Studerende på Mellemøststudier: »Vi taler om krigen fra et propalæstinensisk udgangspunkt«

Til forelæsningerne spotter man ikke mange computere uden et #freepalestine-klistermærke.

Og i pauserne falder snakken typisk på, hvem der skal med til dagens demonstration for Palæstina.

Det fortæller Arina Kaki, som er kandidatstuderende på uddannelsen Mellemøstens sprog og samfund (MØS) på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS). Her er krigen mellem Israel og Hamas i øjeblikket noget nær det eneste samtaleemne blandt de studerende.

Mange af de studerende har beskæftiget sig med området i flere år og kan derfor diskutere emnet på et fagligt og oplyst grundlag, mener Arina Kaki, der dog også fortæller, at der altid diskuteres ud fra samme præmis.

Jeg tror selvfølgelig, at der er plads til alle, men mange af mine medstuderende er ret aktivistiske til fordel for Palæstina lige nu

Arina Kaki, studerende, MØS

»Der er ingen tvivl om, at vi taler om krigen fra et propalæstinensisk udgangspunkt. Der kan godt være uenigheder og nuancer inden for den ramme, men vi er alle enige om, at det er den grundlæggende præmis for samtalen,« siger Arina Kaki.

På bachelordelen starter alle studerende på Mellemøstens sprog og samfund, hvor de dels specialiserer sig i enten arabisk, persisk, tyrkisk eller hebraisk, og dels har fælles fag i Mellemøstens moderne historie, religion og samfund.

Arina Kaki har selv læst arabisk, og hendes tætteste studiekammerater er derfor primært arabiskstuderende, som hun har haft sprogfag med. Ifølge hende er andelen af arabiskstuderende markant større end andelen af hebraiskstuderende. Selv har hun kun gået på studie med to hebraiskstuderende.

»Det har ofte undret mig, at der ikke er flere studerende på hebraisksporet. Der er ingen fra hebraisk på de fag, jeg har i dag. Jeg ved heller ikke, hvordan det ville være for dem lige nu – især ikke, hvis de har israelsk baggrund,« siger Arina Kaki og fortsætter:

»Jeg tror selvfølgelig, at der er plads til alle, men mange af mine medstuderende er ret aktivistiske til fordel for Palæstina lige nu.«

Stor ambivalens

Lige nu følger Arina Kaki blandt andet kandidatfaget Protest, Revolution og Resilience. Det er det eneste fag, hvor Arina Kaki indtil videre har oplevet, at den nuværende situation i Israel og Palæstina er blevet adresseret direkte. Ellers har samtalerne om krigen primært foregået uden for forelæsningslokalerne.

»Vi har hørt om denne konflikt, siden vi startede på studiet. Så det var virkelig rart, at det blev italesat til undervisningen mandagen efter, at Hamas havde angrebet Israel,« siger Arina Kaki.

Hun siger, at underviseren italesatte emnet på »en meget fin og respektfuld måde.«

På studiet er vi enige om, at en reaktion var forventelig efter så mange års undertrykkelse, men vi kan godt være uenige om Hamas’ rolle

Arina Kaki, studerende, MØS

»På studiet er vi meget bevidste om de aggressioner, Israel har begået mod det palæstinensiske folk gennem alle årerne. Når der så pludselig bliver begået terror mod Israel, vil nogen måske kalde det ‘en nødvendighed’ – en act of resistance,« siger Arina Kaki og fortsætter:

»Men vores underviser indledte med at understrege, at han ikke mener, Hamas opererer som en modstandsbevægelse, når de, foruden at myrde både kvinder, mænd og børn, også begår seksuel vold mod kvinder. Hvordan skulle det frigøre nogen?«

Ariana Kaki er ikke enig i, at alle former for modstand kan være berettiget og nødvendig.

»Hamas’ handlinger gør ikke noget godt for Palæstina, de kommer i stedet til at være altødelæggende. På studiet er vi enige om, at en reaktion var forventelig efter så mange års undertrykkelse, men vi kan godt være uenige om Hamas’ rolle. Der ligger mange diskussioner i det emne.«

Arina Kaki har selv kurdisk baggrund, og selv om hun for det meste deler sine medstuderendes fordømmelse af Israels handlinger mod det palæstinensiske folk, kan hendes personlige herkomst indimellem gøre det både svært og sårbart at indgå i de mange diskussioner om emnet.

LÆS OGSÅ: Jødisk studerende frygter antisemitisme

»På mange måder er situationen ambivalent for mig. Israelere og kurdere har historisk stået sammen, fordi de har anerkendt hinandens ønsker om statsdannelse. De har været hinandens allierede,« siger Arina Kaki og tilføjer:

»Privat støtter jeg Palæstina, men jeg deltager ikke i demonstrationer. På studiet oplever jeg kun stor respekt og forståelse, når jeg fortæller om mine overvejelser som kurder, og hvorfor jeg ikke har lyst til at gå på gaden i protest.«

»Jeg er megasplittet«

Terese Lindegaard Andreasen læser på kandidatuddannelsen Tværkulturelle Studier. Hun har en bachelor i Mellemøstens sprog og samfund med den arabiske sprogspecialisering.

»Lige nu er jeg i praktik på instituttet, så jeg har ikke undervisning, men har kontakt til mine medstuderende og undervisere. På spørgsmålet om, hvordan krigen fylder på studiet, kan det siges meget kort: Krigen fylder alt,« siger hun.

Terese Lindegaard Andreasen bekræfter, at samtalerne mellem de studerende er forankret i en propalæstinensisk præmis, og at uenighederne primært ligger i detaljerne.

»Der har været mange underskriftindsamlinger i omløb den seneste tid. I starten af november underskrev jeg selv en erklæring fra Studerende mod Besættelsen, der blandt andet krævede, at Københavns Universitet stopper sine investeringer i virksomheder, der opererer i ulovlige israelske bosættelser,« siger Terese Lindegaard Andreasen, der selv er aktiv i Studerende mod Besættelsen.

Jeg synes, det har været problematisk at gå på et studie, hvor det vi burde snakke om – nemlig bombningerne af Gaza – nærmest ikke har været en del af undervisningen

Rebecca Knirke, studerende, MØS

I andre underskriftindsamlinger har der været rejst krav om, at Københavns Universitet bør boykotte alt samarbejde med israelske universiteter. Også den type erklæringer underskriver Terese Lindegaard Andreasen, men ikke uden at tvivle.

»Jeg kan godt være usikker på, om en boykot af israelske universiteter er det rigtige sted at starte – det blev jeg især efter en samtale med min underviser, som ikke mente, at det var der, vi skulle bruge kræfterne,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er megasplittet, for vi skal selvfølgelig være opmærksomme på ikke at blive unuancerede. Men jeg underskriver stadig, for i disse tider har jeg brug for at tage afstand til, hvad jeg mener er en apartheidstat, der begår folkemord. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan samarbejde på det grundlag.«

Terese Lindegaard Andreasen oplever generelt, at debatten om Israel og Palæstina kan blive »lidt skarp og yderfløjsagtig,« fordi det er forbundet med mange følelser.

»Men jeg tror, at de samtaler, vi har på studiet, skaber grobund for flere nuancer, fordi vi jo er omgivet af enormt velreflekterede eksperter, der har beskæftiget sig med området i mange år.«

LÆS OGSÅ: Studerende med palæstinensiske rødder oplever en »larmende tavshed« på universitetet

Alle studerende på gaden for Palæstina

Rebecca Knirke er bachelorstuderende på tredje semester på den arabiske sprogretning. Ved siden af studiet er hun både næstforperson i foreningen NASIM og aktiv i Studerende mod Besættelsen.

»Det er en virkelig brutal virkelighed, vi lever i lige nu, så vi søger ofte hinanden på studiet for at tale om, hvad vi har set og hørt. Og så taler vi meget om kommende demonstrationer, hvem der skal med og så videre. Det er rart, at man altid har nogen at følges med,« siger hun.

Hvad hvis nogen siger, at de ikke har lyst til at tage med til demonstration?

Jeg er megasplittet, for vi skal selvfølgelig være opmærksomme på ikke at blive unuancerede

Terese Lindegaard Andreasen, studerende, Tværkulturelle Studier

»Det har jeg faktisk slet ikke oplevet. Der har selvfølgelig været nogen, der ikke lige kunne den dag. Men jeg er ikke stødt på nogen, som aktivt fravælger det. Hvis nogen sagde det, ville jeg nok bare spørge, hvorfor – det er selvfølgelig okay, hvis man af forskellige årsager ikke har lyst.«

Hun mener til gengæld ikke, at krigen fylder så meget, som den burde, på et studie, der handler om regionen, hvor det hele foregår.

»Jeg synes, det har været problematisk at gå på et studie, hvor det vi burde snakke om – nemlig bombningerne af Gaza – nærmest ikke har været en del af undervisningen. Nærmest alt, hvad der er blevet arrangeret, er iværksat af studerende,« siger Rebecca Knirke.

Heller ikke hun har i øjeblikket fag med nogen hebraiskstuderende, så de fleste samtaler foregår med hendes medstuderende på den arabiske sprogretning.

LÆS OGSÅ: Studerende savner historisk indsigt og fakta i mediedækningen af krigen mellem Israel og Hamas

På Mellemøststudier – måske særligt hebraisk – går der formentlig nogen med israelsk baggrund. Er der i samtalen på studiet sympati for både de israelske og palæstinensiske civile tab?

»Ja, selvfølgelig. Alle civile tab er forfærdelige. Men med vores faglige kompetencer fra studiet kan vi jo se, at der er et enormt ulige magtforhold mellem Israel og Palæstina, hvilket også tydeligt afspejles i dødstallene. Derfor er det vigtigt, at fokus ligger på bombningerne af Gaza og besættelsen af Palæstina,« siger hun.

Uniavisen er ikke lykkedes med at få studerende fra den hebraiske sprogretning i tale. Ifølge Uniavisens oplysninger tæller sprogretningen på bachelordelen på nuværende tidspunkt kun seks studerende. Vi har været kontakt med en af de disse, som trak sig fra at stille op, idet vedkommende var bange for at blive misforstået.