Rektor i stort interview: Derfor vil KU ikke lave akademisk boykot af Israel

Svaret på, hvorvidt KU vil lave akademisk boykot, er simpelt. Det er nej.

Sådan lyder det fra Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet, som nu opfordrer de studerende til at se nederlaget i øjnene og rette fokus mod deres studier.

I dette interview uddyber han hvorfor, når vi går nærmere ind i KU’s samarbejde med israelske universiteter (herunder Hebrew University), KU’s etiske standpunkt i samarbejdet med udenlandske universiteter, universitetets forhold til den danske regering – og hvilke sanktioner, man kan opleve, hvis man som studerende eller ansat overtræder KU’s ordensregler.

Vidtforgrenede samarbejdsaftaler

Hvilke israelske universiteter samarbejder KU med, og hvad er karakteren af de samarbejder?

»Godt spørgsmål. Jeg ved det ikke i detaljer, og det tror jeg ikke, der er nogen, der gør. Forskerne bestemmer selv, hvem de samarbejder med, og de studerende kan rejse på udvekslingsophold uden at involvere deres universitet. Det er umuligt at kortlægge.«

Det ville kræve hundredvis af ansatte, hvis vi skulle lave et helt nidkært system, der kunne beskrive, hvem der samarbejder med hvem og om hvad

Henrik C. Wegener, rektor

Samarbejdet med israelske universiteter har været under heftig kritik i flere år. Burde I ikke på nuværende tidspunkt have kortlagt karakteren af dem?

»Så skulle vi bede alle forskere deklarere, hvem de samarbejder med, eller vi skulle kigge alle videnskabelige publikationer igennem for at se, om der dukkede et israelsk universitet op. Det er forgrenet og ustyrligt, for forskerne bestemmer selv. Det ville være et hysterisk bureaukratisk projekt, hvis vi skulle kortlægge det.«

Nogle studerende og ansatte mener, det er udtryk for manglende transparens fra KU’s side, at der ikke er klarhed over, hvilke israelske samarbejder, I er involveret i. Har de ret i det?

»De skal være velkomne til selv at gå ind og kigge alle KU-forskeres CV og publikationslister igennem. Det ville kræve hundredvis af ansatte, hvis vi skulle lave et helt nidkært system, der kunne beskrive, hvem der samarbejder med hvem og om hvad.«

Striden om Hebrew University

Et samarbejde som er offentligt kendt, er KU’s udvekslingsaftale med Hebrew University of Jerusalem, som ifølge Henrik Wegener navnlig er udmøntet med øje på de studerende, der læser hebraisk på universitetet. Det store stridspunkt om dette universitet er det såkaldte ’Mount Scopus Campus’, som ligger i det østlige Jerusalem, og som ifølge akademikere og internationale jurister har et studieområde, der befinder sig på ulovlig besat jord.

Hvorfor har KU et samarbejde med et universitet, der angiveligt opererer på ulovlig besat jord?

»Vi samarbejder med universiteter på israelsk jord og ikke med universiteters aktiviteter på besat jord, for det ville være imod den danske udenrigspolitik. Hvis universitetet har aktiviteter på besat jord, kan vi ikke være del af de aktiviteter.«

Det er ikke diskvalificerende i sig selv, at et israelsk universitet har aktiviteter, der går ind i Palæstina

Henrik C. Wegener, rektor

Så du siger, at Hebrew University ikke har aktiviteter på besat jord?

»Nej, det siger jeg ikke. Jeg siger, at den aftale vi har med Hebrew University, efter vores forståelse ikke indbefatter aktiviteter på besat jord,« siger rektor med henvisning til, at KU-studerende, som er på udveksling på Hebrew University ikke forventes at opholde sig på det omdiskuterede område.

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen blokerer KU’s administration

Hvordan kan I sikre, at de studerende, der tager på udveksling på Hebrew University, ikke deltager i aktiviteter på den del af campus, som ligger på besat jord?

»Vi kan jo ikke sige, hvad vores studerende skal gøre, når de er taget hjemmefra. Men jeg kan også forstå, at der er lidt uklarheder omkring den grænsedragning, og derfor har vi faktisk bedt Udenrigsministeriet om en afklaring, så vi kan give vores studerende en præcis vejledning. Men lige nu er samarbejdsaftalen slet ikke aktiv, for vores studerende må ikke tage derned, så længe der er krig,« siger rektor og tilføjer:

»Men det er ikke diskvalificerende i sig selv, at et israelsk universitet har aktiviteter, der går ind i Palæstina.«

Hvorfor ikke?

»Det blander vi os simpelthen ikke i.«

Hvis Udenrigsministeriet bekræfter, at Hebrew University har aktiviteter på besat jord, vil I så suspendere samarbejdet?

»Så vil vi orientere vores studerende om, at de ikke må opholde sig på besat jord. Hvis det viser sig, at vi er involveret i samarbejder på besat jord, vil det være i strid med dansk udenrigspolitik, og så skal det bringes til ophør med det samme. Men jeg er ikke bekendt med, at vi har sådanne samarbejder,« siger han og fortsætter:

»Hvad angår udvekslingsaftaler, skal det være meget galt, før vi lægger begrænsninger for, hvor studerende må tage hen. Vi siger heller ikke, at studerende kun må rejse til liberale demokratier. Så længe de ved, at det de får præsenteret på et universitet i en diktatorisk stat ikke er en akademisk virkelighed, men nok nærmere en politisk virkelighed, ser vi intet problem i det.«

Den enkelte forskers etiske vurdering

En ting er aktiviteterne på besat jord, en anden ting er de efterhånden veldokumenterede anklager om forbindelsen mellem israelske universiteter og israelsk militær. Hvordan forholder I jer til det?

LÆS OGSÅ: »Vi blev ikke behandlet som studerende, men som terrorister«

»Det gør vi egentlig ikke. Vi anerkender, at et universitet er en del af samfundets bærende konstruktion i det land, det ligger i. Danske universiteter bidrager også til det danske forsvar – det er et vilkår for en statsinstitution. Så vi anerkender, at det kan forekomme. Det betyder ikke, vi bakker op om det, men det er sagen uvedkommende.«

Bør man ikke som vidensinstitution tage etisk stilling til, hvilke aktiviteter ens samarbejdspartnere er involveret i?

Vores job er at oplyse. Og hvis der skal lægges begrænsninger på den oplysning, må det komme fra politiske beslutningstagere

Henrik C. Wegener, rektor

»Forskerne bestemmer selv, hvem de samarbejder med. Og den enkelte forsker må lave sin egen etiske vurdering af, hvorvidt man har lyst til at have forskning, som kan bruges både godt og ondt. Al forskning har dual use-perspektiv. Nogle forskere har for eksempel stærke holdninger til, om man må bruge forsøgsdyr, andre har ikke. Det eneste, vi kræver af vores forskere er, at de holder sig på den rigtige side af loven.«

I vil ikke vurdere, hvorvidt KU-forskere må deltage i forskningsaktiviteter, der bidrager til krigsgerninger?

»Du kan ikke lave den afgrænsning. Det er netop pointen i dual use-perspektivet. Du kan opfinde en genial kunstig intelligens-teknologi, som kan bruges til at komme i kontakt med folk på månen eller diagnosticere cancer. Men den samme teknologi kan bruges til noget grumt i de forkerte hænder. Og de overvejelser må den enkelte forsker altid gøre sig,« siger rektor og tilføjer:

»Vores job er at oplyse. Og hvis der skal lægges begrænsninger på den oplysning, må det komme fra politiske beslutningstagere. Vi skal ikke bestemme den slags selv.«

Forholdet mellem universitet og regering

I refererer til regeringens udenrigspolitik på spørgsmålet om en akademisk boykot. Men er KU ikke en selvstændig demokratisk institution?

»Jo, men vi er underlagt den danske regering. Vi er akademisk frie, men vi er ikke politisk frie. Og de eneste, der kan reducere eller begrænse KU’s akademiske frihed, er Folketinget.«

Henrik Wegener slår fast, at universitetet i princippet og rent juridisk godt kunne vælge at gennemføre en akademisk boykot, men at ledelsen har taget et aktivt valg om ikke at gøre det. Da KU på linje med andre danske universiteter valgte at boykotte Rusland, var det på ordre fra regeringen.

LÆS OGSÅ: KU kan godt lave boykot uden om regeringen

Vi er akademisk frie, men vi er ikke politisk frie

Henrik C. Wegener, rektor

»Vi vil aldrig pålægge os selv yderligere begrænsninger end dem, der kommer fra Folketinget. Det er vigtigt, at vores forskere ikke mistænkes at formidle andet end det akademisk sande. De må ikke have politiske eller kommercielle ærinder. Vi skal kunne have tillid til, at forskere taler som uafhængige akademikere. Derfor ville det også være dybt skadeligt, hvis jeg på eget initiativ begyndte at diktere, hvem vores forskere må samarbejde med,« siger han.

Da regeringen ville gennemføre en kandidatreform, var I ikke blege for at gå ud og erklære jeres uenighed højt og offentligt. Hvorfor er denne sag anderledes?

»For det første er det vores eget politiske genstandsfelt. For det andet ytrede vi vores kritik, før beslutningen blev truffet – det mener jeg, var vores pligt. Så snart reformen var stemt igennem ved politisk flertal, vendte vi 180 grader og sagde, okay, så må vi jo løse det så godt vi kan. Så makker vi ret, for det skal vi gøre.«

LÆS OGSÅ: KU skal skære optaget med 450 pladser fra næste år

Demokratiske versus ikke-demokratiske midler

Hvis man som enten studerende eller ansat mener, at KU bør ændre adfærd, bør man gå gennem de officielle demokratiske organer, mener rektor.

»De studerende kunne jo prøve at melde sig ind i Akademisk Råd på deres fakultet og stille forslag om, at man lavede en akademisk boykot lokalt. Jeg tror ikke, de ville komme igennem med det, men det er det akademiske råd, der rammesætter arbejdet på de enkelte fakulteter – ikke mig,« siger Henrik Wegener.

»Jeg mener, man bør gå gennem de organer, vi allerede har, hvis man vil påvirke universitetets adfærd i stedet for at forsøge at tvinge det igennem med ikke-demokratiske midler.«

Hvilket indtryk gør det på dig, at flere hundrede KU-ansatte (specifikt 690) har underskrevet en støtteerklæring til Studerende mod Besættelsens krav og metoder?

LÆS OGSÅ: 600 ansatte på tværs af universiteter bakker op om studenteraktioner

»Det gør cirka syv procent indtryk på mig. Så er der omkring 93 procent af de ansatte tilbage, som ikke har underskrevet den støtteerklæring,« siger rektor og fortsætter:

»Jeg synes, det er meget uklogt at lave den slags afstemninger blandt kollegaer. Det kan skabe konflikter, og det er helt unødvendigt. Der er rigeligt med akademiske uenigheder, vi kan skændes om på universitetet, så der er ingen grund til også at begynde at opdele folk i, hvem der er for eller imod en boykot af Israel,« siger han og fortsætter:

Hvis vi begynder at blande politisk beslutningstagen sammen med akademisk erkendelse, mister institutionen troværdighed

Henrik C. Wegener, rektor

»Og fordi syv procent af de ansatte har skrevet under, skal de så have lov til at bestemme over de resterende 93 procent? Ikke i min bog. Andre ser det måske anderledes. Det lyder som om, Studerende mod Besættelsen synes, at et mindretal skal have lov til at diktere et flertal. Jeg er uenig.«

LÆS OGSÅ: Derfor skrev jeg ikke under på støttebrevet til Studerende mod Besættelsen

Mange ansatte vil nok sige, at det kan være ret svært at adskille akademia og politik, når det kommer til så betændt en konflikt, som den mellem Israel og Palæstina?

»Det kan være, ja, men det er ikke desto mindre vores fornemste opgave som akademikere. Jeg har brugt det meste af min karriere på at lave oplysning til politikere. Nogle gange er det frustrerende at skulle sige, jeg kan ikke give jer min personlige holdning, for den er uvæsentlig,« siger Wegener og tilføjer:

»Hvis vi begynder at blande politisk beslutningstagen sammen med akademisk erkendelse, mister institutionen troværdighed og dermed den eneste værdi, vi har. Hvis vi mister vores troværdighed, er vi værdiløse og overflødige.«

Sanktioner under overvejelse

Sidste uge bragte Uniavisen et interview med postdoc ved Niels Bohr Institutet Thibault Capelle, som er blevet sanktioneret for sin medvirken til at forstyrre et møde på universitetet med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

LÆS OGSÅ: »KU-ledelsen er bange for at være de første, der gennemfører akademisk boykot – men risikerer at blive de sidste«

Efter Studerende mod Besættelsen 4. september blokerede og besatte Museumsbygningen, hvor rektoratet har kontor, lød meldingen fra rektoratet, at der ville »blive fulgt op i et disciplinært spor.«

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen tager fuldt ansvar for Lars Løkke-optrin

Hvilke sanktioner kan studerende, som deltog i blokaden, blive pålagt?

»Det ved vi ikke. Det finder vi ud af, når vi har kortlagt niveauet af brøden. Derefter er der en skala, vi kan kigge på og vurdere ud fra. Yderste konsekvens vil være en bortvisning fra universitetet. Det vil selvfølgelig kræve, at man har begået en meget grov overtrædelse af vores ordensregler.«

De studerende har fået svar: Det kommer ikke til at ske. Og jeg tror, de nu må sige: Vi har gjort, hvad vi kunne, nu er det tid til at gå tilbage og passe vores studier

Henrik C. Wegener, rektor

Har I eksempler på det fra studenterblokaden 4. september?

»Det kan vi ikke sige noget om endnu.«

Hvordan identificerer I de studerende, som måske, måske ikke skal sanktioneres?

»Så godt så muligt.«

Hvordan? Kigger I på videoer, billeder?

»Det kan være billeder, vidneudsagn eller andet. Men jeg håber selvfølgelig, at de studerende, der var med, selv kommer frem og fortæller, hvad de har været med til og tager konsekvenserne af deres gerninger. Det er ikke for sjov, at vi har ordensregler. Dem har vi, så vi kan passe på hinanden. Og det er meget vigtigt i en institution så stor som universitetet.«

Hvad angår de studerendes krav om en akademisk boykot er meldingen fra rektor klar:

»De studerende har fået svar: Det kommer ikke til at ske. Og jeg tror, de nu må sige: Vi har gjort, hvad vi kunne, nu er det tid til at gå tilbage og passe vores studier. De har spurgt os, udenrigsministeren og forskningsministeren, og de kan ikke gå længere op. Det ville være godt for alle parter, hvis de erkendte det,« siger Henrik Wegener.

LÆS OGSÅ: Henrik C. Wegener: Som rektor skal man ikke være bleg for at stå i lort til halsen