Udsolgt på 48 timer: Ilan Pappé gæstede Københavns Universitet

Mandag 4. november har et hav af mennesker fundet vej til Søndre Campus for at møde den internationalt anerkendte historiker Ilan Pappé.

Der gik ikke mere end 48 timer, før arrangementet var fuldstændig udsolgt, og denne mandag står de deltagende i lange køer for at blive lukket ind i auditoriet.

Enkelte er endda mødt op for at prøve lykken – de fik ikke sikret sig plads i første omgang, men håber at kunne få plads alligevel. Det fortæller Fanar Haddad, som er adjunkt på TorS, og som har arrangeret den særlige forelæsning med Ilan Pappé.

»Jeg synes, det viser, hvor meget folk har higet efter at diskutere det her emne, som har været ret underbelyst i den offentlige debat,« siger Fanar Haddad, som også fortæller, at der er 250 tilmeldte.

Jeg beder ikke folk om at risikere deres karriere, men som én der er villig til at gøre netop det kan jeg sige, det føles rigtig godt

Ilan Pappé, historiker

Ilan Pappé er ifølge adjunkten et af de største internationale navne inden for israelstudier. Han har jødisk baggrund og er selv født i Israel, som han er stærkt kritisk over for. I dag er han på grund af sit akademiske og aktivistiske arbejde til fordel for Palæstina bandlyst fra at tale på israelske universiteter, fortæller Fanar Haddad.

»Ilan Pappé er én af de såkaldt nye historikere i israelstudier. Han tilhører generationen af forskere, som i 80’erne fik adgang til de israelske statsarkiver, hvilket vendte narrativet i den dominerende fortælling om Israel på hovedet. Han var med til at dokumentere den etniske udrensning, der fandt sted i 1948,« siger Fanar Haddad med henvisning til den arabisk-israelske krig i 1948, hvor store dele af den palæstinensiske befolkning blev fordrevet fra deres hjem gennem israelske militære operationer.

»Der kommer en ende for Israel«

Demografien til dagens arrangement er en blandet skare af studerende, ansatte og eksterne gæster i alle aldersgrupper. Inden forelæsningen går i gang, har en stor skare stillet sig i kø for enten at få signeret en bog eller taget et billede med Ilan Pappé, der sidder klar på scenen.

En stor del af de deltagende har enten partisanertørklæder om halsen eller badges med det palæstinensiske flag på deres tøj, og der klappes og hujes ivrigt, da Ilan Pappé indleder sin forelæsning med at sige, at mediedækningen af krigen i Israel og Palæstina lider af en alvorlig mangel på historisk kontekst.

Han høster endnu et rungende bifald, da han siger:

»Der kommer en ende for Israel. Det er jeg ikke i tvivl om. For det projekt holder ikke vand.«

Inden der åbnes op for spørgsmål fra salen, afslutter Ilan Pappé med at kigge ud på de deltagende og sige:

LÆS OGSÅ: KU i grænsedilemma om israelsk universitet

»I er heldige, at I får lov til at tale om konteksten for de begivenheder, der sker i Gaza her på campus. Det er ikke alle steder, man kan det,« siger han og tilføjer senere:

Når jeg selv underviser i emnet, fortæller jeg altid mine studerende, at det ikke er en fodboldkamp, hvor man skal vælge side

Fanar Haddad, adjunkt, KU

»Jeg beder ikke folk om at risikere deres karriere, men som én der er villig til at gøre netop det kan jeg sige, det føles rigtig godt.«

Det udløser endnu en runde klapsalve og hujen blandt publikum. Da der åbnes for spørgsmål, ryger en skov af hænder i vejret, og Fanar Haddad må bede folk om at stille spørgsmål i stedet for at fremføre monologer.

Én vil vide, om Pappé ved, hvor mange jøder, der er zionister – hvortil Pappé svarer, at han ikke har overblik over statistikkerne – og en anden vil vide, om Pappé tror, at en stigende politisk højredrejning i vestlige lande kan have betydning for situationen i Palæstina.

Pappé er aktivist

Efter arrangementet taler Uniavisen med Fanar Haddad, der fortæller, at KU ikke i øjeblikket har ansat forskere, der specifikt specialiserer sig i Palæstinas historie, og at der af samme årsag har været meget stor efterspørgsel på emnet blandt både studerende og undervisere.

»Vi underviser selvfølgelig i Mellemøstens historie, herunder konflikten mellem Israel og Palæstina, men vi har ikke nogen forsker, der arbejder specifikt med Israel-Palæstina-konflikten,« siger han og tilføjer:

»Så de studerende har efterspurgt flere events som dette og flere fora, hvor der bliver undervist i og diskuteret, hvad der er foregået i Israel og Palæstina det seneste år.«

Arrangement bar meget præg af at være propalæstinensisk, måske endda aktivistisk. Hvilke tanker har I gjort jer om karakteren af arrangementet på campus?

»Det er jeg enig i. Ilan Pappé er lige så meget aktivist, som han er forsker. Det tror jeg, han vil være stolt af at sige. Det betyder selvfølgelig også, at han tiltrækker en type publikum, som måske også selv er involveret i aktivisme,« siger Fanar Haddad.

LÆS OGSÅ: Studerende på Mellemøststudier: »Vi taler om krigen fra et propalæstinensisk udgangspunkt«

Kan man undervise i dette emne på en mere neutral måde, eller er det ikke muligt?

»Jo, det er helt sikkert muligt. Når jeg selv underviser i emnet, fortæller jeg altid mine studerende, at det ikke er en fodboldkamp, hvor man skal vælge side. Vi har at gøre med en række historiske begivenheder, og det er sådan, emnet skal behandles,« siger Fanar Haddad og tilføjer:

»Hvad angår nutiden, diskuterer vi, hvordan vi skal navigere i konflikten baseret på universelle principper som retfærdighed og menneskerettigheder. Den anden mulighed er at vælge side og ignorere universelle principper eller at lade dem gælde alene for den ene side.«

Håb, gåpåmod og mere fokus

Yasmin Hamada læser Information og IT på tredje semester, og er mødt op til arrangementet dels fordi hun selv er palæstinenser og dels fordi, hun har fulgt Ilan Pappé gennem lang tid:

»Jeg har én af hans bøger, og det er vigtigt for mig både som palæstinenser og som studerende at høre om sagen fra hans perspektiv, for han har så meget viden som israeler og antizionist,« siger Yasmin Hamada og fortsætter:

»Jeg har skrevet noter, og jeg tager så meget med herfra. Det, at han har håb, giver også os andre håb. Det betyder meget, at vi er samlet her, og jeg har fået meget at vide i dag, som jeg kan arbejde videre med.«

Anna Mark Bystrup læser Mellemøstens sprog og samfund, og Anna Sarauw læser Litteraturvidenskab. Begge er aktive i studenterforeningen Studerende mod Besættelsen.

Jeg har været ret skuffet over den mangel på fokus, det har fået på mit studie

Anna Mark Bystrup, studerende på Mellemøstens sprog og samfund

»Jeg er kommet, fordi Ilan Pappé bare er en af de allermest anerkendte historikere på det her område, og han har skrevet en masse sindssygt vigtige bøger for Palæstina-bevægelsen,« siger Anna Mark Bystrup, og Anna Sarauw fortsætter:

»Vi er begge aktive i Studerende mod Besættelsen, og for mig har han været en vigtig uddannelse i forhold til at forstå, hvad der sker i Palæstina og netop forstå konteksten for det, der sker lige nu. Han er et stort idol.«

Anna Mark Bystrup fortæller, at hun på sit studie har savnet mere undervisning i netop historien mellem Israel og Palæstina som kontekst for de begivenheder, der aktuelt foregår i regionen.

»Jeg har været ret skuffet over den mangel på fokus, det har fået på mit studie. Der har, så vidt jeg ved, kun været ét arrangement om det der skete 7. oktober sidste år, og når man tænker på seriøsiteten af det, der sker lige nu, synes jeg, det er vildt, at man på et frit universitet ikke sætter mere fokus på det,« siger hun.

Begge de studerende tager »masser af gåpåmod« med sig fra forelæsningen – ikke mindst til deres fortsatte kamp for en akademisk boykot af Israel, siger de.

LÆS OGSÅ: Rektor i stort interview: Derfor vil KU ikke lave akademisk boykot af Israel

Blandt de deltagende sidder også Dorrit Cato Christensen og Talal Zobi, som ikke har direkte tilknytning til KU, men som har fulgt Ilan Pappés arbejde tæt gennem mange år.

»Der er skrevet meget om Israels historie, men ikke særlig meget om Palæstinas, og derfor er Ilan Pappés arbejde så interessant,« siger Dorrit Cato Christensen og fortsætter:

»Det er også meget unikt, at han selv er jøde, men alligevel skriver på den måde om Palæstina. Vi ser ham, hver gang vi får mulighed for det, når han er i Danmark.«