Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Coronavirus
Danmark åbner langsomt, men studerende på landets videregående uddanneler ved endnu ikke, hvornår campus åbner igen. »De er blevet lidt glemt i debatten,« siger Danske Universiteter. Virolog forventer først normale tilstande på universiteterne efter sommerferien.
Mandag genåbner udvalgte dele af uddannelsessystemet i Danmark. Alle højskoler og efterskoler åbner, folkeskoleelever fra 5. til 8. klasse må møde til udendørs undervisning en gang om ugen, mens afgangselever, både i grundskolen og på ungdomsuddannelser, må få fysisk undervisning 50 procent af tiden i dele af landet (i hovedstaden er det kun en dag om ugen).
De slutter sig til de mindste børn i folkeskolen, der vendte tilbage til klasselokalerne den 8. februar.
Imens forbliver de videregående uddannelser, herunder Københavns Universitet, lukkede.
De studerende må sande, at de heller ikke står først i køen i genåbning nummer to. Endnu ved de ikke, hvornår de kan forlade skærmen i studieboligen og vende tilbage til det fysiske samvær på campus.
LÆS OGSÅ: »Det er benhårdt«. Den nye nedlukning rammer studerende hårdere end den første
Og det vækker skuffelse bredt i universitetsmiljøet:
»Jeg havde selvfølgelig håbet, at vi kunne komme tilbage på campus i et eller andet omfang. Det er der virkelig hårdt brug for, særligt for de mange studerende, der bøvler med stress og ensomhed under nedlukningen,« siger Kevin Olesen, der er forperson i Studenterrådet på Københavns Universitet.
Samme budskab kommer fra Danske Universiteter:
»Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke er tænkt med her, for vi kan se, at der er rigtig mange studerende, der er kede af den situation, de står i lige nu. Og de har generelt været lidt glemt i den her debat,« siger direktør Jesper Langergaard.
Den nye genåbning kommer ellers i kølvandet på nogle uger, hvor debatten om universiteterne er steget i intensitet.
De studerende har brug for at få lidt håb
Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter
Nylige undersøgelser har vist, at ensomhed og mistrivsel har bredt sig mærkbart blandt de studerende, også i forhold til den første nedlukning. I en undersøgelse lavet af Djøf Studerende svarede to ud af tre studerende, at de føler sig ensomme.
De alarmerende tal fik Katarina Ammitzbøll og Ulla Tørnæs, uddannelsesordførere for henholdsvis Konservative og Venstre, til at kalde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i samråd. Ordførerne spurgte ministeren om, hvordan regeringen ville afværge udbredt mistrivsel blandt studerende, og de var enige om, at der kun findes én mirakelkur:
»Jeg tror det, de studerende ønsker allermest, er at vende tilbage så snart som overhovedet muligt. Det ville give ro i maven at få en dato, så man kan se lys for enden af tunnellen,« sagde Ulla Tørnæs, og Katarina Ammitzbøll istemte:
»Det er hårdt både fagligt og psykisk at kigge ud i uvisheden.«
Efterfølgende har Danske Universiteter fremlagt det, som Katarina Ammitzbøll flere gange efterspurgte under samrådet: en plan.
I Altinget opfordrede formand for Rektorkollegiet Anders Bjarklev politikerne til at se muligheder i stedet for begrænsninger og præsenterede et bud på, hvordan universiteterne kan genåbne i tre kontrollerede faser.
LÆS OGSÅ: Ordførere efterlyste en genåbningsplan på samråd om trivsel
I første fase skal de studerende kunne mødes på universitetet i læse- og projektgrupper og studere på læsesale.
I anden fase skal det være muligt at afholde undervisning for små hold, faglige arrangementer og møder i store lokaler.
Og i tredje fase, skridtet før den fulde genåbning, skal undervisning for større hold og forelæsninger vende tilbage, mens fællesområderne på campus skal genåbnes.
Nedlukningen rammer virkelig skævt
Kevin Olesen, forperson, Studenterrådet
Direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard, begrunder udspillet med, at modløsheden for alvor er ved at brede sig blandt de studerende.
»Vi er ikke ude på at bryde nogen af sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Jeg tror bare, det er vigtigt at komme i gang med de små ting og så bygge oven på, når der er mulighed for det. For de studerende har snart siddet derhjemme foran skærmen i et år, og motivationen er ved at være helt i bund.«
Jesper Langergaard siger, at en fortsat nedlukning kan få alvorlige konsekvenser for de studerende på landets universiteter. Ikke mindst de studerende, der først blev optaget i 2020 eller 2019 og derfor har tilbragt store dele af deres uddannelse bag skærmen.
Han frygter, at det vil resultere i øget frafald i kølvandet på krisen.
»Mange studerende kommer skævt ind på uddannelsen, fordi de mangler de normale fysiske og sociale aktiviteter, der hænger tæt sammen med det faglige. Derfor kan det virkelig give problemer på sigt, hvis man ikke begynder at tage de studerendes trængsler alvorligt,« siger Jesper Langergaard.
Også Kevin Olesen siger, at han savner fokus på nedlukningens langsigtede konsekvenser, sociale såvel som faglige. Som forperson i Studenterrådet er han ofte i kontakt med studerende, som langsomt mases flade under isolationens vægt.
»Allerede nu kender jeg til flere eksempler på studerende, der er droppet ud, og endnu flere, der overvejer at gøre det. Vi ser det mest blandt den del af studenterbefolkningen, der er svagest stillet. På den måde rammer nedlukningen virkelig skævt,« siger han.
I tråd med Danske Universiteters genåbningsplan opfordrer han i første omgang politikerne til at åbne læsepladser på campus, for eksempel for studerende med funktionsnedsættelser, specialeskrivende og særligt sårbare.
Allan Randrup Thomsen har som professor og virolog på Københavns Universitet selv et ønske om, at universiteterne snart slår dørene op igen.
Men han siger, at det er svært at finde plads til de videregående uddannelser i genåbningsplanen, når politikerne synes at prioritere fx folkeskoler, efterskoler og de liberale erhverv højere.
»Det er et spørgsmål om, hvad råderummet er, i forhold til hvor vi er på vej hen med epidemien. Hvor meget kan vi tillade os at åbne uden at skubbe så meget til en tredje bølge, at det bliver problematisk?« siger Allan Randrup Thomsen.
»Der ville jeg være forsigtig med at give plads til mere, end man gør nu. Og det ville jeg især, fordi vi meget snart har vaccineret en langt større del af de sårbare grupper. Hvorfor presse for meget på nu?«
Allan Randrup Thomsen vurderer, at universiteterne først vil opleve tæt på normale tilstande efter sommerferien. Det er han til gengæld sikker på, at de vil.
Hvor meget der kan åbnes inden da afhænger især af forårets effekt, siger han.
Jeg ville være forsigtig med at give plads til mere, end man gør nu
Allan Randrup Thomsen, virolog og professor, KU
»Temperaturstigningen er en meget stor og ukendt spiller. Vi har kun et års erfaring med den her virus, og vi kan ikke sige, om det, vi så sidste år, var repræsentativt. Og er B117-varianten lige så følsom i den sammenhæng? Det er et af de kritiske parametre sammen med vaccineudrulningen«.
Universiteterne huser de eksperter, der for tiden vurderer genåbningens sundhedsmæssige risici i bedste sendetid – folk som Allan Randrup Thomsen. Af samme grund er Jesper Langergaard påpasselig med at råbe for højt om, at universiteterne skal frem i køen.
Han ved også, at en massiv åbning af universiteterne er urealistisk i skrivende stund. Men han efterlyser en debat på Christiansborg om, hvilke små skridt man kan tage for at få studerende tilbage på campus – uden at sætte smittehåndteringen over styr.
»Jeg vil gerne have, at den debat bliver taget i det politiske landskab. Vi vil jo gerne i gang med en gradvis indslusning af de studerende. De har brug for at få lidt håb,« siger Jesper Langergaard
Måske er håbet på vej. Regeringen har i hvert fald indledt forhandlinger med de øvrige partier om en mere vidtrækkende genåbningsplan, som ventes at blive offentliggjort den 23. marts.
Mette Frederiksen har i den forbindelse sagt, at regeringen vil prioritere børn og unge. I hvilket omfang det gælder studerende på de videregående uddannelser er endnu uvist.