Uddannelserne med færrest timer findes på KU

Uddannelses- og Forskningsministeriet har opgjort, hvor mange timer, studerende på forskellige universiteter får, fordelt på de faglige hovedområder som humaniora, naturvidenskab osv. Tabellen kan læses på Folketingets hjemmeside.

Måske har Københavns Universitet en plausibel forklaring på, hvordan man kan lære det samme på 100 timer, som de bruger 176 timer på i Aalborg, men jeg kan ikke lige regne ud, hvad den skulle være.

Kaare Dybvad, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet

Bundprop er Københavns Universitets humanistiske fakultet, hvor de kandidatstuderende kan regne med i alt 100 timers undervisning og vejledning hvert semester.

Til sammenligning har en humanistisk kandidatstuderende 176 timer på Aalborg Universitet (AAU). De øvrige fire universiteter med humanistiske uddannelser tilbyder de kandidatstuderende mellem 123 og 143 semestertimer. Snittet er 126 timer.

De 100 timer på HUM på KU er samtidig bundniveauet for samtlige danske universitetsuddannelser ifølge Uddannelsesministeriets opgørelse.

Timetallet i sig selv siger ikke noget om karakteren af den undervisning, de studerende får, fx om den foregår på et stort hold i et auditorium med en enkelt lærer, eller om de studerende sidder tre og tre i bløde lænestole og konverserer med deres fagprofessor.

NAT-studerende får det tredobbelte

Den typiske naturvidenskabsstuderende på kandidatniveau får mellem 207 (IT Universitetet) og 321 (RUC) timers undervisning og vejledning.

På KU tilbydes de naturvidenskabelige studerende 297 timer per semester, altså tre gange mere end deres humanistiske medstuderende får.

»Forskellen på tværs af universiteterne på tværs af samme hovedområder er tankevækkende,« siger folketingsmedlem Kaare Dybvad (S). Det er ham, der har bedt Uddannelsesministeriet om at gøre timetallet på de forskellige universiteter og uddannelser op.

»På det humanistiske område har Aalborg Universitet 76 procent flere timer per semester på kandidatuddannelserne end Københavns Universitet. Jeg mener, de to universiteter får det samme tilskud per studerende fra staten,« siger Kaare Dybvad.

Universiteterne får ganske rigtigt et tilskudsbeløb, hver gang en studerende har bestået 60 ECTS. Der er tre takster. De humanistiske og samfundsvidenskabelige studerende giver på tværs af universiteterne oftest den laveste takst (44.100 kroner), fordi de formodes at være billigst at uddanne, mens de naturvidenskabelige studerende typisk giver den maksimale takst (92.500 kroner), som ud over undervisning skal dække udgiften til laboratorieudstyr m.v.

KU og AAU har ens timetal på humanistiske BA-uddannelser

De generelt lave timetal på humaniora og de høje på naturvidenskab modsvarer altså i et vist omfang bevillingerne, hvilket tilgodeser universiteter med vægt på det naturvidenskabelige og tekniske, særligt Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Fag som idræt, geografi, matematik og statistik giver et mellemstort tilskud på 63.300 per studerende, der består et års eksamener, selv om det ikke er indlysende, at fx matematiske studier er meget mere udstyrskrævende end studiet af fx tysk litteratur.

Forskellen på timetallet for kandidatstuderende på KU og AAU genfindes i øvrigt ikke på bacheloruddannelserne. Her ligger de to universiteter side om side, med en svag overvægt i timetal til KU, hvor de studerende kan forvente at få 169 timer per semester, mod 163 til de studerende i Aalborg. Kun CBS tilbyder sine BA-studerende færre timer end KU og AAU, nemlig 159. Siden 2014 har BA-studerende fået minimum 12 timer om ugen på KU.

Og KU’s naturvidenskabelige studerende har flere timer end deres medstuderende på AAU:  294 mod 245 timer per semester.

Fordeling af timetal kan have social slagside

»Jeg spurgte om timetallene, fordi jeg hører utrolig mange historier om, hvor mange timer studerende har forskellige steder. Jeg havde behov for at høre, hvad der var snak, og hvad der var reelt. Det viste sig, at der var noget reelt i historien om, at de har få timer på humaniora,« siger Kaare Dybvad.

»Måske har Københavns Universitet en plausibel forklaring på, hvordan man kan lære det samme på 100 timer, som de bruger 176 timer på i Aalborg, men jeg kan ikke lige regne ud, hvad den skulle være. 100 timer svarer jo kun til tre arbejdsuger på fuld tid. Hvis et semester varer 20 uger, er det fem timer om ugen. Det synes jeg er et meget lavt timetal.«

Kaare Dybvad siger, at hans egen erfaring fra  universitetet er, at det er en stor hurdle for studerende særligt fra ikke-akademiske hjem at tilegne sig stoffet.

»Jeg tror, at det lave timetal er til skade for dem, der har mest brug for timerne, og dermed er der en social slagside i fordelingen af timer, og det bekymrer mig. Vi er i forvejen ikke gode nok til at få gruppen af unge uden akademikerforældre ind på de danske universiteter,« siger han.

Aalborg Universitet er kendt for at optage en stor andel studerende, hvis forældre ikke selv er akademisk uddannede; i 2014 ifølge AAU’s egne opgørelser omkring 80 procent af de studerende.

»Man skal se på, hvorfor Aalborg Universitet kan tilbyde næsten dobbelt så mange timer som KU,« siger Kaare Dybvad.

Opgørelsen viser, at sundhedsvidenskabelige kandidatstuderende på RUC har landets mest timebugnende semestre. 423 timer får de i snit. På KU er sundhedsvidenskab også det mest timetunge fag med i snit 303 timer til hver studerende per semester på kandidatdelen.

»Man må forvente, at folk lærer noget, når de er oppe på de 400 timer, som fx studerende på DTU får. Følger man timerne og læser sine ting, må det også ramme en fuld arbejdsuge, måske mere.«

KU: Vi sætter antallet af timer op til mindst otte om ugen

Ifølge Jens Erik Mogensen, konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet på KU, er præmissen for Kaare Dybvads kritik forkert.

»Indsatsen for de studerende svarer ikke til tre ugers fuldtidsarbejde, for de studerende studerer naturligvis ikke kun i den tid, de har konfrontationstimer. Alle uddannelserne på Humaniora er tilrettelagt som fultidsuddannelser, der kræver en gennemsnitlig studieindsats på minimum 1.650 timer om året. Studierne er en fuldtidsbeskæftigelse. Ellers klarer man som studerende ikke kravene til eksamen,« siger Jens Erik Mogensen.

»Vi bruger elementet konfrontationsundervisning som et blandt flere på studierne, og der er tradition for, at man har færre undervisningstimer, efterhånden som man kommer frem i studiet, og i stedet arbejder mere selvstændigt i biblioteket og laboratoriet osv.«

Jens Erik Mogensen siger også, at tabellen kan give det fejlagtige indtryk, at humaniora er én uddannelse.

»Det er forskelligt, hvor meget de enkelte fag vægter konfrontationstimer. Et semester varer 14 uger, så det giver i snit lige over syv timer per uge. Nogle fag har flere, andre har færre. Men der er også en bundgrænse for, hvor få timer man kan have som studerende. Derfor har vi på KU fra efteråret 2018 indført et minimum på otte timer om ugen til alle studerende på første år af kandidatuddannelserne. Mit bedste skøn er, at Humaniora fra næste år vil ligge på landsgennemsnittet for antal timer på det humanistiske område,« siger han.

Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) har ikke ønsket at kommentere sit ministeriums opgørelse af timetallet for forskellige grupper af studerende.