Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

65 millioner til kvindelige KU-forskere

YDUN - Det Frie Forskningsråd uddeler 110 millioner kroner til 17 danske kvindelige forskertalenter i oktober. Ti af dem er fra Københavns Universitet.

Uniavisen gratulerer og præsenterer de ti forskningsprojekter, der hver har fået en bevilling på cirka 6,5 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd.

Kristin Eva Albrechsen Veel

Postdoc, Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Projekt: Uncertain Archives: Adapting Cultural Theories of the Archive to Understand the Risks and Potentials of Big Data

Den seneste tids informationsskandaler har tydeliggjort at big data ikke kun indebærer store muligheder, men også en række betragtelige usikkerheder.

Projektet trækker på løbende dialoger med it-specialister, sociologer, samtidskunstnere og politiske aktører for at bane vej for en ny teoretisk-funderet forståelse af og tilgang til de tekniske og etisk-politiske implikationer af arkivisk usikkerhed for vidensorganisering i dag.

Marleen de Bruijne

Lektor, Datalogisk Institut
Projekt: Novel imaging biomarkers of the lung

Projektet vil udvikle nye computermetoder til at måle udbredelsen af lungesygdomme som for eksempel kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og cystisk fibrose i CT-skanninger.

Det vil gøre det muligt at opdage sygdommene i tidligere stadier og at måle sygdommenes udvikling og effekten af behandling nøjagtigt og objektivt, så den korrekte behandling kan påbegyndes eller tilpasses i tide.

Ana Assuncao

Forsker, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Projekt: Sense and sensibility – zinc-sensors and signals in plants

Forskningsprojektet har til formål at tilvejebringe ny molekylær viden om hvordan planter registrerer zink-koncentrationen og signalerer denne information til de stofskifteprocesser, der styrer optagelsen af zink.

Denne viden er ikke til stede i dag og repræsenterer en markant forskningsmæssig udfordring med henblik på at kunne forbedre planters tolerance over for zinkmangel.

Ida Moltke

Postdoc, Center for Geogenetik
Projekt: Reconstructing the history of the present day Greenlandic population with genetics

Afgørende dele af den grønlandske befolknings historie er stadig uafklarede. I dette studie har vi, som de første nogensinde, adgang til et stort genetisk datasæt fra næsten 10 procent af Grønlands befolkning.

Dette studie vil både bidrage med ny, afgørende viden om den grønlandske befolknings historie og med nye statistiske metoder, der vil kunne bruges til at opnå en bedre forståelse af, hvordan vi mennesker genetisk har tilpasset os de miljøer, vi lever i.

Lise Bech Christensen

Lektor, Dark Cosmology Centre
Projekt: Galaxy building blocks: Dwarf galaxies at high redshifts

For at forstå detaljerne i opbygningen af galakser, bliver vi nødt til at observere de små dværg-galakser i det tidlige univers, men problemet er, at de er for svage til at kunne ses, selv med de allerstørste teleskoper.

Dette projekt bruger naturens egne gigantiske teleskoper, stærke gravitations-linser, som forstærker lyset fra fjerne dværg-galakser, til at undersøge fysiske tilstande i galaksernes opbygning og kemiske sammensætning, samt deres udvikling.

Nadja Møbjerg Jørgensen

Lektor, Biologisk Institut
Projekt: Advanced life in extreme environments

Liv, som vi kender det, leves normalt inden for relativt snævre rammer sat af faktorer som temperatur, ilt og vand. Nogle organismer overlever eller trives dog under ekstreme forhold, og en af de mest bemærkelsesværdige tilpasninger til ekstremer er kryptobiose, en form for latent liv.

Visse dyr tåler i denne tilstand bl.a. udtørring, nedfrysning og ophold i rummet. Det er projektets overordnede mål, at benytte bjørnedyr som modelorganisme til at opnå en langt større forståelse af hvordan dyr har tilpasset sig ekstreme miljøer.

Stefania Xella

Lektor, Niels Bohr Institutet
Projekt: The upgraded Large Hadron Collider at CERN in 2015: Higgs precision physics and search for lepton flavour violation

Large Hadron Collider (LHC) accelerator fortsætter sit virke i 2015, efter at være blevet opgraderet til at fungere ved dobbelt så høj energi og antal af proton kollisioner per sekund. Derved åbnes for enestående muligheder for at tage kvantespring i vores fundamentale forståelse af partikelfysik. Vi har opdaget Higgs partiklen, som var den eneste tilbageværende partikel som standard modellen (SM) har forudsagt.

Projektet foreslår to angrebsvinkler til at udfordre og teste Raten hvormed Higgs partiklen henfalder til fermioner har store usikkerheder. Her kunne et signal om ny fysik gemme sig. Projektet vil forklare hvilke analyser der skal udføres for at formindske denne usikkerhed, og derved forbedre vores forståelse for Higgs partiklen.

Anja Groth,

Lektor, Biotech Research and Innovation Centre
Projekt: Histone Recycling and Cellular Memory

De mekanismer, der styrer cellernes hukommelse, er en af vor tids store udfordringer. Dette projekt kan give banebrydende nye viden, om hvorledes epigenetisk information videreføres under celledeling, hvilket er centralt for cellers evne til at huske deres identitet.

Denne ny viden vil have bred betydning for fremtidig forskning inden for stamceller, aldring og komplekse sygdomme som kræft, hvor cellerne glemmer deres korrekte identitet.

Alicia Lundby

Postdoc, Center for Protein Research
Projekt: The molecular mechanisms of heart disease -utilizing high resolution proteomics to identify key drivers of heart failure

Hjertekarsygdomme dækker over en bred vifte af akutte og kroniske ætiologier, heriblandt også sygdommen hjertesvigt. Hjertesvigt er kendetegnet ved, at hjertet simpelthen er blevet dårligt til at pumpe blod.

De medicinske behandlinger der i dag findes til hjertesvigt letter patienternes symptomer, men kurerer ikke sygdommen. Vi forventer at de molekylære indsigter dette projekt vil føre til, vil danne grundlag for at indkredse potentielle nye behandlingsstrategier af hjertesvigt.

Janine Terra Erler

Lektor, Biotech Research and Innovation Centre
Projekt: Hypoxic regulation of cancer associated fibroblasts

Kræftceller har den egenskab at de kan aktivere kroppens fibroblaster i en sådan grad at fibroblasterne faktisk begynder at stimulere udvikling af kræft og metastaser. Vi har fundet at lave iltmængder kan de-aktivere disse fibroblaster, og derved mindske udviklingen af brystkræft.

Formålet med undersøgelserne er at forstå, hvordan dette sker, og hvorledes vi kan forhindre udviklingen og spredningen af kræft.

Læs mere om projekterne her.

gbg@adm.ku.dk

Seneste