Uddannelsesloftet er hævet en smule

Tirsdag var dagen, hvor politikere fra fem partier lykønskede sig selv med at lave en aftale om, som de netop havde indgået før jul.

Eller anderledes udtrykt, hvis man er flink, og det er uddannelsesordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl, så er det »en god dag for det arbejdende og det lyttende folkestyre.«

Aftalen om det såkaldte uddannelsesloft, der forhindrer folk i at tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, som den de har i forvejen, havde mødt massiv kritik fra studerende, fagforeninger og erhvervsorganisationer.

Pind: Vi forhindrer uddannelsesspekulation

Den justerede aftale om uddannelsesloftet betyder, at man seks år efter sin eksamen igen kan tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau på statens regning.

Dermed stiller aftalen nuværende og kommende studerende mere frit.

Men hvorfor seks år?

»Det skulle jo være en rum tid,« sagde uddannelsesminister Søren Pind (V) ved præsentationen af aftalen i Uddannelsesministeriet tirsdag formiddag, idet han mindede om, at en videregående uddannelse er en ‘kostbar ting’, »og kostbare ting skal man behandle med omhu.«

Pind sagde også, at politikerne har »taget notits af den offentlige debat« i et forsøg på at trække linjen mellem det, ministeren kalder for uddannelsesspekulation (altså at man tager en uddannelse, man ikke havde hensigt at bruge, eller som kun skal være springbræt til en anden uddannelse) og danskernes fortsatte mulighed for livslang læring.

Sprogsatsning kan ende med at betale en stor del af ny aftale

Den nye aftale giver et væsentligt mindre afkast for staten end den gamle. Derfor sløjfer regeringen en annonceret ‘kvalitetspulje’ på 105 millioner årligt samt en sproginvestering på 15 millioner årligt.

Der findes ikke tal for, hvor mange der kan forventes at tage en ny uddannelse efter seks år, oplyser Uddannelsesministeriet, men staten forventer at få cirka 120 millioner kroner mindre i kassen om året fra 2020 som følge af den nye aftale.

Begrænsningen af dobbeltuddannelse giver dog stadig overskud for staten.

Beregninger fra Uddannelsesministeriet viser, at uddannelsesloftet vil give et provenu på 129 millioner kroner i løbet af 2017 og ’18, og de penge vil partierne bag aftalen blandt andet bruge til at »styrke sprog.«

76 af disse millioner skal gå til sprogene. Dette beløb er altså muligvis finansieringen bag den længe ventede sprogstrategi, som skiftende regeringer har lovet siden 2011.

Ifølge en embedsmand i Uddannelsesministeriet er det regeringens ambition at komme med en sprogstrategi i år.

Ingen afklaring om betalingsuddannelser

Uniavisen spurgte Søren Pind, om den nye aftale betyder, at man får lov at købe uddannelse nummer to for egne penge, hvis man ikke vil vente seks år.

»Det er ikke en del af aftalen,« sagde han og tilføjede, at der var enighed blandt partierne om at undersøge muligheden for brugerbetaling.

Efter pressemødet sagde Søren Pind, at han personligt er fuldstændig pragmatisk over brugerbetaling og går ind for fuld fleksibilitet.

Men der er altså ingen afklaring for dem, der måtte ønske at betale det beløb, som fx en ny kandidatuddannelse ville koste.

Akademikere: Politikerne burde have hjulpet studerende her og nu

Forbundet Akademikerne AC takker for justeringen af uddannelsesloftet, men kritiserer, at politikerne ikke med aftalen tager skridt til at hjælpe studerende, der allerede er kommet i klemme.

Det kan fx være, hvis de har afsluttet uddannelser, de ikke agtede at bruge, i den tro, at det kunne gavne dem, når de skiftede spor.

»Hidtil har man haft en fælles forståelse af at større ændringer i uddannelsesregler, der påvirker studerende direkte, skal varsles med to år, før de nye regler træder i kraft. Det har man desværre valgt at se bort fra med uddannelsesloftet,« skriver Lars Qvistgaard, formand for AC, i en pressemeddelelse.