Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

1.700 må vende tilbage til universiteterne, og det er for få, mener forskere

Genåbning — Kun 1.700 forskere må være til stede samtidig på de danske universiteter, et loft, som flere forskere mener er for lavt. Ministeriet svarer ikke på, hvordan man er kommet frem til tallet, og det får forskningsordfører til at kritisere kommunikationen.

Den 27. april udsendte Uddannelses- og Forskningsministeriet de retningslinjer, som universiteterne selv har opstillet for genåbningen af forskningslaboratorier. Her lyder det blandt andet, at forskerne skal holde afstand til hinanden, og at laboratorierne højst må være 25 procent bemandet.

Men ministeriet skrev intet om det loft på 1.700 samtidigt tilstedeværende forskere, som er blevet pålagt universiteterne, og som begrænser den samlede aktivitet markant.

Ifølge Uniavisens oplysninger har loftet ellers været udgangspunktet for fordelingen af forskere, først mellem universiteterne og så mellem fakulteter, institutter og centre. Det betyder, at det reelt er meget begrænset, hvor stor en del af arbejdsstyrken der kan opholde sig på universitetet, selv i hårdt ramte forskningsgrupper.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Flere forskere har i løbet af de seneste dage kritiseret loftet, for eksempel på Københavns Universitets intranet og på Twitter.

»Med udspil på 10 procent tilstedeværelse kommer vi ikke langt i de “våde” fag, desværre – alene at holde fx cellekulturer og apparaturer kørende og opretholde reagenser og generelle sikkerhedsprocedurer kræver [mere end] 10 % mandskab – håber, vi kan tilgodese de eksperimentelle fag,« skriver Poul Nissen, professor i biokemi på Aarhus Universitet, på Twitter.

Vi beder ikke om så meget. Hvis bare vi kan få halvdelen på arbejde, kan vi komme rigtig langt.

Anders H. Lund, direktør, BRIC

Stinus Lindgreen, forskningsordfører fra Radikale Venstre, har været i dialog med forskere på det sociale medie og lovede allerede i sidste uge at spørge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, hvor loftet på 1.700 forskere kommer fra.

Det har han stadig ikke fået svar, oplyser han til Uniavisen.

»Jeg er også forvirret. Jeg har hørt noget med ti procent og 1.700 personer, og jeg ved ikke, hvor de tal kommer fra,« siger han.

»Jeg kan simpelthen ikke forstå logikken. Det lyder på mig, som om der er noget kommunikation, der er gået fuldstændig skævt her.«

Det mindst farlige sted

Efter universiteterne havde fordelt kagen på de 1.700 forskere, fik Københavns Universitet lov til at sende omkring 425 forskere tilbage i laboratorierne ad gangen. Derefter har dekanerne på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i samarbejde med deres institutledere lavet en plan for, hvem der må benytte forskningslaboratorierne. Det fremgår af en nyhed på universitets intranet.

På forskningscentret BRIC (Biotech Research & Innovation Centre) har man for eksempel fået at vide, at man må have 22 forskere ud af i alt 252 ansatte på arbejde samtidig. Også selv om centret rummer adskillige forsøg, der er i akut fare for at gå tabt, herunder forsøg med cellekulturer og mus.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen truer utallige forskningsprojekter og hele universitetets økonomi

Centrets direktør, Anders H. Lund, kalder genåbningen »meget, meget begrænset« og siger, at forskerne lige nu forsøger at holde de mest kritiske forsøg i live, mens de håber på, at åbningen snart bliver udvidet.

»Vi beder ikke om så meget. Hvis bare vi kan få halvdelen på arbejde, kan vi komme rigtig langt, for så kan vi lave de her skiftehold, hvor vi får stort set alle forskere i gang. Det ville ikke være på fuld tid, men det ville gøre en kæmpe forskel,« siger han.

»Jeg er klar over, at alle interessegrupper i samfundet råber på, at nu skal de tilbage, og jeg har også en forståelse for, at der er behov for at begrænse smittespredningen. Men lige her snakker vi om folk, der til daglig arbejder sterilt med handsker og kitler i nogle store laboratorieomgivelser, hvor man har gode muligheder for at undgå smittespredning. Så jeg synes, at vi står med gode muligheder for at arbejde sikkert.«

Det er Stinus Lindgreen enig i:

»Det er en befolkningsgruppe, der om nogen er i stand til at leve op til hygiejneregler, for det er fuldstændig almindeligt at spritte af og gå med handsker. Det er nok det mindst farlige sted at åbne.«

Ministeren: En vanskelig proces

Det har ikke været muligt at få et interview med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men ministeren har besvaret Uniavisens spørgsmål per mail. Dog uden at oplyse, hvordan man er kommet frem til loftet på 1.700 forskere.

Direkte adspurgt skriver hun:

Det er en befolkningsgruppe, der om nogen er i stand til at leve op til hygiejneregler, for det er fuldstændig almindeligt at spritte af og gå med handsker.

Stinus Lindgreen, forskningsordfører, Radikale Venstre

»Hvor meget vi kan åbne op gradvist, baserer sig på en sundhedsfaglig vurdering af, hvad der er forsvarligt for samfundet som helhed. Det er vigtigt at understrege, at vi stadig kun har taget hul på en delvis genåbning af Danmark. Vi er stadig nødt til at begrænse den samlede aktivitet i samfundet, og derfor også på universiteterne og laboratorierne på grund af COVID-19-smittefare.«

LÆS OGSÅ: Ph.d.’ers ansættelser bør kunne forlænges tre måneder, siger Dansk Magisterforening

Hvorfor har man valgt at fastsætte et loft i stedet for bare – i samarbejde med universiteterne – at fastlægge nogle overordnede retningslinjer, som skal følges i laboratorierne? 

»Det overordnede hensyn er stadig at begrænse COVID-19-smitten i samfundet, og derfor har vi ikke bare kunnet åbne dørene til laboratorierne på vid gab. Det hensyn gælder ikke kun det enkelte laboratorium, men også den samlede aktivitet på den enkelte uddannelsesinstitution og samfundet generelt.«

»Universiteterne har fastlagt retningslinjer, som gør, at vi kan tage hul på en genåbning af laboratorierne under både trygge og forsvarlige rammer. Fokus har været på at åbne op på en måde, hvor vi sikrer, at der ikke er for mange i laboratorierne samtidig. Fordeler man aktiviteterne over flere timer i døgnet, er der mulighed for laboratorietid til flere.«

Er der ikke en risiko for, at man har lavet en for lille genåbning, i forhold til hvad der er forsvarligt? Måske kan en del laboratorier have flere ansatte på arbejde, end de er blevet tildelt, uden at det ville overskride retningslinjerne.

»Hele processen omkring genåbning er vanskelig. Der er mange ønsker til genåbning rundt omkring i landet, og det kan jeg godt forstå. Det er klart, at det er både frustrerende og bekymrende, at få sat sit arbejde gennem flere måneder eller år på pause.«

LÆS OGSÅ: Leder af forskningsgruppe: »Jeg tør ikke tænke på konsekvenserne«

»Men vi er nødt til fortsat at arbejde inden for nogle meget kontrollerede rammer, som er sundhedsmæssigt forsvarlige. Med den delvise genåbning har universiteterne fået lov til selv at udpege, hvilke aktiviteter, der skal genoptages først. På den måde sikrer vi, at afgørende forskning ikke går tabt, og at f.eks. post doc- eller ph.d.-forløb kan fortsættes og afsluttes.«

Seneste