Ved ledelsen overhovedet, hvad nærhed er?

Forud for den administrationsreform, som lige nu er i sin designfase, gennemførte ledelsen på KU en undersøgelse blandt os ansatte, hvor flertallet udtrykte ønske om nærhed i administrationen.

Nu lægger ledelsen så op til det modsatte, mere centralisering, dog uden at vedstå sig, at det går imod brugernes ønsker.

LÆS OGSÅ: Vi HK’ere hører til i nærmiljøet

Lad os lige kigge på det ord, nærhed. Ifølge Den Danske Ordbog er nærhed enten »det at befinde sig inden for kort afstand af noget eller nogen« eller »det at have et indgående, fortroligt eller intimt forhold til nogen«.

Lad os lige kigge på det ord, nærhed

Administrationsreformens svar på nærhed matcher hverken den ene eller anden definition. Og det er synd, for KU trænger til en decentraliseringsreform. En reform, hvor medarbejdere, som leverer støtte til universitetets kerneydelser – forskning og undervisning – placeres blandt de kollegaer, som de hjælper.

Sekretærer, regnskabsmedarbejdere og IT-folk er mere effektive, når de kender konteksten. Og konteksten kendes bedst, hvis man selv er placeret midt i den.

 3D giver større arbejdsglæde

Jeg tror endvidere, at kollegaer i støttefunktioner har større arbejdsglæde, når de er placeret blandt deres kunder. Jeg bygger denne antagelse på egne erfaringer med at servicere studerende – undervise dem med andre ord. Under coronapandemien foregik det i 2D og bagefter igen i 3D.

Det gik ikke dårligt under coronapandemien, men jeg foretrækker i den grad 3D.

Decentralisering skal ikke blot vedrøre opgaver og ansvar, men tillige kompetencer. Hvis den lokale sekretær eller regnskabsmedarbejder skal have godkendt løsning af daglige opgaver af et administrativt lag højere oppe, så flyttes ulempen ved fjernadministration blot over på andre skuldre, og der kan ikke spares på antal ansatte.

Ved at lade ansvar og kompetence følges ad, kan der tyndes ud i de øvre administrative lag

Ved at lade ansvar og kompetence følges ad, kan der tyndes ud i de øvre administrative lag.

Der er ganske vist tilfælde, hvor samling af ekspertise har været en success. Når udenlandske studerende og unge forskere gerne vil søge om et Marie Curie-stipendium for at komme til KU, skal de navigere et bueaukrati og udfylde formularer i et omfang, de ikke før har prøvet. Her er støtten fra SCIENCE Forskning og Innovation af stor værdi, og kunderne er netop ikke lokale, så der er god grund til, at vi her har en undtagelse.

Det ændrer dog ikke på mit generelle indtryk af, at de administrative centraliseringer, som KU har været igennem, er til stor gene.

 Lad os få defineret ordet »nærhed«

Ønsket om nærhed i administrationen er – som allerede nævnt – udtrykt klart og tydeligt i den brugerundersøgelse, som er gået forud for arbejdet med administrationsreformen.

LÆS OGSÅ: VIP’er: Drop bizar idé om administrative ‘campuscentre’

Hvis vi skal undgå at tale yderligere forbi hinanden, er det vel derfor indlysende vigtigt, at vi har en fælles forståelse af de ord, vi bruger. Det ville klæde KU at gå videnskabeligt til værks, så jeg vil derfor opfordre ledelsen til at lave endnu en undersøgelse blandt de ansatte. Denne gang for at afdække, hvad begrebet »nærhed« betyder.