Vi er også »rigtige« jurister

Som jurastuderende placeres du fra første dag på studiet ved en skillevej: Vil du fokusere på de »bløde« menneskeretlige og tværfaglige fag eller de »hårde« formueretlige fag? Dit valg mellem disse kategorier bliver et ultimatum. Et ultimatum, hvortil der er knyttet en henholdsvis negativ og positiv diskurs.

De menneskeretlige og tværfaglige »bløde« fag tales ned, mens de »hårde« formueretlige fag tales op.

Dette er problematisk af flere årsager. Det skaber et usundt studiemiljø, en forældet idyllisering af høje dumpeprocenter, en manglende forståelse af samspillet mellem de forskellige juridiske discipliner, arrogance over for andre fagkundskaber og en skævhed i kønsfordelingen.

Vil du ikke være »rigtig« jurist?

»Hvis man interesserer sig for ret, moral og politik, skal man nok ikke være advokat!«

…har jeg – Thea – engang fået at vide af en kollega. Jeg – Anna – har på min bachelor i jura valgt mange af de fag, som nogle ville betegne som »bløde« fag; henholdsvis European Court of Human Rights og ligestillings- og diskrimineringsret. Jeg blev mødt med skeptiske kommentarer fra både medstuderende, jurister og advokater, når jeg stolt fortalte om mine første valgfag, Jeg blev advaret om, at jeg nu skulle huske at passe på, at jeg ikke fik en »ikke-juridisk« uddannelse.

Jeg blev advaret om, at jeg nu skulle huske at passe på, at jeg ikke fik en »ikke-juridisk« uddannelse.

Vi forstår godt, hvor den opfattelse kommer fra. Vi har slidt os igennem de tunge bøger til de ”hårde” fag, hvilket har ledt til søvnløse nætter og perioder med et ikkeeksisterende socialt liv. Når presset er størst, findes der et fællesskab i at kunne lave sjov med de »bløde« fag. Altså fag, hvor der er plads til lidt mere fritænkning, hvor pensum er mindre omfattende, og hvor eksamensformen er overkommelig for de fleste.

LÆS OGSÅ: Jurastuderende: Afskaf den usøde ventetid på karakterer

At fagene kan føles nemmere betyder bare ikke, at de faktisk er lettere end de mere retsdogmatiske fag. Disse ”bløde fag” sætter nemlig spørgsmålstegn ved nuværende praksis og har en langt mere kritisk tilgang til retten, end hvad man traditionelt oplæres i på jura.

Desuden bunder meget af lovgivningen i dynamiske regelsæt, som skal fortolkes i overensstemmelse med nutiden, og hvor retspolitiske overvejelser spiller en stor rolle. En opgave som sjældent er let at løse.

»Det skal sgu være hårdt!«

Juratudiet slider på de studerende. En trivselsmåling fra 2019 viste, at jurastuderende er de mest ensomme studerende. Flere undersøgelser viser desuden, at jurastuderende i høj grad føler sig stressede. Måske skulle vi i stedet for at se ned på de »lette« fag spørge os selv: Behøver det at være så hårdt at læse jura?

Vi ser i hvert fald tegn på, at et holdningsskifte er undervejs. Da over 1.000 studerende klagede over den høje dumpeprocent på 27,3 procent i faget tings- og kreditorret vidnede det om et hold studerende, der insisterer på en undervisning, som forbereder de studerende bedre på eksamen.

Så er det bare ærgerligt, at faglederen mente, dumprocenten skyldtes dovne studerende. Det er ret imponerende, at man kan hænge sin hat så højt på det traditionelle ideal om den »dygtige« studerende, der knokler sig igennem Sikkerhed i fast ejendom mv. for til eksamen at blive bedt om at redegøre for en fodnote på side 252.

LÆS OGSÅ: Folk græd og rystede til reeksamenerne. Nu har over 1.000 skrevet under på klage over bachelorfag på Jura

Vi mener – måske i modsætning til faglederen – at det er sundt, at der nu bliver sat fokus på problemerne.

Frygten for det nye og det tværfaglige behov

Den ældre generation af jurister føler muligvis et behov for »at passe på os«, når de fraråder os de bløde fag. De formueretlige fag er veletablerede og har eksisteret i den retlige verden i evigheder. Modsat er de fleste menneskeretlige fag relativt nye på jurastudiet.

Det er derfor forståeligt, at de veletablerede fag ofte bliver vægtet højere på studiet. Der mangler dog en erkendelse af, at de »bløde« fag kommer til at have større og større betydning i fremtiden. Da min – Annas – far i tidernes morgen læste jura, fyldte EU-retten for eksempel en brøkdel af, hvad den gør nu.

Vi forudser, at vi kommer til at opleve det samme som Annas far oplevede med EU-ret, bare med de menneskeretlige og tværfaglige fag: De kommer til at præge det retlige billede meget mere i fremtiden. For eksempel bliver ESG vigtigere og vigtigere. EU-Kommissionen vedtog denne sommer nye standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Det kræver tværfaglig forståelse at se sammenhængen mellem bæredygtighed, samfundsansvar og selskabsledelse samt overføre det til juridisk rådgivning.

Penge er prestige og skævhed i kønsfordelingen

På studiet er vores oplevelse, at mænd typisk vælger formueretlige fag, og kvinder vælger tværfaglige-, menneskeretlige fag.

Jeg blev præsenteret for den ene PowerPoint efter den anden af mænd

Mange formueretlige fag giver udsigt til høj indkomst og arbejde i den private sektor, hvorimod de tværfaglige og menneskeretlige fag giver udsigt til arbejde i den offentlige sektor eller i NGO’er – og en løn derefter. Mange anser det for prestigefyldt at have et arbejde med høj indkomst. Det udfordrer de bløde fag og placerer de mandsdominerede fag hierarkisk højere end de kvindedominerede fag, hvilket er problematisk.

Da jeg – Thea – havde faget selskaber og kapitalmarked, voksede min frustration over måden, faget blev præsenteret på. Jeg blev præsenteret for den ene PowerPoint efter den anden af mænd, der gav hinanden hånden efter en veloverstået handel. Jeg oplevede, at der var en særlig maskulin romantisering af faget, hvilket medførte, at det havde højere prestige. En romantisering, som egentlig forekommer besynderlig, når man kigger på statistikkerne over kønsfordelingen på studiet – 34 procent mænd og 66 procent kvinder.

De juridiske brobyggere

Os, der har valgt menneskeretlige fag, forsvarer os tit med, at vi i det mindste sover godt om natten. På den måde prøver vi at nedgøre de formueretlige fag og karakterisere dem som fag, hvor man er bedst, hvis man er samvittighedsløs.

Det er klart, at disse fag ofte ikke indeholder samme menneskelige tilgang, men drilleriet af det formueretlige er alligevel problematisk og med til at skabe en uhensigtsmæssig distance mellem fagene.

Starten på anerkendelse af de “bløde” fag er, tror vi, at bygge en bro til de “hårde” fag, så begge sider af den retlige verden indser, at alt ret påvirker hinanden indbyrdes og kommer til at gøre det i endnu højere grad inden for den nærmeste fremtid.