Universiteterne bærer medansvar for stigende mistillid til forskerne

En stærk mistro til forskere og tvivl om rigtigheden af videnskabelige fakta spreder sig i verden.

Også danskere googler sig i stigende grad til information, og der er flere eksempler på, at videnskabens autoritet er begyndt at krakelere, som i forbindelse med debatten om bivirkninger ved HPV-vaccinen og årsagerne til klimaforandringerne.

Tendensen bekræftes af en ny stor ny undersøgelse fra TrygFonden og tænketanken Mandag Morgen, som viser, at 30 procent af danskerne mener, at læger og forskere ved meget lidt om, hvad der er sundt og usundt. I 2011 var det kun 19 procent

Overdriver forskningsresultater

Universiteterne bærer et medansvar for udviklingen, mener Jens Degett, formand for Danske Videnskabsjournalister og præsident for Den europæiske journalistorganisation EUSJA.

»Universiteterne har en tendens til at overdrive betydningen af nye opdagelser og til at præsentere sig selv som verdens bedste. De glemmer ofte at fortælle, at der er tilsvarende forskning på andre universiteter, som er lige så langt eller længere fremme, eller at tidshorisonten for forskningen er meget lang,« siger han.

Netop etik i videnskabsformidlingen og falske nyheder er et af hovedtemaerne for konferencen Bringing Science Forward, som bliver afholdt i København 26.-30. juni. De to andre er dækningen af klimaforandringer og det ændrede medielandskab med fremkomsten af de sociale medier.

Ifølge Jens Degett er konferencen ikke kun relevant for videnskabsjournalister, men også kommunikationsmedarbejdere og forskere, der interesserer sig for formidling, og for hvordan medierne fungerer.

Filtre er forsvundet

Jens Degett mener, at mediernes krise lægger et større ansvar på universiteterne for at sikre, at der rapporteres etisk korrekt om nye forskningsresultater.

»Krisen er gået ud over fagmedarbejderne på de store medier. Erfarne folk med en akademisk baggrund er blevet fyret, så der mangler eksperter, der ved noget om videnskab til at filtrere stoffet og sætte det i perspektiv,« siger han og fortsætter:

»Der er ligeså mange artikler om videnskab i medierne, som der altid har været, men ubearbejdede pressemeddelelser og historier bliver ofte ukritisk kopieret, fordi det er billigere for aviserne at få historierne fra universiteternes og virksomhedernes kommunikationsafdelinger end at lave dem selv.«

Forskning reduceres til underholdning

Der er tre konsekvenser af det ændrede mediebillede ifølge Degett:

For det første er der en tendens til, at videnskab slet og ret bliver underholdning og ikke når ud i den seriøse nyhedsdækning.

For det andet går det ud over den kritiske journalistik, da universiteternes kommunikationsafdelinger ikke stiller de svære, men relevante spørgsmål til forskerne, og ikke analyserer svarene og sætter dem i perspektiv.

En tredje konsekvens er, at falske nyheder eller alternative fakta lettere finde vej til medierne, når det ikke er videnskabsjournalister, der har vagt på redaktionerne.

Arrangørerne forventer, at en del af konferencen vil foregå på Københavns Universitet, som også stiller med rektor Henrik Wegener og klimaforsker Katherine Richardson blandt talerne.

Største delen af konferencen foregår i DR Byens Koncerthus og på IT Universitetet. Læs mere på konferencens webside.