Vi HK’ere hører til i nærmiljøet

At undre sig er en dyd. En videnskabelig person undrer sig, stiller spørgsmål, søger og finder svar.

En god HK’er undrer sig også. En god HK’er undrer sig for eksempel, når der pludselig er en medarbejder, hvis ferie ikke optræder på lønsedlen. Sådan en undren følger vi op på med et spørgsmål: »Når nu Palles feriedag ikke er trukket, hvad er der så sket med Karens feriedag? Er den trukket?«

Det spørgsmål bliver så til en lille undersøgelse, der består af tre eller fire opslag i en database, og undersøgelsen munder som regel ud i et af to mulige svar: Enten er Palle alene om at mangle ferie på lønsedlen, og så har undersøgelsen kostet KU 10 minutters arbejdstid, eller også er Palle ikke den eneste medarbejder, hvis ferie ikke er trukket på lønsedlen, og så koster det KU en times arbejde at finde de 25 feriedage, der ikke er trukket i afdelingen. Måske fordi der »maskinnedbrud« den dag, dagene blev tastet.

Det er sådan, vi arbejder i vores små enheder. Fordi vi kender Palle, og vi kender Karen.

Hvilken værdi har 25 feriedage? Tja, det svarer vel rundt regnet til en månedsløn, og den har kostet KU en times arbejde fra en dygtig HK’er.
Det er sådan, vi arbejder i vores små enheder. Fordi vi kender Palle, og vi kender Karen. De øvrige 23 dejlige kollegaer ser vi også ofte, og vi kan stille bede dem slå et smut forbi KUPA, så der kan komme styr på feriedagene.

Nærhed gør en forskel

»Stop!« råber du måske nu … Palle og Karen – og deres 23 øvrige kolleger – sender da bare en mail til en fællesadministration, når de får deres lønseddel og ser, at der ikke er trukket en feriedag.

Du fortsætter i et mere afmålt stemmeleje: »Hør nu her, du der skribent. Vi gennemgår alle vores lønseddel og gør opmærksom på mangler – også i ferietræk. Det kan da ikke passe, at vi som videnskabeligt personale skal bekoste en HK’er i vores nærmiljø?«

Måske tænker du dig om et øjeblik, før du fortsætter: »De penge kan vi bruge på at forske. Et administrativt fællesskab langt væk fra det nære miljø kan udføre opgaven lige så sikkert og lige så præcist.«

LÆS OGSÅ: Drop bizar idé om administrative ‘campuscentre’

Mit svar er et rungende nej. Den undren, som er kernen i det nysgerrige menneskes DNA, kendetegner også de HK’ere, der muligvis skal væk fra nærmiljøet.

Og den manøvre kommer til at koste penge. Jeg bygger min påstand på, at jeg har været HK’er i fuldtidsjob siden 1987 – det er over 35 år – og i de år har jeg mødt både en og to kolleger, der ikke tjekker lønsedlen. Og ikke ved præcis, hvor mange feriedage der skal trækkes og i hvilken periode.

HK’erne: Din lokale dukseordning

Eksemplet med feriedagene er bare et banalt eksempel fra min hverdag – hvis du runder kontoret nede ad gangen og spørger den HK’er, der sidder der, vil du kunne få mange flere af disse eksempler. Eksempler på hvordan de skaber merværdi i din hverdag.

Og så bare en sidste pointe herfra: Vi HK’ere har en ‘lille’ sidebeskæftigelse, der går ud på at skabe noget af den lim, som afdelingen er bundet sammen af. Vi er måske din lokale ‘dukseordning’ – dem, der sikrer, at kantinens service ikke flyder i køkkenet, os der tjekker varmeapparaterne på gangen, og måske er du også så heldig, at vi i en snæver vending laver en kop kaffe til dit kommende møde, fordi du har lyn-snap travlt.

LÆS OGSÅ: Charlotte Zoey Søndergaard: HK’erne har brug for deres egen repræsentant 

Denne sidebeskæftigelse er ikke vores primære virke, men det er nu engang min erfaring, at det ofte er os, der ser de små ting, som kan gøre en stor forskel for den daglige trivsel. Forsvinder vi derfor fra nærmiljøet, kan jeg derfor varmt opfordre de tilbageblivende til at lave formelle ‘dukseordninger’.

Min påstand er, at også denne funktion er guld værd.