schøsler.

»Det er da også helt sindssygt«, afbryder Oliver Herlitschek.

»Bare det at vi er i live er jo et mirakel. Det er da sindssygt, at jeg skal finde min egen vinkel, mit eget lille quirk for at føle mig relevant,« siger han.

I 2020 mistede Oliver Herlitschek pludseligt sin mor. Hun fik en kraftig hovedpine, og få dage senere døde hun af en hjerneblødning på hospitalet. Den episode satte for alvor Oliver Herlitschek liv i perspektiv, og han besluttede efterfølgende at slette sin kalenderapp og aflyse alle aftaler i den nærmeste fremtid.

»Det er ikke fordi man nødvendigvis skal lære noget af at miste, men jeg fandt ret hurtigt ud af, at der ikke sker noget ved, at man trækker stikket. Verden går videre, firmaet går videre, og livet går videre uden en booket kalender,« siger Oliver Herlitschek.

»I dag har jeg nok en lettere tilgang til livet. Jeg prøver stadig at finde ud af, hvad der er vigtigt for mig, men jeg tror virkelig på, at det også er bedst for vores virksomhed, at vi trives i den måde, vi gør tingene på,« siger han.

»Men jeg er stadig lidt afhængig af at gå på Linkedin tirsdag i peak time mellem 9 og 10, hvor jeg ved, at der er mest engagement, så alt er en proces.«

Det skal være hot at gå i terapi

Målet med Avilius er ikke at hjælpe alle. De to unge mænd erkender, at det primært er ressourcestærke unge, der søger mod lokalerne på Vesterbrogade, hvor lavmælt hiphop glider gennem stuen og den karakteristiske blå Irma-stribe løber over toiletpapiret på lejlighedens lyserøde badeværelse.

En del af målet er til gengæld at gøre det meget mere hot blandt unge at gå i terapi.

»Det skal være meget mindre stigmatiseret at søge psykologisk hjælp. Det er meget bevidst, at Avilius ikke er endnu et sted, hvor det første du møder er et stockfoto af et vindue med regn i sort-hvid eller en solopgang,« forklarer Oliver Herlitschek, da han bliver bedt om at forklare Avilius’ gennemført tjekkede identitet på sociale medier og indretningen i praksissen på Vesterbro.

»Derfor gør vi heller ikke noget ud af at skjule folk, der kommer her som klienter. Det er okay at blive set i vores praksis, for det er okay, at du er her, og det er fedt, at du tager dig af dig selv,« siger Jonas Schøsler.

Jeg har ikke lyst til at stå til ansvar for en eller anden midaldrende, der har investeret i nogle dårlige firmaer, og som nu skal have aflad og derfor investerer i noget terapi.

Oliver Herlitschek

Derfor åbner de hver måned dørene til deres lokaler for at give folk et indblik i forskellige terapiformer. De har blandt andet været forbi musikterapi, lydbade, kunstterapi og sågar terapeutisk vejrtrækning. De udgiver podcast og skriver blogindlæg om de klassiske udfordringer, deres generation står i. Eksamensstress, økonomisk stress, kærestesorger, klimaangst, vinter-blues.

»Når vi sidder i de her små terapibåse, ser vi ikke hinanden, og vi opdager ikke, at rigtig mange af os sidder og snakker om problemer, der er fuldstændig identiske, fordi de handler om vores generationers udfordringer generelt. Jeg tror, at vi kan være med til at normalisere de følelser rigtig mange af os går rundt med ved at skabe et semi-åbent rum gennem gruppeterapi, events og sociale medier,« siger Oliver Herlitschek.

Nej tak til Løvens Hule

Sidste år havde Avilius et mindre underskud. I år går det lidt bedre. Det løber nogenlunde rundt, de ansatte får løn og betalt forberedelsestid, men de to ejere udbetaler endnu ikke løn til dem selv. Så Jonas Schøsler lever af nogle sessioner han tager som psykolog, mens Oliver Herlitschek laver freelance designopgaver og tager nogle aftenvagter på en vens restaurant.

Man kunne ellers mistænke de to gutter for at have skabt en fed forretning. Selvom deres tilbud ikke kan sammenlignes med de privatpraktiserende professionelle psykologers, er deres pris meget mere fordelagtig. Samtidig har de – stik modsat professionel psykologhjælp gennem det offentlige – ingen ventelister.

»Men helt grundlæggende, er vi jo bare en rigtig dårlig forretning,« siger Jonas Schøsler.

»399 er simpelthen for billigt. Men det har jo været præmissen fra start, at det skulle være tilgængeligt for så mange som muligt. Og med de ventelister, vi ser, er der jo tydeligvis brug for flere tilbud.«

Når økonomien i virksomheden stadig er spinkel, skyldes det også, at Avilius konsekvent har sagt nej til investorer.

Så man kommer ikke til at se jer i Løvens Hule (program på DR, red.) i den nærmeste fremtid?

»Nej. Ikke noget reality-tv til os. Jeg har ikke lyst til at stå til ansvar for en eller anden midaldrende mand, der har investeret i nogle dårlige firmaer, og som nu skal have aflad og derfor investerer i noget terapi. Det tilbud har vi stået overfor ret mange gange, men det må være deres projekt og ikke vores,« siger Oliver Herlitschek.

Så for at få det til at løbe rundt i firmaet, har de to iværksættere i stedet startet søsterfirmaet Blume, der tilbyder terapi til virksomheder.

»På arbejdsmarkedet er der nogle helt andre budgetter, som gør, at vi kan hjælpe mange flere – også unge – mennesker, uden at de selv skal have penge op af lommen. Og det passer egentlig meget fint ind i vores vision,« siger Oliver Herlitschek.