Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

»Det er hårdt at kigge ud i uvisheden«: Ordførere efterlyste en genåbningsplan på samråd om trivsel

Ensomhed og mistrivsel plager i stigende grad de studerende under nedlukningen. På samråd foreslog ordførere blandt andet at udvide den gratis psykologhjælp og lave fysiske introforløb på bagkant.

Udmattelse og ensomhed breder sig blandt landets studerende.

Det siger de studerende selv, det siger eksperter, og tallene bakker dem op. I denne uge afslørede en ny undersøgelse fra Djøf, omtalt i Dagbladet Information, at to ud af tre af fagforeningens studerende føler sig ensomme – en eksplosiv stigning fra den første nedlukning.

Det er »bekymrende« og »alarmerende« tal, det var alle enige om på det samråd, som tirsdag blev afholdt i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg. Et samråd, der kredsede om »læringstab, frafald og mistrivsel blandt studerende«.

LÆS OGSÅ: »Det er benhårdt«. Den nye nedlukning rammer studerende hårdere end den første

Knap så klart stod det, hvad regeringen har i sinde at gøre ved de trivselsproblemer, der har bredt sig på de videregående uddannelsesinstitutioner under nedlukningen.

Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Ulla Tørnæs, der havde kaldt ministeren i samråd sammen med De Konservatives Katarina Ammitzbøll, luftede et par forslag:

Hun efterlyste en klar genåbningsplan fra regeringen, der kan fortælle de studerende, hvornår de kan komme tilbage på campus. Hun henviste til, at hendes formand, Jakob Ellemann-Jensen, forleden præsenterede en genåbningsplan i Politiken, der sigter mod, at alt skal være åbent i midten af maj.

»Jeg tror, det, de studerende ønsker allermest, er at vende tilbage så snart som overhovedet muligt. Det ville give ro i maven at få en dato, så man kan se lys for enden af tunnellen,« sagde hun.

Katarina Ammitzbøl gav hende ret:

»Det er hårdt både fagligt og psykisk at kigge ud i uvisheden.«

Her og nu foreslog Ulla Tørnæs, at regeringen udvider det tilbud om gratis psykologhjælp, der gælder for unge under 25 år, til også at gælde for studerende over 25.

Som svar sagde uddannelses-og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, at hun er »pavestolt« af aftalen om gratis psykologhjælp, men mindede også om, at tilbud som Studenterrådgivningen allerede er gratis for studerende.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi også har tilbud, der kommer før psykologhjælp … hvor man kan gå hen uden at være rigtig dårlig og uden at føle, at man nu træder ind i et psykiatrisk forløb – ’nu er jeg syg’. Men hvor man simpelthen bare har det svært og har brug for nogen at tale med,« sagde hun og nævnte tilbud som Studenterrådgivningen, Headspace og Ventilen.

Netop Studenterrådgivningen fik en økonomisk indsprøjtning på tre millioner kroner under første nedlukning, og ministeren afviste ikke, at flere penge kan være på vej.

Et puslespil med mange brikker

Også Katarina Ammitzbøll, De Konservatives uddannelses- og forskningsordfører, bad flere gange om en genåbningsplan fra regeringen.

Hun sagde, at det ville være trist, hvis politikerne kun diskuterede muligheder for psykologhjælp under corona og forsømte at forholde sig til de faglige konsekvenser, der ifølge ordføreren kan risikere at række langt ud over krisen.

»Hvornår kan vi forvente, at ministeren vil have en form for langsigtet plan? Nu tænker jeg ikke bare her til sommer, men også bagefter, for mistrivslen og læringstabet forsvinder jo ikke bare med genåbningen. Man kan være fagligt ramt og være ramt på selvtilliden og have sværere ved at komme i gang.«

Jeg kan forstå, at der er ikke en plan.

Katarina Ammitzbøll, uddannelses- og forskningsordfører, Konservative

Hun understregede, at det er på tide at komme de studerende til hjælp:

»Vi kan godt have møder, men vi står i marts, det er snart april, vi har lukket ned siden december, og mange har kun været delvist tilbage siden den første nedlukning. Så vi står faktisk med et helt år, hvor vores videregående uddannelser, 250.000 unge mennesker, har været ramt af nedlukning.«

Ane Halsboe-Jørgensen gav ordføreren ret i, at der er brug for en palette af tiltag for at bekæmpe de bekymrende trivselstal. Det er et stort puslespil, sagde hun, der skal lægges »i samspil med de studerende og uddannelsesinstitutionerne«.

Hun fremhævede nogle af de brikker, der allerede er lagt fra politisk side, herunder puljen på fem millioner kroner til sårbare studerende, et idekatalog udviklet under et nyligt trivselstopmøde og en opfordring til uddannelsesinstitutioner om at give ekstra SU-klip i tilfælde af coronaforsinkelser.

Ministeren erklærede sig også flere gange åben for at diskutere nye tiltag, uden at det blev helt konkret.

Men hun skitserede, hvad hun ser som den største opgave for politikerne:

»Vi skal målrettet bekæmpe, at den mistrivsel, vi ser, bliver båret med ind post-corona, så det er noget, der bider sig fast og trækker lange tråde fremad,« siger hun.

»Det er ikke unormalt, at den nuværende situation er svær, og at ensomheden sniger sig ind, og man er bekymret. Men det skulle gerne være sådan, at folk får det bedre, når vi bevæger os tilbage til en normal hverdag. Det er den store opgave, vi har, sammen med uddannelsesinstitutionerne.«

I den forbindelse foreslog SF’s uddannelses- og forskningsordfører, Astrid Carøe, at de studerende, der er startet på videregående uddannelser efter coronaudbruddet, skal have en normal studiestart på efterbevilling, så snart smittetrykket tillader det:

»Vi ved fra undersøgelser før corona, at det sociale sammenhold er ekstremt vigtigt. Det gør, at de unge ikke falder fra og engagerer sig mere i det faglige. Derfor har vi fra SF’s side foreslået at bruge en stor pose penge på at lave nogle studiestartsaktiviteter på bagkant. Hvad siger ministeren til det?« spurgte Astrid Carøe.

LÆS OGSÅ: Generation aflyst

»Jeg deler til fulde ærgrelsen over, at vi nu både har hold med sommer- og vinterstart, der ikke har fået den optimale studiestart,« lød svaret fra Ane Halsboe-Jørgensen.

»Jeg vil meget gerne være med til at snakke om vi kan styrke noget fællesskab og støtte, at de årgange får noget på efterbevilling, når det engang bliver muligt, forhåbentlig inden alt for længe. Jeg deler til fulde opfattelsen af, hvor sammenflettet det sociale og faglige er.«

Gør som Egon Olsen og Boris Johnson

Mod samrådets slutning spurgte Katarina Ammitzbøll ad to omgange ministeren, om regeringen havde bedt deres eksperthold om at regne på, hvad en genåbning af uddannelsesinstitutionerne vil betyde for smittetrykket.

Ane Halsboe-Jørgensen svarede:

Jeg tror det, de studerende ønsker allermest, er at vende tilbage så snart som overhovedet muligt.

Ulla Tørnæs, uddannelses- og forskningsordfører, Venstre

»Der er jo løbende hen over det forløbne år blevet regnet på uddannelserne påvirkning på smittetryk og økonomi og mistrivsel, og generelt synes jeg, vi har fået lagt et ret nuanceret blik, når vi regner på genåbningen, så vi ikke kun ser på hardcore økonomi, men hvor vi også ser på de menneskelige omkostninger,« sagde ministeren.

»Det er min opfattelse, at vores partiledere netop i de her stunder forhandler om, hvad der skal være de næste skridt, netop i et forsøg på at få sendt nogle signaler, så vidt det er muligt. Men jeg har også respekt for, at partiledere ikke detaljeret kan sige, hvad der kommer til at ske de næste tre måneder.«

Katarina Ammitzbøll bemærkede, at ministerens svar havde karakter af en brainstorm og gentog, at der, med hendes ord, er behov for at gøre det samme som Egon Olsen og Boris Johnson: at lægge en plan.

»Jeg kan forstå, at der er ikke en plan. Men det skal vi så have, og derfor er det godt, at vi snart kommer til bordet,« sagde hun med henvisning til de kommende forhandlinger i udvalget.

Seneste