Uenighed om målplan er fint – men vi skal passe på hinanden

De studerende i HUMrådet på Det Humanistiske Fakultet protesterer over mulige besparelser i den kommende finanslov. De er samtidig uenige i de udviklingstiltag for fakultetets uddannelser, som vi i dekanatet har lagt en overordnet ramme for frem mod 2023 i vores nye målplan. Derfor besætter de lige nu to kontorgange på Søndre Campus, så cirka 50 medarbejdere ikke har adgang til deres arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: Blokerende studerende: Undskyld vi forstyrrer

Der er højt til loftet på Humaniora, og det er helt fint, at HUMrådet er uenige i den måde, vi ønsker at styrke uddannelserne og studiemiljøet på. Men det er altså ikke alene ledelsen, der er blokeret. Blokaden rammer en stor gruppe medarbejdere.

Den rammer fx dem, der arbejder med at skaffe bevillinger til forskning, den rammer kommunikationsfolk, der rekrutterer nye studerende til uddannelserne, og den rammer hele den centrale uddannelsesadministration, der får maskineriet til at snurre i det daglige.

Sådan påvirker blokaden studerende negativt

Som ledelse er vi meget bekymrede for arbejdsmiljøet under blokaden. Medarbejderne har rigtig travlt, og arbejdet forsvinder ikke, fordi det ikke bliver udført. Det hober sig op, og alene den tanke er selvsagt meget ubehagelig for alle implicerede. Der er selvfølgelig mange, der i nogen grad kan arbejde hjemme og på ledige kontorer, men det er simpelthen umuligt for dem at nå det, de skal. Og det er uholdbart.

LÆS OGSÅ: HUM-studerende vil fortsætte deres blokade, indtil de får deres vilje

Situationen går i høj grad også ud over de studerende. Uddannelse & Studerende kan ikke udskrive eksamensbeviser i øjeblikket, og der kan være længere svartider på ansøgninger om dispensation og klagesager i forbindelse med eksamen. På samme måde er vores besøgsordning for gymnasieelever gået helt i stå – bare for at nævne et meget konkret eksempel på konsekvenser af blokaden.

Derfor vil vi opfordre til, at HUMrådet indskrænker deres blokade, så medarbejderne igen kan passe deres arbejde.

Vi har i dekanatet gentagne gange inviteret til dialog, og håbet er fortsat, at vi snarest få gang i vores normalt gode samarbejde igen.

Dialogen fordrer dog, at vi har et fælles udgangspunkt. I dagspressen fremgår det, at det overordnede mål med blokaden er at ændre styreformen på universiteterne, så den kommer til at ligne Styrelsesloven fra 1970. Det er – ligesom finansloven – naturligvis ikke noget, vi i dekanatet har indflydelse på.

LÆS OGSÅ: Prodekan: Ultimative krav er ikke et godt udgangspunkt for dialog