Veterinærstuderende: Mændene på studiet får mere opmærksomhed

Daniel Hjorth Lund er en del af et markant mindretal på Veterinærmedicin. Fordi han er mand.

Da han startede på uddannelsen i 2016 var det sammen med 21 andre mænd og 163 kvinder. Det svarer til næsten otte kvinder per mand, og det er en tendens, der ikke har ændret sig betydeligt i de seneste års optag.

Daniel Hjort Lund siger, at det er svært ikke at opdage skævheden, når man bevæger sig ind i et forelæsningslokale og skuer ud over flokken af primært kvindelige studerende.

LÆS OGSÅ: Kønsfordelingen på de videregående uddannelser er pilskæv. Det er et stort samfundsproblem

Bortset fra det er det ikke noget, han tænker over, siger han.

»Jeg synes ikke, det betyder noget for læringen. Man lægger heller ikke mærke til det i det studenterpolitiske arbejde på studiet, hvor fordelingen af mænd og kvinder er mere jævn. Og det samme gælder i fredagsbaren på campus,« siger Daniel Hjorth Lund, der er formand for VeterinærMedicinsk Forening.

»Jeg skænkede ikke kønsfordelingen en tanke, før jeg søgte ind på studiet. Overhovedet ikke.«

Dog fortæller han, at mændene hurtigt finder ind i afgrænsede fællesskaber på studiet.

Når et nyt kuld studerende starter, bliver de mandlige studerende hurtigt indlemmet i grupper, der samles om aktiviteter uden kvinder. Daniel Hjorth Lund er for eksempel medlem af en facebookgruppe sammen med de øvrige mænd fra årgangen, og her aftaler de for eksempel at tage ud at fiske, drikke øl eller at gå på jagt. I slutningen af året holder de også en mandejulefrokost, inden alle studerende mødes til en fællesfest.

Det er en stor ulempe, at der er så meget fokus på, at mændene skal være sammen i herreloger.

Josefine Sinkjær, studerende, Veterinærmedicin

»Det kan måske være lidt overvældende, hvis der er én mand og ti kvinder til alle arrangementer. Så det her med at skabe fællesskaber for mændene allerede i starten af studiet er noget, vi holder fast i og synes er vigtigt,« siger Daniel Hjorth Lund.

»Jeg tror bare, at alle mennesker synes, det er meget rart at være sammen med sit eget køn en gang imellem. Måske er det nogle af de samme problematikker, man kan relatere til. Det gælder både mænd og kvinder, tror jeg, men det er klart, at det er lettere for os at skabe en gruppe for alle, når vi kun er 20 i alt.«

Køn er ikke det eneste, der får studerende til at klumpe sig sammen i grupper på studiet, tilføjer Daniel Hjorth Lund. Et sammensurium af forskellige interesser kendetegner Veterinærmedicin, en landsdækkende uddannelse, der henvender sig både til studerende, der ønsker at blive dyrlæger og studerende, der vil arbejde i landbruget.

Det var netop for at appellere til en mere sammensat gruppe af ansøgere, at man i 2008 hævede optaget af kvote 2-studerende til 50 procent.

En stærk minoritet

Josefine Sinkjær, der er næstformand i studienævnet på Veterinærmedicin, siger dog, at uddannelsen stadig hungrer efter diversitet blandt de studerende, også når det gælder køn.

Hun siger, det er svært at tale om, fordi studiemiljøet overordnet er »fantastisk«, men ifølge Sinkjær er den skæve kønsfordeling et problem. Ikke fordi mændene har det svært socialt, men fordi de tværtimod har lettere ved at gøre sig bemærket.

»Man kan tydeligt mærke, at der er større fokus på mændene på studiet. Man kan sige, at det er en stærk minoritet,« siger Josefine Sinkjær.

Hun nævner et par eksempler:

Alle ved, hvem mændene er, også lærerne, hvor mange kvindelige studerende, om de vil det eller ej, fortoner sig i mængden. Samtidig siger hun, at de har en fordel i jagten på gode studiejob.

Hun siger også, at den skarpe opdeling af køn, blandt andet i mandeklubberne, er med til at fastholde nogle bedagede opfattelser af mænd og kvinder.

»Det er en stor ulempe, at der er så meget fokus på, at mændene skal være sammen i herreloger og så videre, for det signalerer tydeligt, at ’vi er noget andet end jer’. Selvfølgelig skal de have lov til at have fællesskaber, for der er forskel på køn, men de bliver brandet meget som nogle ’mandemand-klubber’.«

LÆS OGSÅ: Kvinder dominerer fagene med de højeste adgangskrav (men mænd læser de fag, der giver toplønninger)

»Det er noget af det, der er med til at fastholde stereotyperne om den frembrusende mand og den stille boglige pige. Og vi ser jo, at mændene hurtigere avancerer på jobmarkedet.«

Ifølge en rapport fra Akademikerne fra sidste år er 2,7 procent af de mandlige dyrlæger, der er forsikrede i de akademiske a-kasser, ledighedsberørte, mens tallet for kvinder er 4,8 procent. De mandlige dyrlæger tjener desuden gennemsnitligt mere end kvinderne.

Omvendt er det vel svært at forestille sig, at de her forestillinger om køn er noget, der først opstår på studiet, fx i nogle loger?

»Nej, det gør de jo ikke. Det er et spørgsmål om, at der ikke er nogen, der siger fra, men accepterer status quo. Vi burde være ultrafeministisk ligestillingsminded, og alle burde synes, det er forrykt, at der er en forskelsbehandling.«

Det kan måske være lidt overvældende, hvis der er én mand og ti kvinder til alle arrangementer.

Daniel Hjorth Lund, studerende, Veterinærmedicin

Ifølge Josefine Sinkjær vil en større kønsbalance på studiet løse en del af problemet, fordi de studerende vil være mindre bevidste om deres køn i fraværet af en iøjnefaldende skævhed.

Daniel Hjorth Lund siger, at han genkender det billede, som Josefine Sinkjær maler.

»Som mand stikker man mere ud som en af de få. Både fordi underviserne har fokus på de mænd, der er på studiet, og fordi det er mere overskueligt for andre studerende.«

Det er ikke et problem til eksamener og prøver, hvor afsenderen er anonym, siger han, men han er enig med Josefine Sinkjær i, at mændene kan have en fordel på arbejdsmarkedet.

»Det er jo lettere at stå ud, når man søger studiejobs, fordi der er så få mænd. En del af de her mandefællesskaber har også resulteret i, at man giver studiejobs videre til hinanden. På den måde vil jeg klart mene, at det kan være en fordel.«

Ingen forskelsbehandling

Studieleder på Veterinærmedicin, Peter Holm, siger, at mændene på studiet kan være svære at overse, for eksempel når de klumper sig sammen på bagerste rækker i forelæsningslokalet. Det er vel naturligt, siger han, for mindretal at skille sig synligt ud i en mængde.

Mænd og kvinder er lige dygtige og lige accepterede af erhvervet.

Peter Holm, studieleder, Veterinærmedicin

Han er dog i tvivl om, hvorvidt ubalancen har konsekvenser for de studerendes muligheder.

»Om mænd har lettere ved at få studiejobs, ved jeg simpelthen ikke. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at det har noget med forskelsbehandling at gøre,« siger han.

Kan der være noget om, at kønsopdelingen er for stor i studiemiljøet, og er det i så fald noget, som studieledelsen skal blande sig i?

»Jeg mener ikke, vi skal blande os i det. Vi har jo heller ikke tradition for at bruge kvoter i optaget eller lignende i Danmark.«

»Hvis vi som uddannelse pludselig fornemmede, at vores aftagerpanel så kønsskævheden som et problem, så ville vi være nødt til at tage den op. Men det hører vi ikke. Mænd og kvinder er lige dygtige og lige accepterede af erhvervet. Jeg ved ikke, hvorfor kønsfordelingen er så skæv, men det er sådan, det er, og det fungerer fint.«