Ville du købe en Niels Bohr Bygning?

Det er, som om der er elastik i de penge, som politikerne deler ud til uddannelse og forskning. Universiteterne når ikke at gribe fat i dem, før de svirper retur ned i statskassen.

Københavns Universitet er offentligt og derfor en del af staten, men universitetet lejer også sine bygninger hos staten. Til en høj pris. Alene i 2019 trak staten 568 millioner kroner ud af universiteternes budgetter i form af et såkaldt afkastkrav på den husleje, som staten altså opkræver fra sig selv.

Men hvorfor deler staten penge ud til uddannelse og forskning blot for at snuppe dem igen som husleje? Der er to forklaringer. Den ene er, at staten, som den sidste Aperol spritz-aficionado i et tendensbevidst barpublikum, elsker new public management, 20 år efter at alle andre var blevet enige om, at det er noget fis.

NPM-logikken er, at hvis universiteterne bor for dyrt, vil de klumpe deres ansatte sammen i storrum og opsige nogle lejemål, som staten derefter kan sælge.

Den anden forklaring er, at staten er ærekær. Siden 2006 har det været alle danske regeringers mål at bruge mindst 1 procent af bruttonationalproduktet på offentlig forskning og udvikling. Trækker man huslejepengene fra, kniber det. Så huslejefidusen får altså statens forskningsbudget til at virke kunstigt stort.

Selv om huslejen ikke er hemmelig, er der alligevel en del, der først har opdaget den for nylig. Det kan vi takke Niels Bohr Bygningen for. Ved at blive abnormt dyr – to milliarder over budget indtil videre – truer bygningen reelt Københavns Universitets økonomi. Huslejen for Niels Bohr Bygningen er nemlig en procentdel af dens pris, så når bygningen bliver dyr, bliver huslejen høj. Alene ekstralejen grundet fordyrelsen svarer årligt til 170 professorers løn, lyder det fra Københavns Universitet.

Universitetet har ikke selv opført Niels Bohr Bygningen eller indgået aftaler med de entreprenører, der gjorde, så de fleste kan godt se, at det virker mærkeligt, hvis universitetet skal ruineres på grund af det hus.

Åh, selveje

Nu vil to stærke aktører, Dansk Magisterforening og Dansk Industri, have en anden huslejemodel. Formanden for magistrene, Camilla Gregersen, kalder endda i Uniavisen den nuværende huslejeordning grotesk.

LÆS OGSÅ: Fagforeningsboss: Grotesk at KU’s husleje er en indtægt for staten.

Dertil kommer, at mindst tre partier i Folketinget vil gå så vidt som at lade Københavns Universitet købe sine bygninger af staten (staten ville så sælge til staten) og dermed opnå selveje, sådan som gymnasierne og et par af de andre universiteter har.

LÆS OGSÅ: Tidligere minister: Argumenterne imod selveje falder helt til jorden.

Fordelen for universitetet er, at det så kan bygge selv og forhåbentlig bedre end dem, der byggede Niels Bohr Bygningen. Det ville også blive muligt for rektor og bestyrelse at geare uni-økonomien og lave noget af alt det sjove, folk kan, når de har fast ejendom at belåne.

Formanden for magistrene, Camilla Gregersen, kalder endda i Uniavisen den nuværende huslejeordning grotesk.

I flere år var selveje Københavns Universitets hedeste drøm. Rektor og hans stab sprøjtede kronikker ud om selvejets velsignelser og statens huslejeordnings ondskab.
Folketingspolitikere blev lobbyet, tigget og tryglet. Men til ingen nytte. Staten ville ikke opgive sin huslejeordning. Det hjalp heller ikke, at de øvrige universiteter ikke gad at være del af Københavns Universitets krig mod skiftende ministre.

Men også det kan være ved at ændre sig. Nu siger landets næststørste universitet, Aarhus, at de skam også ville se med interesse på et tilbud om selveje. Tænk hvis selvejet er inden for rækkevidde.

Og hvad siger Københavns Universitet så til alt dét? Ingenting. No comments. Rektor er stille. For første gang i årevis er der medvind til selvejedagsordenen, og for første gang i årevis melder rektoratet hus forbi. I hvert fald i offentligheden.

Enhver kan stille sig selv, det spørgsmål, rektor Henrik C. Wegener måske også tumler med: Ville du købe en Niels Bohr Bygning?