Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Tredje gang på fem år, at medicinstuderende får forkert eksamenssæt

Dejavu — Er det bare et vilkår for medicinstuderende, at de en gang imellem får annulleret en eksamen? Nej, siger prodekan, som ærgrer sig over »fuldstændig tosset fejl« og hilser demonstrationer velkommen.

Rettelse 1. juli kl. 15:00: Der stod oprindeligt i artiklen, at fejlen skyldtes en sammenfletning af flere pdf-filer. Der var i stedet tale om word-filer. Uniavisen beklager fejlen, som nu er rettet.  

Det nåede hurtigt de landsdækkende medier, at 300 medicinstuderende på KU får annulleret deres eksamen i intern medicin, kirurgi, patologi, anæstesiologi og patientsikkerhed, fordi de ved en »meget beklagelig fejl« fik udleveret et brugt eksamenssæt ved deres prøve den 22. juni i år.

Men det er faktisk langt fra første gang, at netop den type fejl finder sted på medicinstudiet.

I 2020 gik et gammelt eksamenssæt igen ved eksamen i sundheds- og medicinsk psykologi, men her blev det dog opdaget for sent til, at det fik nogen konsekvenser for de studerende. Så heldige var de ikke på det samme fag tre år senere, da eksamen i 2023 blev annulleret, efter at karaktererne var begyndt at tikke ind – fordi der var blevet genbrugt et eksamenssæt fra 2008.

LÆS OGSÅ: Fejl fra fakultetet: Medicinstuderende sendes til reeksamen under mareridtssemester (2023)

Dengang lovede fakultetets prodekan for uddannelse, Jørgen Kurtzhals, at dekanatet nu ville sikre, at ingen af de eksamensansvarlige fremover skulle kunne være i tvivl om retningslinjerne for genbrug af eksamenssæt.

Men blot to år senere er der altså igen 300 studerende, der får ødelagt deres sommerferie af en eksamensfejl. Så må man som medicinstuderende bare indstille sig på, at det kan ske en gang imellem?

En fil-merge, der gik galt

Svaret er nej, hvis man spørger Jørgen Kurtzhals, der stadig er prodekan for uddannelse og er »utrolig ked af« det nyeste eksempel på uretmæssig genbrug af eksamenssæt.

Faktisk har fakultetet gjort meget for, at noget lignende ikke kunne ske igen, fortæller han til Uniavisen. Blandt andet sender man nu alle eksamenssæt ud til specialistpaneler, og de bliver kvalitetssikret af en gruppe censorer, inden de tages i brug.

For at undgå flere sager som den i 2023, har ledelsen desuden indskærpet over for alle kursusledere, at eksamensspørgsmål ikke må genbruges på den måde, som det altså nu igen er foregået. Og i modsætning til i 2023, hvor det blev gjort »med åbne øjne,« som Jørgen Kurtzhals siger, var der ikke nogen af de ansvarlige ved denne eksamen, der ønskede at genbruge materiale.

I 2023 blev det lovet, at man ville stramme op på de interne processer og forhindre lignende fejl. Så jeg er sur

Jesper Gür, næstforperson i studienævnet på Medicin

I stedet lå der et helt friskt eksamenssæt med nye spørgsmål, som bare skulle samles i ét dokument – og det var simpelthen her, det gik galt, fortæller han:

»Der er sket en forbytning. Altså, man er simpelthen kommet til at samle de forkerte filer i eksamenssættet.«

Virkelig? Altså, det er en fil-merge, der er gået galt?

»Ja. En fjerdedel af eksamenssættet bestod af de rigtige spørgsmål, mens de tre andre fjerdedele var de forkerte, som kom fra et tidligere eksamenssæt.«

Og prodekanen lægger ikke skjul på, hvor meget han ærgrer sig over det:

»Det er jo en fuldstændig tosset fejl, som jeg simpelthen ikke havde fantasi til at forestille mig, kunne ske,« siger han.

»Jamen, det er jo helt … man bliver virkelig ærgerlig ved tanken.«

Tre dårlige valgmuligheder

Sådan har Jesper Gür, der som næstforperson i studienævnet på Medicin kæmper de studerendes sag, det tilsyneladende også.

»I 2023 blev det lovet, at man ville stramme op på de interne processer og forhindre lignende fejl. Så jeg er sur over, at vi jo nu kan se, at det ikke er sket,« siger han til Uniavisen.

Han stod i 2023 i spidsen for en demo og en klage til Ombudsmanden på vegne af de medicinstuderende, som dengang fik annulleret deres eksamen i sundheds- og medicinsk psykologi, fordi eksamenssættet viste sig at være genbrug.

Dengang fik de ikke medhold i deres klage. Men han vil ikke udelukke, at de kan finde på at klage igen denne gang. For han er vred over, at det samme nu atter er sket, bare to år senere.

»Det er universitetet nødt til at gøre meget bedre, så det ikke går ud over os studerende, at de laver fejl,« siger han.

De uheldige eksaminander har nu fået tre muligheder: De kan enten gå til reeksamen 8. august 2025, eller de kan vente til begyndelsen af 2026, hvor de kan vælge mellem 23. januar og 19. februar.

Men det er ikke godt nok, at de studerende skal vente helt til august, før de for alvor kan holde sommerferie, mener Jesper Gür.

»Mine medstuderende er nogle af de mest flittige og ambitiøse mennesker, som har brugt mange timer hver dag på at læse op til eksamen, og så skal det her ikke være resultatet af deres indsats,« siger han.

Men hvis man har læst så grundigt op, sidder stoffet vel også efterhånden på rygraden – er det så så stort et problem at skulle op og bruge et par timer på at gå til eksamen igen?

»Sådan kan man ikke stille det op. Eksamenssituationen er forbundet med mange følelser, tvivl og nervøsitet,« siger han.

»Alle, der har prøvet at gå til eksamen ved, at det ikke bare er noget man gør i et par timer – det påvirker én op til, og man får adrenalinen op.«

Kan ikke blive før august

Jesper Gür har indkaldt til ekstraordinært møde i studienævnet 1. juli, hvor medlemmerne vil diskutere alternative løsningsforslag, som de så skal forsøge at overbevise Jørgen Kurtzhals, dekanatet og ikke mindst universitetets jurister om:

»Ønskescenariet er selvfølgelig, at eksamen alligevel ikke bliver annulleret,« siger han.

»Men erfaringen viser desværre, at det kan blive svært.«

Jeg ville virkelig ønske, det kunne blive tidligere, men vi har afsøgt alle muligheder, og det kan det ikke

Jørgen Kurtzhals, prodekan for uddannelse på SUND

Han forestiller sig derfor, at studienævnet i stedet vil kæmpe for en omprøve, der ligger tidligere end 8. august – og gerne så snart som muligt:

»Så man kan få det overstået og ikke skal læse det hele op igen om en måned.«

LÆS OGSÅ: SUND-studerende demonstrerer: »Det er nok det eneste 10-tal, jeg kommer til at lave på det her studie. Og nu bliver det så annulleret« (2023)

Desuden efterspørger både Jesper Gür og flere andre kilder, som Uniavisen har talt med, at der bliver lavet skrappere regler for eksamenssættene, så noget lignende ikke kan ske igen.

Men for prodekan Jørgen Kurtzhals er sagen ikke så enkel. Man skal nemlig passe på med, at hver eneste fejl ikke fører til nye regler og procedurer – for det gør også eksamen mere og mere besværlig at afholde, hvilket i sig selv kan føre til bøvl for de studerende.

I dette tilfælde betyder netop regler og administration faktisk – ironisk nok – at det bliver svært at efterkomme de studerendes ønske om en tidligere eksamen:

»Procedurerne ved eksamen er allerede så ekstremt tekniske, at vi ikke kan få en ny eksamen op at stå før 8. august,« siger han.

Okay, så det er faktisk slet ikke teknisk muligt at lægge den tidligere, som de studerende ønsker?

»Nej, det er det desværre ikke.«

Hvad er de helt konkrete forhindringer for, at en ny eksamen kan lægges tidligere end 8. august?

»Opsætning og afvikling af en eksamen er komplekse processer, der involverer mange praktiske og tekniske aspekter,« svarer Jørgen Kurtzhals.

»Jeg ville virkelig ønske, det kunne blive tidligere, men vi har afsøgt alle muligheder, og det kan det ikke.«

Ingen kommentarer til fortilfælde

Den bedste løsning – set fra de studerende synsvinkel i hvert fald – synes altså at være, at den pågældende eksamen slet ikke bliver annulleret. Men her kommer KU’s jurister ind i billedet, som allerede har vurderet, at netop annullering er den eneste mulighed.

Fejlen med det genbrugte eksamenssæt diskriminerer nemlig de studerende, der har læst op på en anden måde end ved at øve sig på gamle eksamenssæt, forklarer Jørgen Kurtzhals:

Spørgsmålet er ikke, om jeg er lydhør. Spørgsmålet er, om der er noget at gøre

Jørgen Kurtzhals, prodekan for uddannelse på SUND

»For hvis vi så bare lader de her karakterer gælde, så forskelsbehandler vi studerende, og det må vi ikke. Det siger lovgivningen meget, meget tydeligt.«

Der er dog fortilfælde, hvor eksamener med uretmæssigt genbrugte eksamenssæt ikke er blevet annulleret – også netop for medicinstuderende.

For det første var der jo det genbrugte eksamenssæt i sundheds- og medicinsk psykologi i 2020, som bare ikke blev opdaget, før fejlen blev gravet frem tre år senere. De daværende studerende er for længst kandidater i dag – med resultatet fra det genbrugte eksamenssæt på beviset.

Men derudover var der i 2015 en sag på Aarhus Universitet, hvor 156 ud af 157 medicinstuderende fik topkarakter efter, at et eksamenssæt var blevet genbrugt i faget hjerte, lunger og kar. Det skrev Jyllands-Posten om.

I dette tilfælde blev eksamen ikke annulleret, fordi fejlen alene lå hos Aarhus Universitet – ligesom det må siges at være tilfældet i den nye sag fra KU.

Jørgen Kurtzhals, viser det ikke, at man ikke er nødt til at annullere eksamen, når det ikke er de studerende, men universitetet, der har fejlet?

»Jeg synes, det er svært for mig at forholde mig til, hvad en anden institution har vurderet for ti år siden,« svarer prodekanen.

Han har ikke yderligere kommentarer til de sammenlignelige tilfælde.

Hilser demo velkommen

Senere på dagen 1. juli skal studienævnet mødes, og det er her, Jesper Gür vil kæmpe for »en mere skånsom løsning,« som han siger.

Kommer I til at demonstrere denne gang, ligesom i 2023?

»Det kan jeg ikke afvise,« siger Jesper Gür.

Prodekan Jørgen Kurtzhals har ikke noget imod, hvis de studerende vil demonstrere:

»Det vil jeg hilse meget velkommen. Jeg kan godt lide, at folk protesterer imod ting, de oplever som uretfærdige,« siger han.

LÆS OGSÅ: Fysikstuderende fik matematikstuderendes eksamenssæt: »Jeg tænkte bare, at det var mig, der var dum« (2022)

Vil du være lydhør over for deres input?

»Jeg er totalt lydhør over for alt, hvad der er af input,« understreger prodekanen, inden han tilføjer:

»Spørgsmålet er ikke, om jeg er lydhør. Spørgsmålet er, om der er noget at gøre.«

Seneste