»Vi skal ikke være så bange for brain drain«

»Den største tåbelighed er at være klog alene.«

Denne afsluttende kommentar fra Thomas Bjørnholm, prorektor for Københavns Universitet (KU), synes at afspejle den generelle holdning blandt deltagerne ved Danske Universiteters debatmøde om ‘internationalisering’ tirsdag eftermiddag.

Prioritering af vidensdeling, international mentalitet blandt de danske studerende samt tiltrækning af forskningstalent udefra står tydeligvis højt på dagsordenen for KU’s øverste ledelse.

Vi skal imødekomme forandringer

KU’s rektor Ralf Hemmingsen understreger, at universiteterne må imødegå omverdenens øgede globale fokus med ændringer indefra.

»Antallet af internationale studerende på verdensplan steg med 60 procent i det forgangne årti – en udvikling, der markerer en grundlæggende og langsigtet ændring indenfor uddannelse og forskning,« siger han i sin åbning af mødet.

»Vi skal gribe i egen barm og ville internationaliseringen.«

Konkurrencedygtigt universitet

Gevinsten ved et øget fokus på internationalisering er ifølge Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse på KU, muligheden for at klare sig bedre på det globale marked. Men derudover giver vi også de studerende, vi sender til udlandet »de tre F’er: Forståelse, Færdigheder og erFaring.«

Fordelene ved at orientere sig internationalt kan man også se ved at vende blikket udad.

»Hvis man ser på top 25-universiteterne i verden, uanset hvilken rankingliste man vælger, så er de alle, på nær et enkelt, engelsksprogede universiteter,« siger Thomas Bjørnholm.

»De har destilleret talentmassen fra hele verden, så der stort set er alle nationaliteter repræsenteret.«

Manglende global mentalitet

Det øgede internationale fokus har et dobbeltsidet formål: Der skal flere danske studerende til udlandet, men det er også vigtigt, at vi formår at tiltrække og fastholde forskertalent udefra.

Ifølge Kristian Thorn, international chef for Aarhus Universitet, er det til stor fordel for os at sende forskere til udlandet.

»Vi skal satse på en form for brain circulation og ikke være så bange for brain drain,« siger han.

Lov og mentalitet blokerer for eliteforskere

Paneldeltagerne er imidlertid opmærksomme på, at der står barrierer i vejen at rekruttere eliteforskere og gøre det muligt for dem at blive i Danmark.

»Vi sender et signal til vores udenlandske medarbejdere om, at de ikke er ønsket i vores samfund,« mener Stina Vrang Elias, direktør for tænketanken DEA.

»Vi kan ikke ranke eller markedsføre os til et mere globalt mindset, hvis de mentale og lovgivningsmæssige barrierer udelukker de mennesker, som vi gerne vil arbejde sammen med – det skal komme indefra, og universiteterne må blive et banner for globaliseringen,« siger hun.

Lettere at komme ud

Danske universitetsstuderende, som gerne vil til udlandet, går til gengæld en lys fremtid i møde, hvis man skal tro debattørerne.

Både Hanne Harmsen og Dansk Industris forskningspolitiske chef, Charlotte Rønhof, pointerer, at det er vigtigt at lette den administrative byrde hos studerende, der vil udenlands, samt at hjælpe dem med at organisere ophold.

Ifølge prorektor Thomas Bjørnholm indebærer internationaliseringen en stor udfordring i og med, at det danske forskningsmiljøs styrke i høj grad kommer af det danske samfunds homogenitet og fælles kulturarv, som fordrer samarbejdsmentalitet.

»Opgaven er ikke bare at sige, at vi skal have super meget internationalisering, og at det bedste ville være, hvis der kun sad to procent danskere i dette lokale. Opgaven er at finde ud af, hvordan vi på den ene side er danskere med et fælles udgangspunkt og på den anden side udnytter at trække på hele verdens talent.«

uni-avis@adm.ku.dk