Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Tidligere minister: »Argumenterne imod selveje falder helt til jorden«

Flere partier siger, at Københavns Universitet skal have muligheden for at eje egne bygninger. Venstre er mere tøvende, men kalder den nuværende model »uhensigtsmæssig«.

Da formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, udtalte sig om byggeskandalerne i Mærsk Tårnet og Niels Bohr Bygningen, var det med en klar opfordring til politikerne: De bør, sagde hun, ændre den model, der kan give Københavns Universitet kæmperegninger for et byggerod, de ikke selv har skabt.

En rundspørge blandt ordførere på Christiansborg afslører, at en række partier er klar til at tage opfordringen til sig.

Uniavisen har kontaktet ordførere fra samtlige partier på Christiansborg, hvoraf fem er vendt tilbage inden redaktionens slutning. De er alle enige om, at den nuværende SEA-ordning, der fastsætter huslejen efter prisen på byggerierne og tvinger universiteterne til at betale et årligt overskud til staten, er problematisk.

Læs også: »Den, der bygger, bør få regningen, når det går galt«

Tre af dem er entydigt fortalere for, at Københavns Universitet får muligheden for at eje deres egne bygninger. Blandt dem er Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører for Radikale Venstre og tidligere uddannelses- og forskningsminister, der siger, at hun er i færd med at skabe opbakning til selveje på Christiansborg.

»Det er helt, helt oplagt, at vores allerstørste uddannelsesinstitution får selveje. At Københavns Universitet ikke er i stand til selv at prioritere og udvikle, det gør, at vi sætter universitetet tilbage i den internationale konkurrence. Hvis vi vil have et universitet af den højeste klasse, så er vi også nødt til at give dem den frihed,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Uffe Elbæk, uddannelses- og forskningsordfører for Alternativet, erklærer sig enig:

Alle universiteter vil gerne have muligheden for selveje, men dermed er ikke givet, at alle ønsker det, hvis de får det tilbudt.

Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter

»Det har været vores holdning hele vejen igennem, at vi ønsker at give universiteterne langt større frihedsgrader til at organisere sig på den bedst tænkelige måde, herunder selvfølgelig også muligheden for som selvejende institutioner at eje de bygninger, de bor i. Det er vi helt med på,« siger han.

Uddannelses- og forskningsordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl nævner, at partiet allerede i 2016 stillede et beslutningsforslag, der ville sikre Københavns Universitet og de øvrige universiteter selveje (på nær CBS og DTU, der allerede ejer (de fleste af) deres egne bygninger). Dengang blev det skudt ned, af grunde, som ordføreren siger, han aldrig fik oplyst.

Men Liberal Alliance er stadig fortaler for ideen:

»Vi synes, det er en god ide, fordi vi gerne vil gå meget længere med at gøre universiteterne selvstændige. Vi tror, at universiteterne er overregulerede, og en del af den overregulering er, at der er den her komplicerede regulering af bygningsmassen,« siger Henrik Dahl.

»Ret skandaløst«

Dahl kritiserer den nuværende SEA-ordning, som blandt andet betyder, at de danske universiteter – på nær altså DTU og CBS – skal betale et overskud til staten hvert år. Ifølge Danmarks Radio lød det overskud sidste år på 568 millioner kroner. Og det er et beløb, der bliver hentet ind, uden at det bliver modregnet i de offentlige bevillinger til forskning, og dermed syner bevillingen større, end den reelt er.

Læs også: Grotesk at KU’s husleje er en indtægt for staten

Netop den mekanisme virker ifølge uddannelses- og forskningsordfører for Venstre, Ulla Tørnæs, »meget, meget uhensigtsmæssig«.

»Uden at jeg kan sagen fuldstændig i detaljer, er det jo ikke meningen, at der skal være sådan en pengecentrifuge, og det vil jeg rigtig gerne bede ministeren forholde sig til og høre, hvad hun har tænkt sig at gøre ved,« siger hun.

Tørnæs var selv uddannelses- og forskningsminister i løbet af den seneste valgperiode, hvor Venstre var med til at afvise forslaget om at give universiteterne selveje. Det skete, efter Tørnæs’ forgænger på posten, Esben Lunde Larsen, under valgkampen havde sagt, at Venstre var tilhængere af selveje »som princip«, hvorefter han som minister sagde, at det var »en principsag« at sige nej til det samme.

Tørnæs forklarer, at Venstre afviste forslaget af flere årsager, blandt andet fordi der er tale om flere »vigtige historiske bygninger, der tilhører den danske kulturarv«.

Det er helt, helt oplagt, at vores allerstørste uddannelsesinstitution får selveje.
Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører, Radikale Venstre

Derfor siger hun, at hun ikke er sikker på, at selveje er den rigtige løsning, men hun tilføjer: »Det har aldrig været hensigten at opbygge en mekanisme, hvor staten på den måde tjener penge på staten.«

Samme melding kommer fra Nye Borgerliges uddannelses- og forskningsordfører, Peter Seier Christensen, der kalder den seneste udvikling i Mærsk Tårnet og Niels Bohr Bygningen »ret skandaløs«.

Hvis et parti kommer med et godt forslag til en ny model, er Nye Borgerlige derfor villige til at se på det, siger ordføreren, også selv om partiet ikke er klar til at støtte et forslag om selveje.

»Det er en uhensigtsmæssig konstruktion, der er sat op. Derfor synes jeg, at man er nødt til at finde en anden måde at gøre det på, for den måde, det foregår på nu, er ikke rimelig. Det virker underligt, at staten tjener på at leje bygninger ud,« siger Peter Seier Christensen.

Ekstrem systemmodstand mod selveje

Sofie Carsten Nielsen har ligesom Ulla Tørnæs været uddannelses- og forskningsminister, men det lykkedes ikke for hende at give Københavns Universitet ejerskab over egne bygninger. Hun siger, at det har været svært at finde den fornødne politiske opbakning, og at hun har oplevet »en ekstrem systemmodstand«, blandt andet i Finansministeriet.

»Det er rigtigt, at man skal lave en ordentlig aftale, og at det kommer til at koste for Københavns Universitet, at man sidder på nogle bygninger, som er helt særlige, fordi de er fredede og har stor værdi. Man er nødt til at lave en anden slags kontrakt, end når man bygger nyt på en mark,« siger hun.

»Men at det ikke er blevet til noget er et udtryk for en traditionel tænkning, hvor staten siger: ’Det vil vi sidde på, det er vi bedst til’. Det viser sig bare, at det er staten ikke – heller ikke her.«

Den tidligere minister siger, at argumenterne imod selveje »falder helt til jorden«, når man argumenterer for, at Bygningsstyrelsen skulle være bedre til at have ansvaret for bygninger. Det har de tydeligt vist, at de ikke er, siger hun.

Det virker underligt, at staten tjener på at leje bygninger ud

Peter Seier Christensen, uddannelses- og forskningsordfører, Nye Borgerlige

Også Uffe Elbæk afviser argumentet om, at universiteterne skulle mangle de fornødne kompetencer til at designe og drive egne bygninger:

»Selvfølgelig kan Københavns Universitet finde ud af at håndtere en boligmasse. Så ansætter man bare nogle folk, der kan finde ud af det. Det er i min optik ikke et seriøst argument for ikke at give dem mulighed for det.«

Derfor bør politikerne ifølge Elbæk finde pengene til at afskaffe den nuværende model og sikre større frihed til universiteterne.

Det er også budskabet fra Liberal Alliances Henrik Dahl, men ordføreren vurderer, at det er usandsynligt, at det sker i denne regeringsperiode. Der er, siger han, simpelthen ikke politisk vilje til det, når det kommer til stykket:

»Bare når det handler om at få afbureaukratiseret universiteterne, er det svært at komme nogen vegne. Fordi der dybt inde i systemet sidder nogle, der ikke bryder sig om det, og synes, at tingene kører fint.«

Universiteterne: Vi vil gerne have et tilbud

Universiteternes interesseorganisation, Danske Universiteter, har ikke tidligere haft en klar holdning til selveje. To af universiteterne har allerede selveje, og det er primært på Københavns Universitet, at det er gået spektakulært galt, når staten har bygget nyt og lejet det ud. Derfor har Københavns Universitets ledelse været ret alene, når den i tidligere år har forlangt selveje.

Men nu er tonen en lidt anden fra Danske Universiteter.

»Alle vil gerne have muligheden for selveje,« siger Danske Universiteters direktør, Jesper Langergaard, »men dermed er ikke givet, at alle ønsker det, hvis de får det tilbudt.«

Jesper Langergaard siger, at det afhænger af betingelserne, hvoraf en jo er prisen for bygningerne, som universiteterne ville skulle tage milliardlån for at betale.

Det er jo ikke meningen, at der skal være sådan en pengecentrifuge, og det vil jeg rigtig gerne bede ministeren forholde sig til

Ulla Tørnæs, uddannelses- og forskningsordfører, Venstre

Landets næststørste universitet, Aarhus Universitet, presser ikke på for at få selveje, men følger den politiske udvikling nøje og er klar til at tage stilling til et tilbud om at købe bygninger, hvis det opstår, siger universitetets direktør Arnold Boon.

Selv om Aarhus Universitet gerne vil have kontrol med fremtidige byggeprojekter, er det ikke nødvendigvis en klar fordel med fuldt selveje, siger han.

»Vi har bygninger flere steder i landet, og det kan være en fordel for os i SEA-ordningen, at vi for eksempel kan opsige en bygning med et halvt års varsel, når vi ikke har brug for den, og den mulighed har man ikke som ejer. Hvis vi ejede det hele selv, skulle vi også opbygge en betydeligt større bygningsafdeling. Så der er fordele og ulemper,« siger Arnold Boon.

»Vi kan se, at KU har været meget aktive i at søge at få selveje, og skulle muligheden opstå, vil vi vurdere, om det også kunne være interessant for os.«

DI: Brug pengene på forskning, ikke dårligt byggeri

Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) har i de senere år fulgt grundigt med i omfanget af de offentlige investeringer i forskning og udvikling, og ifølge DI er det problematisk, at statens forskningsmidler ender med at dække udgifter til byggesager.

DI har dog ikke nogen holdning til selveje som sådan, siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning i DI.

»Vi har den holdning, at vi synes, det er dybt problematisk, at penge til forskning og uddannelse forsvinder ned i et hul på grund af dårlig bygningsstyring,« siger hun.

Mette Fjord Sørensen siger, at det er tid at finde en ny model for universiteternes bygninger.

»Hvis opgørelserne over de kommende huslejestigninger passer, duer det jo ikke. Det er jo forskning og uddannelse, som samfundet og erhvervslivet går glip af. Vi bliver nødt til at finde en mere robust og nuanceret løsning på universiteternes ejendomsforsyning,« siger hun.

Københavns Universitet har afvist at stille op til interview om sagen, men ledelsen er tilsyneladende blevet villige til at overveje andre løsninger end selveje.

»Vi tænker, at en højere grad af selvstændig ejendomsførelse – nogen kalder det selveje – er vejen frem. Men vi er sådan set åbne over for alle muligheder, der bringer os ud af den håbløse situation, vi er i nu,« siger rektor Henrik Wegener i en video, som han lagde på sin Twitter-profil den 28. januar.

Heller ikke boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ønsket at udtale sig.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste