Tre succesfulde studerende: Vi ville ikke komme ind på KU i dag

Man behøver ikke at få dårlige karakterer på universitetet, blot fordi man har et 2-tal i huen.

Nok viser en EVA-analyse, at gymnasiestuderende med høje karakterer har lavere frafald og større erhvervssucces end dem, der skrabede bunden. Men der er også dem, der vender kurven og genfødes som målrettede studerende, så snart de tjekker ind på en videregående uddannelse.

Jakob Toft Hansen, Nadia Maria Kristensen og Bente Bladsgaard er eksempler på netop det. Studerende, der lå i den tunge ende af gymnasieklassen, men har vekslet dumpekarakterer til fine udmærkelser på KU.

Havde de tre studerende søgt om optagelse i de næste par år, ville de højst sandsynligt ikke komme ind. KU har nemlig slået fast, at ansøgere skal have et snit på minimum 6,0 fra gymnasiet, uanset om de søger ind på kvote 1 eller kvote 2. I hvert fald indtil 2020, hvor en ny adgangsprøve efter planen skal erstatte det nuværende kvote 2-system.

Her fortæller de tre studerende deres historier.

Åbenbaring i Egypten

33-årige Bente Bladsgaard kunne regne sig frem til et snit på 7,2 på den gamle skala, da hun havde overlevet den sidste eksamen på gymnasiet. Det svarer til 4,0 på den nye skala.

»Jeg havde det rigtig hårdt i gymnasiet,« siger hun. »Jeg klarede det ok i folkeskolen, men jeg var slet ikke klar til at tage næste skridt. Jeg gav allerede op i første halvdel af 1.g. Jeg fik ikke lavet mine lektier og dukkede alt for sjældent op til timerne. Og selv om jeg endte med at bestå alle fag, kom jeg aldrig rigtigt ovenpå.«

Som køkkenchef har jeg fået noget af den disciplin, jeg manglede i gymnasiet, og derfor har jeg været godt forberedt på det selvstændige arbejde på universitetet.

Bente Bladsgaard, ægyptologistuderende

Siden arbejdede Bladsgaard som kok og køkkenchef, inden hun med stresset sind og knirkende knæ og ryg hev en uge ud af kalenderen og drog til Egypten for at lade op.

»Det kan lyde fjollet, men den rejse var virkelig en åbenbaring for mig. Jeg havde altid være interesseret i historie, og da jeg stod der mellem de store egyptiske monumenter, tog jeg en drastisk beslutning. To uger efter jeg var kommet hjem, sagde jeg op, og siden rykkede jeg fra Aarhus til København for at studere ægyptologi.«

Her ved indgangen til sjette semester kan hun fremvise et karaktersnit på lige knap 10. Hun har på intet tidspunkt fået under syv.

»Jeg tror, det har hjulpet mig rigtig meget at have arbejdet som kok og køkkenchef. Jeg har fået noget af den disciplin, jeg manglede i gymnasiet, og det har forberedt mig godt på det selvstændige arbejde på universitetet. Den individuelle arbejdsform har passet mig virkelig godt fra starten.«

Efter sommerferien fortsætter Bladsgaard på kandidaten, inden hun vil indlede den hårde kamp for at lande en forskerstilling – enten i Danmark eller i udlandet.

Fuckede op i gymnasiet

Jakob Toft Hansen har også først fundet sin faglige mission på universitetet. Den 24-årige geografistuderende har skiftet et gymnasiesnit på 4,2 ud med et snit på 8,7 på universitetet.

»Jeg interesserer mig meget for mit felt, jeg læser mine lektier og laver mine afleveringer. Når mine medstuderende finder ud af, hvad mit snit var i gymnasiet, har de svært ved at forstå det,« siger han og fortæller om sin gymnasietid:

Jeg er taknemmelig for, at jeg har fået en chance for at redeeme mig selv. Og det synes jeg i øvrigt også, der skal være plads til, at man kan.

Jakob Toft Hansen, geografistuderende

»Der er ingen tvivl om, at jeg fuckede op i gymnasiet, og det er der ingen undskyldning for. Nok var jeg skarp til naturgeografi, men havde jeg et fag, jeg ikke interesserede mig for, eller en lærer, jeg ikke brød mig om, så var jeg ligeglad med, om jeg dumpede. Jeg var ikke gammel nok til at vide, at det havde konsekvenser for resten af mit liv.«

»Jeg dumpede fx matematik i gymnasiet, fordi jeg synes, det var pissekedeligt. Men da jeg så skulle læse det op for at blive optaget på geografi, fik jeg 12.«

Toft Hansens præstationer på universitetet har været mere stabile. Fem ud af de ti karakterer, han har fået på geografistudet, har været tocifrede, ligesom han har sikret sig et 12-tal i et statistikfag.

Han startede først på studiet i sommeren 2016, efter han i flere år arbejdede som både bartender og belysningstekniker i et cirkus, men han er allerede nu overbevist om, at han vil studere videre på kandidaten. Målet er at arbejde med klima- og miljøproblemstillinger på den anden side af uddannelsen.

»Jeg kan godt lidt at fordybe mig intensivt i emner, jeg brænder for. På universitetet har jeg for alvor fundet ud af, at der er nogle ting, jeg er god til. Derfor ville jeg også være ked af at blive bedømt udelukkende på mit gymnasiesnit.«

»Jeg er taknemmelig for, at jeg har fået en chance for at redeeme mig selv. Og det synes jeg i øvrigt også, der skal være plads til, at man kan.«

Geografiuddannelsen har de seneste år haft færre ansøgere, end de har haft pladser, og adgangskravet har derfor glimret ved sit fravær – indtil nu. Det nye minimumskrav på 6,0 træder dog først i kraft i 2019 på uddannelsen.

Fra hashmisbrug til græsk eventyr

Der var helt andre grunde til, at 29-årige Nadia Maria Kristensen underpræsterede i gymnasiet. Hun forsvandt så dybt ind i en hashtåge, at hun ikke kunne fokusere på undervisningen.

På min kandidat beskæftigede jeg mig næsten ikke med andet end prostitution i antikken, og nu er jeg med til at lede efter en antik græsk by.

Nadia Maria Kristensen, ph.d.-studerende i klassisk arkæologi

Det var først, da hun tog på afvænning på den anden side af gymnasiet, at hun kunne samle sine tanker om en fremtid i de akademiske cirkler. Én plet kunne hun dog ikke vaske væk: Eksamensbeviset sagde 7,4 – på den gamle skala. Det svarer til lidt over 4 på den nye.

»På grund af mit hashmisbrug havde jeg højt fravær i gymnasiet, og jeg var generelt ret ugidelig. Jeg nåede at få en del psykiske problemer, inden jeg tog på afvænning,« fortæller hun.

»Allerede i gymnasiet synes jeg, at oldtidskundskab og historie var fedt. Men sådan nogle fag som spansk og fransk, det synes jeg var røvsygt. Generelt havde jeg bare travlt med alt muligt andet end skolen.«

De gode karakterer væltede heller ikke ind på bacheloren i klassisk arkæologi, men da hun for alvor fik mulighed for at grave dybt i arkæologiens afkroge på kandidaten, begyndte de tocifrede karakterer at strømme ind i karakterbogen (hele fem af slagsen). I dag er hun ph.d.-studerende og en del af The Ancient Sikyon Project, der er et samarbejde mellem KU og Nationalmuseet.

»Jeg elsker, når jeg får lov til at specialisere mig fuldstændigt i et emne. Jeg beskæftigede mig næsten ikke med andet end prostitution i antikken på min kandidat, og nu er jeg med til at lede efter en antik græsk by. Jeg nyder det virkelig, og jeg håber, at jeg i fremtiden kan få lov til at stå i spidsen for mine egne forskningsprojekter,« siger hun og slutter:

»Det havde været et ordentligt slag for mig, hvis jeg ikke kunne studere arkæologi, for det er det, jeg altid har brændt for. Jeg tænkte bare ikke over fremtiden i gymnasiet.«

»Det er aldrig rart ikke at komme ind«

Ingen af de tre studerende bryder sig om KU’s nye adgangskrav. Både Nadia Maria Kristensen og Jakob Toft Hansen begræder, at nogle ansøgere bliver siet fra på forhånd, mens Bente Bladsgaard kalder det »ret brutalt«.

Jeg taler hvert år med ansøgere, der ikke kan komme ind på deres drømmeuddannelse. Sådan er det, uanset hvilke adgangskrav man sætter.

Pernille Kindtler, sektionschef i Uddannelsesservice, KU

Pernille Kindtler, der er sektionschef i Uddannelsesservice på KU, erkender, at karakterkravet på 6,0 kan gå ud over potentielt dygtige studerende, men fremhæver samtidig, at de fleste KU-uddannelser har et endnu højere adgangskrav.

»Jeg forstår godt, at man kan tolke det sådan, at vi har sat en principiel fod ned. Men det er vigtigt at understrege, at man stadig kan komme ind med et snit under seks, hvis man kan få dispensation«, siger hun og tilføjer:

»Jeg taler hvert år med ansøgere, der ikke kan komme ind på deres drømmeuddannelse. Sådan er det, uanset hvilke adgangskrav man sætter. Og der skal være nogle krav til ansøgerne, både på kvote 1 og på kvote 2. Lige nu er det så 6,0 for alle, mens vi arbejder på en ny kvote 2-model. Men jeg har fuld forståelse for, at det aldrig er rart ikke at komme ind.«