Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
It — Vi forsøger at indrette KU-IT’s ydelser, så de for Københavns Universitet samlet set er de bedst mulige vurderet ud fra pris, funktionalitet og kvalitet.
Dette er et svar på professor Flemming Delas indlæg Universitetets pc-overforbrug er hverken godt for miljøet eller forskernes økonomi
Jeg ved ikke, om det er et udtryk for ydmyghed, men vi forsøger at indrette KU-IT’s ydelser, så de for Københavns Universitet samlet set er de bedst mulige vurderet ud fra pris, funktionalitet og kvalitet. Det er ikke altid, at det lykkes 100 procent, men i det konkrete tilfælde med arbejdsstationer, så drejer det sig om, at udstyret bliver dyrere at vedligeholde og servicere med alderen, og at det funktionelt og sikkerhedsmæssigt også begynder at halte bagefter, når det bliver ældre.
Vi har for eksempel en serviceaftale på udstyret, der løber i fire år ud fra samme betragtning. Den anbefalede udskiftningsfrekvens på Københavns Universitet er i øvrigt ikke højere end på flertallet af danske universiteter.
LÆS OGSÅ: Slut med bare at skrotte brugt it-udstyr på Københavns Universitet
Hvem der skal betale for de services, KU-IT leverer, vil jeg i denne sammenhæng ikke forholde mig til.
Jeg vil blot nævne, at vi ikke sender nogen regning for for eksempel netværk, datalager, servere, brugersupport eller licenser på standardsoftware direkte videre til forskningsprojekterne. Men omkostningerne til disse ting belaster naturligvis universitetet og dermed også indirekte projekterne, ligesom det er tilfældet for mange andre fælles ydelser.