Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Andet

Ukrainsk studerende i Danmark: »Hvis ikke jeg havde min datter, var jeg allerede rejst tilbage til Ukraine«

Ukrainske Olha Lapan bor i Danmark og læser østeuropastudier på KU på andet semester. Men hun ville allerhelst være et andet sted.

For Olha Lapan er verden en anden, end den var for få dage siden.

På dage som i dag ville hun normalt have forberedt sig til undervisning på sit studie, men lige siden russiske styrker den 24, februar om morgenen invaderede hendes hjemland Ukraine, har alt været anderledes.

»Jeg har det virkelig svært. Jeg er stresset. Mine forældre bor i Ukraine, og jeg bor her i Danmark med min datter. Det er svært at forklare et barn, hvad der foregår lige nu. Hun er så bekymret for sine bedsteforældre.«

Olha Lapan har boet i Danmark i fem år og studeret østeuropastudier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier i det seneste af dem. Hun valgte netop at læse østeuropastudier på grund af sit ophav. Hun taler ukrainsk, kender folket, kender historien og kender til landets konfliktfyldte forhold til Rusland.

»Men jeg havde ikke forventet, at det ville gå sådan her. Det havde ingen, tror jeg,« siger hun.

Bare et menneske

Olha Lapan prøver at fortsætte sine studier, men det er svært, når ens land brænder, siger hun.

Ruslands invasion af Ukraine

Torsdag 24. februar 2022 klokken 05.55 Moskva-tid meddelte Ruslands præsident, Vladimir Putin, at en militæroperation ville blive indledt i Ukraine.

Siden udviklede operationen sig til en regulær invasion af Ukraine.

Civile ukrainere og både russiske og ukrainske soldater meldes dræbt i krigen, mens tusinder af ukrainere er på flugt.

»Jeg prøver at koncentrere mig om studierne, men jeg er bare et menneske. Jeg har lige prøvet at sætte mig med en tekst, jeg skal læse, men mine tanker er et helt andet sted. Jeg kan ikke tænke på andet. Når jeg krammer min datter, tænker jeg på alle de mødre, der ikke kan kramme deres børn lige nu, og når jeg spiser frokost, tænker jeg på alle de ukrainere, der ikke kan spise frokost, fordi de er på flugt.«

Mens ukrainere flygter fra landet, oplever Olha Lapan frustrationen ved at se med fra sidelinjen.

»Mit hjerte og min sjæl er i Ukraine i disse dage. Hvis ikke jeg havde min datter, var jeg allerede rejst tilbage. Jeg prøver at støtte så meget, jeg kan på afstand,« siger hun.

Hun har blandt andet været med til at arrangere en demonstration foran den russiske ambassade og samle penge ind til nødhjælp. Hun ser ikke krigen som værende mellem Rusland og Ukraine, men som mellem Rusland og Europa.

»Det er en civilisationskrig nu,« siger hun.

»Det gør mit hjerte varmt, når jeg åbner mine sociale medier, og ser danske venner dele det ukrainske flag. Så føler jeg mig mindre alene.«

Selv om krigen er eskaleret heftigt de seneste døgn, er krigen ikke ny for Olha Lapan.

»Krigen i Ukraine har allerede varet i otte år. Den kom til mit ukrainske hjem i 2020, hvor jeg mistede min bror. Han var soldat i Ukraine. Vi har overlevet meget i min familie, men det var virkelig svært.«

Er du bange?

»Jeg er ikke bange. Jeg er ukrainer. Uafhængighed koster dyrt, men vi er klar til at kæmpe for vores hjemland.«

Seneste