Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Utraditionelt samarbejde mellem forskere løser bakteriegåde

Bakteriologi — Molekylærbiologer og fysikere fra Københavns Universitet har netop offentliggjort et nyt bud på, hvordan bakterier kan overleve virusangreb.

I over 10 år har teoretiske fysikere og eksperimentelle molekylærbiologer fra Københavns Universitet brugt hinandens ekspertise, og det samarbejde har båret frugt.

Støtter

Forskningen er støttet af Danish National Research and Novo Nordisk Foundations Centre for Bacterial Stress Response and Persistence, Biologisk Institut, Københavns Universitet og the European Research Council (ERC Advanced grant v/ professor Kim Sneppen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet).

Forskerne har sammen fundet en forklaring på, hvordan bakterier kan sameksistere med aggressive bakterievira, der opformerer sig i bakterierne. Det skriver Biologisk Institut i en pressemeddelelse.

Se, et bakterieskjold

Hvis en bakterie alene bliver angrebet af sådan en virus, har den ingen overlevelseschancer. Men det tværvidenskabelige team har vist, at når mange bakterier gror sammen i en tætpakket koloni, fungerer de yderste bakterielag som et skjold, der absorberer viruspartiklerne og beskytter bakterierne i centrum imod virusangrebet.

Kolonien kan på den måde blive ved med at vokse indefra, selv om overfladebakterierne bliver dræbt og hele tiden producerer virus. Forskerne har lavet en videografik, der viser, hvad det er, der sker.

Den nye viden kan blandt andet få indflydelse på fremtidige behandlingsmetoder mod multiresistente bakterier og højne forståelsen af bakteriefloraen i den menneskelige tarm.

Vores opdagelse kan være en af de vigtige mekanismer der sikrer, at bakterier og de virus der angriber dem, kan sameksistere
Namiko Mitarai, lektor på Niels Bohr Institutet

Som en fiskestime

Man kan sammenligne resultaterne med fiskestimers overlevelsesstrategi, skriver Biologisk Institut. Fiskestimer har ofte en  størrelse, der betyder, at kun de ‘yderste’ individer angribes.

»Det er en interessant form for sameksistens, hvor virus formerer sig på koloniens overflade, mens bakterierne formerer sig inde i koloniens midte – begge organismer bliver ved med at stige i antal. Den effekt, vi beskriver, kan allerede ses i en mikrokoloni, der er mindre end en millimeter i diameter, hvilket nemt kan findes i naturen – også i menneskets tarmsystem. Vores opdagelse kan være en af de vigtige mekanismer der sikrer, at bakterier og de virus der angriber dem, kan sameksistere,« siger Namiko Mitarai, lektor på Niels Bohr Institutet.

Uniavisen tegnede et portræt af Namiko Mitarai i maj 2015, da hun havde vundet en af Japans største forskningspriser for sit arbejde med at koble biologi og statistisk fysik.

Forskerteamet vil nu undersøge andre bakteriearter og andre bakterievirus for at se, om bakterier generelt beskytter sig med denne form for sameksistens. Er svaret ja, håber forskerne at forstå og kontrollere bakterier – og bakterieangreb –  bedre i fremtiden.

Seneste