Billede: Photos.com
KAMPKLARE - Regeringen siger ikke, hvad den vil gøre ved SU'en, kun at den skal kigges nærmere på. Det har fået Danske Studerendes Fællesråd til at slå dørene op til våbenskabet.
Første ord i det nye regeringsgrundlags undertitel er 'viden' , for viden er forudsætningen for vækst, velstand og velfærd. Men derudover står der ikke så meget om, hvad regeringen tænker om eller agter at gøre for og ved de danske universiteter.
Der er en hensigtserklæring om, at »mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10«. Det skal ske inden 2020, men faktisk er målet nok allerede indfriet. Københavns Universitet (KU) gør i hvert fald i dag krav på top 10-værdigheden med henvisning til den internationale rangliste Academic Ranking of World Universities (ARWU).
Ifølge opgørelsen hos ARWU er KU for tiden Europas ottendebedste universitet.
Og så indeholder regeringsgrundlaget nogle hensigtsformuleringer i plusordsstil, som rektorer og andre universitetsbeslutningstagere kan meditere over, såsom:
»Vi skal fastholde et stærkt fokus på forskning og blive bedre til at omsætte forskningsresultater i indtjening. Vi skal uddanne os mere og bedre.«
Den formulering vil næppe heller få landets universitetsfolk til at løbe rundt og falde over møblerne af ophidselse.
Det virkelige guf står på side 17: »Regeringen vil vurdere mulighederne for at justere SU-systemet, så de studerende tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelser tidligere.«
Det er ikke konkret, men livsfarligt nok endda.
Der står ikke, hvad regeringen præcis vil, ikke engang hvilke muligheder, det er, regeringen vil vurdere. Men det har Universitetsavisen bedt den nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) og den nye undervisningsminister Tina Nedergaard (V) om at uddybe.
Vi afventer svar. Indtil da kan vi slå fast, at ændringer af SU'en næsten garanterer politiske skærmydsler på Christiansborg og demonstrationer og rasende indlæg fra landets studerende.
Opdateret 25/2-10 klokken 17: Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) afviser at kommentere spørgsmål om SU. Ministeriet henviser til, at SU er undervisningsministerens ressort. Adspurgt om hvorvidt ministeren aldrig vil udtale sig om dette centrale tema, skriver ministeriet: »Undervisningsministeriet koordinerer - det omfang at det er relevant - svar om SU med Videnskabsministeriet, så spørgsmål kun behøver at stilles et sted.«
Endnu før nogen kender regeringens hensigter - der er jo for eksempel den mulighed, at man foreslår at sætte SU'en op til det syvdobbelte med inspiration fra incitamentstrukturerne i den finansielle sektor - har Danske Studerendes Fællesråd (DSF) åbnet våbenskabet. DSF fraråder på forhånd al tale om forringelser:
»Der er intet vi studerende hellere vil end at hjælpe Danmark igennem finanskrisen. Det gør vi bedst ved at så mange som muligt får en god uddannelse, så vi kan bidrage til samfundet med vores viden og ressourcer. Men ved at presse os endnu hurtigere igennem forlænger vi bare dagpengekøen,« skriver DSF-formand Mikkel Zeuthen i en pressemeddelelse. Den fortsætter:
»Jeg fatter ikke, hvorfor regeringen ikke starter med at gøre en indsats for at få de nyuddannede i arbejde. I øjeblikket er mere end hver fjerde nyuddannet akademiker arbejdsløs. De hopper og springer for at finde arbejde, men der er ikke jobs at få. Hvorfor ikke starte med at udnytte de ressourcer, der er?«
Det sidste lyder næsten som en tekst fra regeringens eget grundlag:
»Regeringens mål skal samle nationen og mobilisere de kræfter, som findes i os alle,« står der.
Det bliver spændende at følge med i, om regering og studerende finder fælles fodslag om SU'en også.
EFTERSØGNING - Universitetsavisen har indledt jagten på plusord om regeringens spareplaner for universiteterne. Men det er ikke en let opgave. Findes der overhovedet nogen i dette land, som synes, det er en god idé at spare på uddannelse?
Billeder fra præsentation af Niels Bohr Science Park
Tvivlens købmænd og klimadebattens sabotører
Billedgalleri: Stor demonstration mod besparelser
Der danses stille i Botanisk Have
Wilson
Forår på Københavns Universitet
Kardinal Salmonello i tilbageblik
Karriereaften for humanister
Konference på KUA om immigration og det ny, radikale højre i Europa
Lokumskunst
Protester mod besparelser fik rektor ud af kontoret
Maltes Spalter 2010
40 rovtæger i skabet
Gymnasielærerdag trak fulde huse
Gæt et close-up
Da demonstrationen ikke måtte komme ind
Deltager du heller ikke i studenterdemokratiet?
Tusmørkejul - Universitetsavisens julekalender
Maltes Spalte - samtlige striber i 2009 TANKE TIL FAKTURA - Videnskabsministeren er utilfreds med, hvor få penge universiteterne tjener på nye opfindelser og overvejer helt at fratage dem opgaven med at sælge patenter og licenser. Helt urimeligt, mener KU, som har haft et rekordår
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk