Dekaner: Nu skruer vi op for KU’s klimaindsats

KU bidrager hver dag til den bæredygtige omstilling – først og fremmest med tusindvis af nye kandidater, forskning og innovation til gavn for omstillingen. Men også, når vi bæredygtighedscertificerer laboratorier, serverer planterig mad i kantinerne og recirkulerer brugte computere. Alt sammen skal vi fortsat gøre. Men nu skruer vi op for indsatsen.

Her er KU’s nye klimapanel

I KU’s Strategi 2030 står bæredygtighed centralt. Med en streg under, at den er så vigtig for samfundets og universitetets udvikling, at den skal indgå som et centralt element i realiseringen af alle strategiens tre ambitioner. Vi har begge som dekaner fået et særligt ansvar for at udmønte strategiens bæredygtighedsambitioner – dels i forhold til uddannelse, forskning og innovation, dels til infrastruktur og drift. Og nu har en samlet KU-ledelse besluttet at sætte ny kraft bag realiseringen af ambitionerne.

Det skal holde os som universitet til ilden, også i en hypertravl hverdag

LÆS OGSÅ: Studenterrådet: KU’s klimamål er ren greenwashing

Vores klare ønske er, at det skal ske med en stærk involvering af studerende, forskere og administrative medarbejdere i arbejdet. Kun på den måde lykkes vi for alvor. Derfor vil vi også som noget af det første nedsætte et nyt tværgående råd på KU med repræsentation af såvel studerende, forskere og administration. Vi kalder det KU One Planet Board – og det skal rådgive os om arbejdet med at styrke bæredygtighed på KU. Ja, det skal holde os som universitet til ilden, også i en hypertravl hverdag med et væld af reformer, krav og forventninger.

Gejst, teamwork og klimakurser

Den ene opgave, som rådet skal hjælpe os med, er den ’akademiske bæredygtighed’. Det vil sige bæredygtighed i uddannelse, forskning og innovation. Under navnet KU One Planet etablerer vi et nyt samlingspunkt for tre ambitioner: En endnu stærkere samlet kommunikation af bæredygtighed på KU, endnu mere samarbejde om bæredygtighed på tværs og flere tiltag, der kan styrke bæredygtighed i uddannelser, forskning og innovation på tværs af KU. Alle tre dele er vigtige:

• Kommunikation, fordi vi kan styrke både handlekraft og gejst, hvis det er lettere for alle at se, hvad KU faktisk gør, kan og vil. Vi har allerede i dag mange forskere på tværs af KU, som dagligt arbejder med en bred vifte af bæredygtighedsaspekter. FN’s bæredygtighedsmål indgår i undervisningen på et væld af KU’s uddannelser – jf. Sustainability Science Centres kortlægning. Men informationen og overblikket over vores aktiviteter er spredt. Det samler vi nu, så alle kan skabe kontakter og komme i gang – uanset hvor man er i organisationen eller omverden.

• Samarbejde, fordi en af KU’s helt store styrker, også når det gælder bæredygtig omstilling, er universitetets enorme faglige spændvidde. Her findes ekspertviden om alt fra landskab, afgrøder og sjældne mineraler til regulering, kultur, adfærd, kommunikation, etik, historie og økonomi – alt sammen kerneelementer i den bæredygtige omstilling. Green Solutions Center driver allerede fornemt tværfaglig forskning og netværk med blandt andet de mange thematic solutions-grupper. KU One Planet skal bygge oven på og skabe nye forbindelseslinjer, for eksempel også på uddannelses- og innovationsområdet.

• Forandring i rammerne for uddannelse, forskning og innovation, fordi vi hele tiden skal kunne uddanne og forske til en verden under konstant omkalfatring og pres fra de mange sammenflettede kriser. Tag uddannelsesområdet. I mange af KU’s forgreninger er studienævn og studieledere for længst i gang med at indarbejde aspekter af den grønne omstilling i deres uddannelser. Men kigger man ud i verden, vælger universiteter i disse år også at gøre bæredygtighed til en obligatorisk del af undervisningen for alle studerende. På University of Barcelona får alle 14.000 studerende for eksempel et obligatorisk kursus i de fysiske og sociale effekter af klimakrisen. På UC San Diego skal alle nye studerende uanset fag og fakultet vælge ét blandt 40 klimakurser. Vi ved, at mange af vores studerende bakker op om noget lignende på KU. Nu skal vi sammen med dem, underviserne og administrationen finde vores egen model.

Dele mere og bygge mindre

Den anden opgave for KU One Planet Board er at hjælpe med feedback og anbefalinger, når det gælder klimaomstillingen af KU’s egen organisation. Her har KU et mål om at skære sine udledninger per ansat og studerende med 50 procent i 2030. Seneste klimaregnskab viser, at opgaven er stor – og at det lige nu samlet går den forkerte vej. Den faldende aktivitet under coronaårene fik klimabelastningen til at falde. Når klimaaftrykket igen stiger, skyldes det ikke mindst den positive vækst i KU’s eksterne forskningsbevillinger. Og selvom KU, fakulteter og institutter for længst har søsat mange gode initiativer – fra mere plantebaserede kantiner over flyrejser til laboratorier – står det klart, at vi skal styrke indsatsen markant, hvis vi skal i mål.

LÆS OGSÅ: Studerende sultestrejker: »Det er lidt nøjeren at følge med i, hvordan vores kroppe degenererer«

De største syndere i den kategori er bygningsområdet og indkøb

90 procent af KU’s CO2-udledninger kommer fra produktionen af de varer og services, KU køber. De største syndere i den kategori er bygningsområdet og indkøb af ikke mindst laboratorieudstyr.  Vi har derfor besluttet at styrke indsatsen på tre nøgleområder med store udledninger og derfor også potentiale for reduktioner: Bygningsområdet, laboratorier og øvrige indkøb.​ Øget deling og fælles løsninger bliver en overordnet og afgørende tilgang på alle områder, hvis KU skal få nedbragt sine udledninger.

Når det gælder bygninger, kan KU spare udledninger, hvis vi bliver bedre til at dele og udnytte arealer. Det skal vi realisere, hver gang vi omrokerer, for eksempel i forbindelse med den administrative reform, og når vi samler de fire tørre fakulteter på Søndre Campus. Derudover skal vi have fokus på materialeforbrug, når vi renoverer og bygger om. Og nybyggeri skal vi fremadrettet gerne minimere.

Laboratorier har store udledninger, ikke mindst som følge af deres udstyr. Her skal de våde fakulteter blive bedre til at dele laboratorieudstyr, så det udnyttes mere effektivt, og vi samlet set køber mindre. SUND og SCIENCE arbejder på at etablere en digital platform, som gør det muligt at dele udstyr på tværs af laboratorierne på en effektiv måde. Derudover sættes der nu midler af til yderligere at udbrede LEAF-programmet, som er en bæredygtig certificeringsordning for laboratorier.

På indkøbsområdet skal vi stille høje krav til bæredygtighed i de produkter, KU køber. Og vi skal vænne os til at købe og forbruge mindre – med øget deling også her som nøgle. Ikke at købe og i stedet reparere og genbruge er nemlig det, der sparer mest CO2.

Kom med ombord

Vi vil gerne styrke handlekraften på et oplyst grundlag. Derfor får alle enheder på KU en oversigt over klimaaftrykket for eget center, institut eller afdeling, så man kan se, hvor man udleder mest, og dermed målrette egen indsats mod de vigtigste indsatsområder. Derudover modtager alle enheder allerede flyrejsedata som redskab i indsatsen til at nå egne CO2-reduktionsmål for flyrejser.

LÆS OGSÅ: Hvorfor tilbyder KU’s officielle rejsebureau ikke togrejser?

Vi vil gerne invitere både VIP, TAP og studerende

Som ledelse skal vi selvfølgelig gå i front og skabe rammerne – tilpasset en travl organisation i forandring. Vi bilder os ikke ind, at vi kommer let eller egenhændigt til omstillingen. Opgaven består derfor også i at spænde musklerne sammen. For omstillingen rummer masser af dilemmaer og valg, der kommer til at berøre os alle, hvis vi skal lykkes. Vi ved, at mange er utålmodige – og heldigvis har høje forventninger til KU, når det gælder bæredygtighed. Det har vi også. Vi vil gerne invitere både VIP, TAP og studerende med ombord i den store, afgørende opgave med yderligere at styrke bæredygtig omstilling på KU. Det kommer der snart mere info om!