Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foreninger

Veganske studerende: »Man kan sidde tilbage med en følelse af ensomhed, hvis man ikke kan dele vigtigt aspekt af sin identitet med dem, man omgås«

Foreninger — Jakob Bredahl og Shivanii Hansen savnede veganske alternativer i KU’s kantiner. Nu mødes de med andre ligesindede for at drøfte dyreetik og livsanskuelser.

»Lige nu befinder vi os i den bedste kantine på KU, Wicked Rabbit, som har rigtig mange plantebaserede muligheder,« siger Jakob Bredahl, mens han øser quinoa-sovs op på sin tallerken.

»Her er det nemt at være veganer.«

Veganske studerende på KU

Hvem: For alle, der har lyst til at indgå i et vegansk fællesskab. Man behøver ikke at være veganer for at være med.

Hvor: I KUA-kantinen, Wicked Rabbit

Hvornår: Det vil variere, så hold dig opdateret på Facebook

Hvad så nu: Følg med på foreningens Facebook-side

Køen er lang til Det Humanistiske Fakultets vegetariske kantine. Dagens menu består af rodfrugtssuppe og spaghetti ”bolognese” lavet på linser og quinoa, og Jakob Bredahl står længe i kø for at betale for sin frokost.

»Shivanii hev fat i mig for en måneds tid siden, fordi hun havde en idé om at starte en veganerhyggegruppe på KU,« fortæller han. »Da vi mødtes kom vi hurtigt til at tale om potentialet for at få KU’s kantiner til at blive mere plantebaserede.«

Da maden er betalt, stiler han mod et bord, hvor netop føromtalte Shivanii Hansen sidder omringet af fem andre studerende.

De er alle veganere og er i dag, den 3. maj, mødt op til det allerførste frokostmøde for foreningen Veganske studerende på KU.

Flere og flere veganere

»Idéen med den her forening er først og fremmest at skabe et sted, hvor personer, der lever vegansk og studerer på Københavns Universitet, kan mødes, lære hinanden at kende, hygge sig, spise sammen og måske på længere sigt også få gang i noget lidt mere studenterpolitisk,« forklarer Jakob Bredahl, der er i gang med en kandidat i psykologi.

»Vi vil gerne starte med at henvende os til kantinerne og fortælle dem om alle de fordele, der er ved at skifte til noget mere plantebaseret,« tilføjer Shivanii Hansen, der mange gange har oplevet at måtte gå sulten hjem fra CSS, hvor hun læser et sidefag i psykologi, fordi der har manglet veganske alternativer.

Hun borer sin gaffel ned i maden foran sig og snurrer spaghettien rundt, inden hun tager en bid. En ved siden af hende fortæller, at det stort set smager som den originale ret – bare lidt bedre.

»Vi er flere og flere studerende, der går i en plantebaseret retning, og det er en retning, som kantinerne meget gerne må tilskynde,« siger Jakob Bredahl og fortæller, at der allerede er omkring 125 medlemmer i den veganergruppe for KU-studerende, han har oprettet på Facebook.

Han mener, at der er mange flere veganere på KU end dem i Facebookgruppen, men at mange af dem ikke kender andre veganere dér, hvor de læser.

»Man kan godt føle sig lidt alene med det, hvis man ikke kender andre. Og det er en rigtig ærgerlig ting at føle sig alene med, når nu der er så mange positive sider ved den veganske kost, som kan styrkes, hvis man mødes og taler om mulighederne.«

Dyreetik som drivkraft

Imens Jakob Bredahl fortæller om foreningen, snakker de andre medlemmer på kryds og tværs af bordet proppet med planteretter.

»Man bliver meget hurtigt venner, når man ser verden på samme måde,« forklarer Shivanii Hansen og smiler rundt til de andre. Umiddelbart ligner gruppen af studerende enhver anden vennegruppe, og samtalen går lystigt om alt fra forelæsninger og undervisere til træning og rejser.

Lige indtil talen falder på veganisme, og en ihærdig snak om motivationen bag valget opstår. Alle er enige om, at det er det dyreetiske aspekt, der driver værket.

»Det handler om ikke at skade dyr, når det ikke er nødvendigt. Det er en etisk overbevisning,« fortæller Jonas Krarup, der læser professionel kommunikation. »I dag er man selvfølgelig – og det er jo meget forståeligt – kommet til at snakke om sundhed og klima også, og det er jo bare godt. Men når man skiller tingene fra hinanden, kommer vi frem til, at det handler om dyrene. Ingen mennesker ønsker at se dyr lide.«

Jakob Bredahl lytter interesseret og nikker. Han fortæller, at han selv blev veganer for tre et halvt år siden efter at have snakket med sin bror, der havde skåret animalske produkter fra mange år forinden af hensyn til dyrene.

»Det tog mig nogle år at sætte mig tilstrækkeligt ind i tankegangen, men så følte jeg mig nødsaget til træffe samme beslutning. Til sidst var jeg også nået til et punkt, hvor jeg ikke følte, at jeg kunne retfærdiggøre andet over for mig selv.«

Foreningsforenelige værdier

Frokostpausen er ved at være forbi, og overalt i kantinen tynder det ud i mængden af studerende. Gruppen af veganere rydder af bordet, og en må forlade etablissementet for at nå til forelæsning. Alligevel bliver de andre siddende. Der er mange ting, der endnu skal tages stilling til.

»Der er jo den der workshop i Dyreretshuset i dag. Det kan vi jo tage til sammen,« byder Jakob Bredahl ind og forklarer, at en libanesisk dyrerettighedsforkæmper er i Danmark disse dage for at holde foredrag.

Jakob Bredahl håber, at foreningen også på længere sigt kan holde nogle faglige arrangementer, hvorfor han har fået sat i stand, at den libanesiske taler skal holde et oplæg på CSS.

»Jeg kunne godt tænke mig, at der fremadrettet kommer noget faglighed ind over, men altså, det er jo alt sammen sådan noget, vi skal finde ud af i fællesskab.«

Og som sagt så gjort. Rundt om bordet diskuteres der, hvad foreningen skal. Flere har tidligere lavet aktivisme i veganismens tegn, men ikke alle er interesserede i dét.

Til gengæld er én idé spiselig for hele gruppen: foreningen skal være et sted, hvor man kan relatere til hinandens hverdag og dele erfaringer.

»Et sted, hvor man har det samme grundlæggende livssyn,« foreslår Shivanii Hansen, og alle nikker. Jakob Bredahl tager ordet.

»Jeg tror nemt, at man kan sidde tilbage med en følelse af ensomhed, som er svær at komme af med, hvis man ikke kan dele et vigtigt aspekt af sin identitet med dem, man omgås. Det er derfor, det her fællesskab er vigtigt.«

Og med de ord ophæves mødet. Nogle skal hjem og skrive speciale, andre skal til dyrerettighedsworkshop.

Seneste