Universiteter, prioritér og fusionér

I dag lander en af årets tunge rapporter. Det er Danmarks Forskningspolitiske Råd, som rådgiver videnskabsministeren, der gør status over lovgivningen om universiteterne og vurderer den fusionsproces, der foreløbig har slået 12 universiteter sammen til otte.

Rådets sigte med rapporten er at ruste Danmarks universiteter bedre til den globale konkurrence. Den digre rapport bringer flere opsigtsvækkende konklusioner.

Fusioner der fragmenterer

Danmarks Forskningspolitiske Råd er ikke imponeret over de resultater, universiteterne har høstet ved fusionerne. Københavns Universitet blev for eksempel kraftigt udvidet, da man gik sammen med Danmarks Farmaceutiske Fakultet og Danmarks Veterinær- og Landbohøjskole i 2007. Denne fusion skulle, blandt andet, resultere i, at KU sparer 120 millioner kroner på administration. For nylig orienterede Jørgen Honoré KU’s bestyrelse om, at man er tæt ved at have nået dette mål. KU opgør primært gevinsten ved at måle forholdet mellem antallet af teknisk-administrativt personale (TAP) og forskere (VIP).

Et mere overordnet mål med universitetsfusionerne var at skabe mere levedygtige og tunge forsknings- og uddannelsesinstitutioner, men DFR mener, at fusionsprocessen, når det gælder jordbrugs-, veterinær- og fødevareforskning – som man har gransket særlig indgående – har haft den modsatte effekt.

»Vi er bekymrede over at se, at fusionsprocessen nærmest har splittet dette område mere op end før. Det er sket for at få det overordnede billede til at hænge sammen, men er slet ikke i tråd med hensigten. Der er en tendens til fragmentering, og forskellige steder opbygger man parallelle aktiviteter inden for forholdsvis små forskningsområder, som et land som Danmark slet ikke har volumen til,« skriver Asbjørn Børsting i en pressemeddelelse.

Sund konkurrence med usunde resultater

Universiteterne er i dag blodige konkurrenter på et åbent forskningsmarked, hvor store fondsbevillinger har afgørende betydning for det enkelte universitets råderum. Men ifølge DFR mangler der en evne til at prioritere, hvor man skal lægge sit krudt.

»Konkurrence i forskning er sundt,« skriver DFR-formand Asbjørn Børsting. »Men i dag indgår universiteterne i nogle tilfælde i indbyrdes konkurrence om så få ressourcer og studerende, at der er tale om uheldig anvendelse af ressourcer, og derfor kommer det til at hæmme dansk forsknings globale muligheder. Der bør ske en prioritering og profilering blandt danske universiteter, således at der ikke opbygges parallelkompetencer på områder med for ringe kritisk masse.«

Danmarks Forskningspolitiske Råds rapport og konklusionerne i den er genstand for debat på en konference på Københavns Universitet 13. april 2010.