Vi har samlet 500 vidnesbyrd fra isolerede studerende. Nu skal der handles

Da vi i Studenterrådet på Københavns Universitet igangsatte en online kampagne om corona-isolationen konsekvenser for studerende, havde vi ingen idé om, hvor slemt det står til blandt os studerende.

Mere end 500 studerende har delt deres personlige historier med os. Skønt historierne er meget forskellige, taler de alle ind i det problem, som eksperter og forskere længe har påpeget – vi studerende mistrives i stor stil, og nedlukningen har kun gjort vores mistrivsel værre.

LÆS OGSÅ: En hel årgang af studerende kender ikke deres holdkammerater

Hård nedlukning

Enkelte af os studerende har især i starten følt nedlukningen som en lettelse, og som en måde at få ro og fred til at studere.

Jeg har næsten glemt, hvorfor jeg elsker mit fag.

Anonym studerende

Men den langtrukne nedlukning har gjort ondt på langt de fleste. Det giver en anonym studerende udtryk for i sin personlige historie:

»I starten var jeg mindre stresset. Jeg lærer bedst, når der er ro omkring mig, og når jeg selv kan kontrollere mine omgivelser. Men nu er den ro og frihed, jeg faktisk følte i starten, væk. Det har været en øjenåbner for mig, hvor meget kontakten med mennesker betyder i min hverdag. Corona har gjort min ensomhed værre, og nu kan jeg ikke slippe af med den igen.«

Motivation og studieglæden er væk

Mange af os studerende tvivler i dag på vores faglighed, mange af os kæmper med angst og depression, og mange af os har helt mistet motivationen og lysten til at studere.

En anonym studerende udtrykker det sådan her:

»Jeg har næsten glemt, hvorfor jeg elsker mit fag. Motivationen er ikke-eksisterende, og det er svært at stå ud af sengen om morgenen – hvorfor skulle jeg, når jeg kan have undervisning der? Det fucking stinker, rent ud sagt. Jeg er pisseligeglade med fadbamser på pubben, jeg vil have den uddannelse, jeg har kæmpet for at komme ind på, tak. Og nej, ikke et halvhjertet digital Zoom-semester, den rigtige af slagsen.«

Uden for fællesskabet

De vidnesbyrd, vi i Studenterrådet har modtaget, viser, at særligt de førsteårsstuderende er hårdt ramt og ikke oplever at være en del af fællesskabet på deres studier.

Jeg har aldrig set mine undervisere i øjnene, jeg har været alene i en ny by i fem måneder, isoleret i en lejlighed.

Anonym studerende

De føler ikke, at de ved, hvad det betyder at være studerende, og mange er flyttet til en ny by for at starte på universitetet. Mange er bange for aldrig at få nogen venner. Som en førsteårsstuderende skriver til os:

»Jeg går på 1. semester. Det betyder, at jeg har mødt mine holdkammerater to gange til laboratorieøvelser, hvor vi alle var samlet. Jeg har aldrig set mine undervisere i øjnene, jeg har været alene i en ny by i fem måneder, isoleret i en lejlighed, uden menneskelig kontakt, ud over den jeg fik over Zoom. Jeg gik fra at være en social sommerfugl til at være nervøs for at møde nogen til kaffe, fordi jeg ikke har socialiseret siden før jul.«

Trivslen, motivation og fagligheden skal genoprettes

Fredag den 11. juni overdrager vi de personlige historier til vores rektor Henrik C. Wegener og Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ved en ceremoni i Lindegården ved Frue Plads.

Det gør vi, fordi vi håber, at omfanget og alvoren af de personlige historier vil motivere alle aktører på uddannelsesområdet til omgående og effektivt at sætte ind over for den mistrivsel, apati og dalende uddannelseskvalitet, som coronanedlukningen har medført, både på kort og på lang sigt.

LÆS OGSÅ: Han må sidde på et værtshus, men ikke på en læsesal

Heldigvis har vores medstuderende ikke kun bidraget med deres oplevelser af isolationen. De er også kommet med helt konkrete forslag til, hvad der kan gøres. Disse løsningsforslag har vi samlet i en række anbefalinger i fire overordnede tematikker.

1: Genstart af det sociale fællesskab og ny studiestart. 2: Genstart af studie-motivationen og de faglige fællesskaber. 3: Håndtering af fagligt efterslæb og manglende tro på egen faglighed og 4: Særlig støtte og dispensationer.

Og én ting er sikkert – vi studerende vil gerne være med til at genrejse vores trivsel og faglighed. Så vi glæder os til at blive inviteret med, når dette arbejde begynder. Gerne allerede på denne side af sommerferien.