Mindfulnesskurser giver bedre trivsel. Men kursernes fremtid er usikker

Mindfulnesskurser til studerende på Københavns Universitet har vist markante forbedringer af de deltagendes trivsel. Men efter nytår er det ikke sikkert, studerende længere kan blive tilbudt kurset. Midlerne udløber nemlig.

»Konsekvensen, hvis kurset ikke fortsætter er, at dem der har det værst, måske ikke kan studere, men i stedet må tage orlov.«

Sådan siger studievejleder på Københavns Universitet Jacob Sander Bojsen. Han har en baggrund som certificeret underviser i mindfulness og har været studievejleder i snart 20 år.

Markant mindre stress

I 2018 begyndte Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet at udbyde kurser i mindfulness. De seneste tre semestre er kurserne blevet udbudt til alle studerende som en del af pilotprojektet Det Gode Studieliv, som også har omfattet andre initiativer som mentorordning og digitale værktøjer til at sammensætte studiegrupper. Nu er fremtiden usikker for mindfulnesskurset og de andre initiativer. Og det på trods af, at evalueringerne for mindfulnesskurset taler deres eget tydelige sprog.

På det kursus for studerende, som havde det sværest, havde 35,1 procent ekstremt alvorlige stresssymptomer. Det tal var faldet til 4,4 procent ved kursets afslutning. Seks måneder efter kursets ophør var tallet fortsat lavt. Kurserne har også vist en forbedring på de studerendes symptomer på angst og depression. Samtidig er trivslen blandt de deltagende steget.

»Jeg synes tallene er helt fantastiske. Jeg vidste jo godt, det var den effekt, kurset ville have, men det var alligevel imponerende at se resultaterne sort på hvidt,« siger Jacob Sander Bojsen.

Prorektor Kristian C. Lauta har ikke nået at nærlæse evalueringen af kurset. Da Uniavisen fortæller ham om det procentvise fald i studerende med ekstremt alvorlige stresssymptomer på et af kurserne, siger han, at »det lyder helt vildt godt.«

»Det kunne godt være et initiativ, vi skal have på bordet og overveje, hvordan vi kan arbejde med fremadrettet.«

Mindfulness er ikke for alle

300 studerende har siden efteråret 2021 deltaget på det otte uger lange kursus. På kurset mødes de studerende i 2,5 time en gang om ugen og mediterer, laver yoga og »reflekterer sammen«, som Jacob Sander Bojsen kalder det. Samtidig får de lektier for, som de skal arbejde med hver dag.

»Det handler om at lære sindet at kende. Det kan hjælpe en med at sætte tempoet ned, få opmærksomhed på kroppen, på at bevæge den og lave noget, man godt kan lide,« siger Jacob Sander Bojsen.

Det lyder stressende med 2,5 time om ugen og lektier. Er der også nogen, der har den oplevelse, og springer fra?

»Der er nogle, der oplever at blive mere stressede af at gå på et afstresningskursus. Det er klart, for man skal lave en vaneændring. Det er ikke for alle, og nogle skal arbejde med trivsel på en anden måde. Men det er ikke ret mange, der springer fra, og vi informerer også om omfanget af kurset inden. Ud af 56 er fem faldet fra i denne omgang.«

Sin egen chef

Nogle deltagende er studerende, der lider af svær depression, angst eller stress. Men der er også studerende, der blot ønsker at få en bedre balance i deres hverdag.

Mathilde Krabbe Amby var en af sidstnævnte, da hun tog kurset sidste efterår. Hun er kandidatstuderende i sprogpsykologi og er lige nu i praktik hos Dansk Center for Mindfulness. Da hun tog kurset, kendte hun allerede til mindfulness. Men hun ønskede at blive endnu bedre til at bruge de redskaber fra mindfulness, som hun havde brugt til at håndtere eksamensangst på bacheloren. Nu oplevede hun en anden form for pres.

»På kandidaten fylder det meget, at man skal finde ud af, hvilken vej man vil tage i livet.«

»Især på humaniora, hvor der er mange nedskæringer, er det meget op til en selv at klare det hele. Så er det godt med nogle redskaber til at kunne være sin egen chef. For det er jo lidt det, vi er,« siger Mathilde Krabbe Amby.

Hun er overbevist om, at redskaber fra mindfulness har hjulpet hende så meget, at det har smittet af på hendes eksamensresultat​er. Det er især i eksamensperioder, eller hvis der er andet, der presser sig på, at redskaberne er brugbare. I de perioder mediterer hun mere. Men for hende er det også en filosofi eller »nogle briller, man kan vælge at se verden igennem,« som hun beskriver det. Derfor er det svært at forklare, hvordan hun bruger det i hverdagen.

»Men for eksempel når jeg sidder på læsesalen og skal læse stolpe op og stolpe ned. Så kender mange nok til, at det kan det være svært at holde fokus og ikke tænke på, hvad man glemte at gøre på jobbet eller alt muligt andet,« siger hun.

Nu er hun blevet mere bevidst om, at »hov, koncentration er væk,« fortæller hun. Så kan det hjælpe at tage en dyb indånding, sætte en podcast med guidet meditation i ørerne eller gå en tur. Hun ville også gerne mødes ude i dag, fordi formiddagen var gået med et online møde i lejligheden på Vesterbro.

Vil være bedst, når det kommer til trivsel

Pilotprojektet Det Gode Studieliv stoppede i sommer. Men Jacob Sander Bojsen har fået mulighed for at fortsætte med at undervise en mindre gruppe studerende i mindfulness et halvt år endnu med midler, som er afsat til opstarten efter corona.

Han ved ikke, hvad der kommer til at ske ved årets udløb.

»Jeg føler virkelig, jeg laver noget, der batter. Jeg ville synes, det var vildt ærgerligt, hvis det ikke kunne fortsætte,« siger Jacob Sander Bojsen.

Studerende Mathilde Krabbe Amby synes også, det ville være ærgerligt, hvis studerende ikke længere fik tilbuddet om at lære mindfulness at kende.

»Det kan godt være, det koster penge. Men jeg tror, pengene kommer tilbage, fordi det måske kan få folk til at undgå at droppe ud,« siger hun

24. november skal en projektgruppe bestående af blandt andre prorektor Kristian C. Lauta beslutte, hvad der skal ske. Lauta kan på nuværende tidspunkt hverken be- eller afkræfte, at mindfulnesskurset kan fortsætte. Det skyldes, at det ikke er hans beslutning alene, hvilke initiativer fra projektet Det Gode Studieliv, der kan fortsætte.

»Jeg er enig i, at det er dyrt for os ikke at sikre de studerendes trivsel. Om det lige er mindfulness der er løsningen, er det, vi skal finde ud af, når vi har et samlet overblik,« siger han.

Lige nu er der ikke afsat penge til at fortsætte nogle af trivselsindsatserne fra projektet. Men der skal lægges en ny strategi for Københavns Universitet fra 2023. Her synes prorektoren det er oplagt at sætte fokus på trivsel som universitet. Og i så fald vil der følge penge med.

»Vi vil gerne være bedre til at arbejde med trivsel på en visionær måde. Jeg drømmer om, at vi bliver nogle af de bedste til det i Danmark og måske også internationalt.«