Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Ukrainsk professor på KU vil have udveksling af studerende – og militær hjælp

UKRAINE - Den ukrainske religionsforsker Viktor Yelenski kommer fra et land, der meget vel kan være tæt på at blive splittet ad. Men hans forskning handler om, hvordan en flerstemmighed af religioner har bidraget til at samle nationen. Måske kan religionerne gavne Ukraine i den igangværende konflikt. Vi i Vesten kan til gengæld yde militærhjælp og udveksle studerende med Ukraine, mener Yelenski, som netop har gæstet KU.

»Tillid til kirkerne i Ukraine er større end tilliden til nogen anden institution i landet. Kun nu under krigen bliver militæret anset som lige så troværdigt,« siger Viktor Yelenski, der i sin forskning har påvist, at religionspluraliteten i Ukraine medfører, at der ikke er én bestemt religion, der dominerer.

De forskellige trossamfund holder hinanden i skak, og på den måde har landet, i forhold til andre post-sovjetiske stater, stor religionsfrihed.

Denne religionsfrihed har ikke ført til en splittelse af det i forvejen kulturelt sammensatte land. Derimod er de forskellige kirkesamfund ifølge Yelenski dagsordensættende og samlende for nationen, fordi de gejstlige har stor positiv indflydelse i den offentlige debat.

For godt 30 år siden var religion forbudt i Ukraine, men i dag er der mange kirkesamfund i landet, blandt andet den russisk-ortodokse, romersk-katolske, jødiske, muslimske og protestantiske trosretning.

De religiøse ledere er populære og troværdige – ikke kun for den tilknyttede menighed. De er også respekteret af ikke-religiøse borgere, mener Yelenski:

»Ukrainske politikere vanærer ofte sig selv. Når et politisk partisystem ikke er udviklet, og fagforeninger kun lige er begyndt at fungere, virker religiøse organisationer som ledende kræfter eller i det mindste som en ledende kraft i sociale, morale og endda politiske spørgsmål.«

Præster satte demokratisk dagsorden

Kirkesamfundenes troværdighed kom til udtryk i forbindelse med Vinterrevolutionen 2013/2014. Her protesterede ukrainere imod den pro-russiske regering og den daværende premierminister Viktor Janukovitj på Maidan-pladsen i Kiev fra slutningen af november 2013 til den 22. februar i år.

Yelenski forklarer, hvordan præster ikke kun tog skriftemål og bad for borgerne på pladsen, men også leverede materielle fornødenheder som varmt tøj og mad i vinterkulden.

Religiøse ledere krævede en ende på blodsudgydelserne, overfald af demonstranter og krænkelser af menneskerettighederne, og det lykkedes dem at få sat EU-integration, demokratiske værdier og almen menneskelig værdighed på dagsordenen.

Forsøg på at skabe skel langs religiøse grænser

Selv om de forskellige kirkesamfund gik sammen under Vinterrevolutionen, forhindrede det dog ikke separatisterne i det østlige Ukraine i at forsøge at forklare konflikten som religiøst funderet.

Viktor Yelenski mener, at der i øjeblikket gøres forsøg på at fremkalde en sekterisk konflikt imellem ukrainere:

»For et par dage siden offentliggjorde Moskvas patriark – hvordan siger man det pænt – et fuldstændig urimeligt brev til den økumeniske patriark af Konstantinopel, hvori konflikten blev kaldt religiøs: ortodokst kristne på den ene side og katolikker og protestanter på den anden side. Men selv for patriarken af Moskva virkede dette brev sandsynligvis så idiotisk, at det blev fjernet fra den pågældende hjemmeside.«

Europa er truet – ligesom i 1939

Det er vanskeligt at skelne mellem religionsforskeren Yelenski og den passionerede ukrainske borger, når samtalen handler om den igangværende konflikt. Viktor Yelenski vil hellere betegne situationen som et ’overfald’ end en ’krise’, og han argumenterer for, at de europæiske landes Ruslandpolitik minder om det ulykkelige forsøg fra 1939 på at pacificere Tyskland, som dengang var aggressoren, der truede freden i Europa.

»Hvad Putin virkelig vil er at tvinge Ukraine i knæ og true Europa. Fordi det overordnede og vigtigste russiske formål er at true Vesten,« siger han.

»Jeg tror på, at det internationale samfund ikke bare burde, men bliver nødt til at støtte Ukraine med militærhjælp, fordi Ukraine slås ikke kun mod guerillaer, men også imod russisk støttede styrker.«

Studerende og forskere kan hjælpe Ukraine

Det er dog ikke kun militærhjælp, Ukraine har brug for. Det vigtigste er ifølge Yelenski at få udbredt sandheden om situationen i Ukraine, til fag som statskundskab, journalistik og humanvidenskaberne.

Så det er Yelenskis bøn til studerende uden for Ukraine: Vi skal udbrede kendskab til og opbygge viden om situationen i Ukraine, hvilket for eksempel kunne ske gennem udvekslingsprogrammer.

Ukrainske studerendes ophold i Danmark kan være givende, både for den enkelte studerende og for især deres krigsplagede land:

»Det burde give noget mere end kulturel forståelse, for vi er ikke fra forskellige civilisationer. Hvad vi har brug for er at styrke Ukraine med forskellige former for viden,« siger Viktor Yelenski.

Denne tankegang stemmer godt overens med prorektor Lykke Friis’ forslag fra tidligere på året om at give stipendier til ukrainske studerende for at styrke demokratiseringen i landet.

LÆS OGSÅ: Lykke Friis: KU kan hjælpe med at demokratisere Ukraine.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste