»Vi foreslår ikke mindre uddannelse – hvis nogen skulle få den rigtig dumme ide«

Nina Smith kigger ud over de fremmødte journalister. Hæver stemmen en smule.

Så svarer hun på en kritik, som ingen endnu har bragt op på pressemødet. Som om hun ved, den kommer.

»Vi foreslår ikke mindre uddannelse, hvis nogen skulle få den rigtig dumme ide,« siger økonomiprofessoren fra Aarhus Universitet.

»Det er en investeringsøvelse, ikke en spareøvelse. Det skal være en økonomisk indsprøjtning til universiteterne.«

Måske siger hun det, fordi et par af de mest opsigtsvækkende anbefalinger, som hun og resten af Reformkommissionen er i færd med at præsentere, netop lugter af nedskæringer:

Næsten halvdelen af alle studerende skal læse etårige kandidatuddannelser i stedet for de toårige overbygninger, vi kender i dag. På humanistiske og samfundsvidenskabelige fag skal kun tre ud af ti læse en toårig kandidat.

Og så skal SU på kandidatuddannelser blive udbetalt som lån. Et forslag, der – som en TV2-journalist udtrykker det – utvivlsomt vil vække ramaskrig.

Men det er altså ikke nedskæringer, lyder det fra Reformkommissionen, der blev nedsat af regeringen i 2020 og onsdag den 6. april præsenterer deres første – meget vidtgående – anbefalinger på IT-Universitetet.

LÆS OGSÅ: SU som lån og loft over karakterkrav: Se de vidtgående forslag fra kommission

1.450 millioner kroner. Så mange penge vil kommissionen investere i universiteterne. Blandt andet ved at hæve taxametret for de nye etårige kandidatuddannelser samt de fireårige erhvervskandidater, som studerende kan tage ved siden af et job.

Og gøre efter- og videreuddannelse gratis for alle.

Målet er at skabe bedre og mere fleksible uddannelser, der passer til arbejdsmarkedets behov. Det er der akut brug for, siger Jørgen Søndergaard, den nu pensionerede forskningsleder for VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der flankerer Nina Smith på scenen.

»Hvis politikerne ikke gør noget som helst og lader tingene køre, som de er i dag, vil vi få et mismatch-problem på arbejdsmarkedet.«

»Vi kan allerede se de første tegn på det: Der er nogle dimittender, der har svært ved at finde et arbejde, og en del, der får et dårligt jobmatch. De kan ikke udnytte det, de har lært. Det problem vil vokse, hvis vi ingenting gør,« siger han til Uniavisen efter pressemødet.

Et plus på 25 milliarder kroner

Et enkelt ord glimter som overskrift over de fleste forslag: produktivitet.

Når uddannelserne skal målrettes arbejdsmarkedet i højere grad, når næsten halvdelen af alle studerende skal søge voksenjob efter et år på kandidaten, og langt flere skal tage en erhvervskandidat, og når flere skal have mulighed for at efteruddanne sig, så handler det om produktivitet. Og dermed om vækst og velstand i Danmark.

Også forslaget om at lægge et loft over adgangskvotienter på 9,0 handler delvist om produktivitet. Jo, det skal tage brodden af karakterræset i gymnasiet og give større social mobilitet, men som Jørgen Søndergaard siger på pressemødet:

»Det er ikke hensigtsmæssigt, når de stærkeste studerende klumper sig sammen på uddannelserne med de højeste snit. Vi håber på at kunne bidrage til at fordele dem bredere ud. Alle fag har brug for, at nogle af de dygtigste studerende søger derhen.«

Nina Smith gennemgår senere de tørre tal: Kommissionen forventer, at forslagene samlet set giver en produktivitetseffekt på 25 milliarder kroner og en stigning i arbejdsudbuddet på omkring 10.000.

»Det er meget positivt. Det er meget stort,« siger hun.

En omvendt Robin Hood

På pressemødet afviser Nina Smith, at anbefalingerne vil hæmme den sociale mobilitet.

Det er en investeringsøvelse, ikke en spareøvelse.

Nina Smith, formand, Reformkommissionen

Også selv om kandidatstuderende skal optage lån på potentielt flere 100.000 kroner (det maksimale lånebeløb vil blive 12.800 kroner om måneden)?

»Der er ingen indikationer på, at SU har betydning for social mobilitet, når man når frem til kandidatstregen. Til gengæld ved vi, at kvaliteten af universitetsuddannelserne er vigtig for den sociale mobilitet,« siger hun.

Da hun får spørgsmålet om kandidat-SU af en journalist, bliver tonen skarpere. Det er direkte forkert, mener hun, at give understøttelse til kandidatstuderende, der i mange tilfælde ender med nogle af de tungeste lønsedler i landet:

»Argumenterne for at bevare kandidat-SU er efter min bedste overbevisning tynde. Det er en omvendt Robin Hood, vi har her.«

Dead end-uddannelser

Spørgsmålet er, hvad forslagene vil betyde for de studerende på universitetet. Ikke målt i produktivitet. Målt i trivsel.

Når de pludselig skal bestå en optagelsesprøve for at komme igennem nøglehullet til en toårig kandidatuddannelse. Og når de – hvis de optages – skal betale den SU, de bruger på kost og husleje, tilbage til statskassen.

Ifølge Jørgen Søndergaard har kommissionen tænkt »indirekte« over trivslen. Når man investerer i uddannelserne, investerer man også i trivslen, lyder det:

»Det går negativt ud over trivslen, hvis undervisningen ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet, og du selv skal sidde og knokle med dit studie. Derfor skal uddannelserne udvikles.«

Kan man ikke frygte, at der med jeres forslag vil opstå et hårdt ræs om at komme ind på den toårige kandidat, særligt på humaniora og samfundsvidenskab?

Konsekvensen bliver mindre uddannelse og dårligere kvalitet, hvis man følger anbefalingerne

Henrik C. Wegener, rektor, Københavns Universitet

»Det kan man ikke afvise, at der kommer for nogle. Men vi lægger op til, at man allerede på bacheloren overvejer, hvad ens fremtid er. Er det realistisk, at jeg skal være forsker eller økonom i Finansministeriet, og derfor har brug for den dybe specialisering? Eller er det måske mere realistisk, at jeg skal arbejde i en kommune eller på det private arbejdsmarked? Det skal man tænke over noget før.«

Jørgen Søndergaard frygter ikke, at dimittender med en etårig kandidatuddannelse vil blive forbigået af arbejdsgiverne, så længe de nye uddannelser bliver store nok.

»Man kan også altid fylde på den etårige kandidat. I dag kan man næsten kun efter- og videreuddanne sig, hvis man selv har pengene, eller hvis ens arbejdsgiver vil betale. Med vores anbefalinger er det mere op til den enkelte. ’Okay, jeg har fundet ud af, at jeg kan bruge et modul om IT’. Det kan du bare tage,« siger han.

»Jeg tænker, det er en kæmpe forbedring, fordi man i højere grad kan være sikker på, at man ikke ender med en dead end-uddannelse. Det er lidt risikoen, som det er i dag. At man erfarer, at den specialiserede viden, man har fået de sidste to år på universitetet ikke er efterspurgt.«

Det er det modsatte, Danmark har brug for

Om anbefalingerne nogensinde forlader tegnebrættet er et åbent spørgsmål. På Københavns Universitet modtager man dem med bekymring.

»Fleksibilitet er godt. Men konsekvensen bliver mindre uddannelse og dårligere kvalitet, hvis man følger anbefalingerne. Det er det modsatte, Danmark og [erhvervslivet] har brug for,« skriver rektor Henrik C. Wegener på Twitter.

Hans prorektor for forskning, David Dreyer Lassen, er ellers med i Reformkommissionen. Der er dog en lille stjerne ud for hans navn i rapporten: Som prorektor er han »inhabil« og »står uden for anbefalingerne«, fremgår det af en lille tekst i bunden af siden.

Det har ikke været muligt at få et interview med uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), men i en skriftlig kommentar til Uniavisen understreger han, at der ikke er tale om et udspil fra regeringen. Og at »et forslag som omlægning af SU til lån ikke gror i regeringens baghave.«

»Men der er mange anbefalinger, relevante problemstillinger der bliver belyst i rapporten, og der ligger et omfattende arbejde bag. Jeg ser frem til at dykke ned i det, og til at tage del i den debat, der forhåbentlig kommer i forlængelse af kommissionens arbejde,« skriver Jesper Petersen.