Publicér eller forsvind. Her er en lektor, der gjorde det sidste

I 2023 fik Luis Toledo nok.

På det tidspunkt havde han i syv år ledet en forskningsgruppe på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der undersøgte cellernes rolle i det menneskelige dna.

Til Uniavisen fortalte han dengang, at han ikke kunne klare publiceringspresset og ville forlade Københavns Universitet, selvom han endnu ikke havde et andet job på hånden.

Siden oktober 2024 har Luis Toledo arbejdet som seniorforsker i virksomheden Novo Holdings. Fra sit nye perspektiv i den private virksomhed siger han i dag:

»Jeg ser kun endnu mere klart end dengang, at det at arbejde i et akademisk system svarer til at stå i en snestorm af vanskeligheder, der hele tiden slår hårdt imod dit ansigt.«

Om årsagen til karriereskiftet siger Luis Toledo, at han havde mistet motivationen:

»Kernen i erkendelsen omkring mit jobskifte er, at jeg ikke længere havde den nødvendige passion. Man kan kun være i et akademisk miljø, hvis man virkelig brænder for sagen. Den gnist havde jeg mistet, og det duer især ikke, når man er leder. Det er ensomt, og man skal konstant være stærk og have styrken til at kunne modstå mange former for pres og modstand. Hvis du ikke har den styrke, begynder dit fundament at skride under dig.«

På KU følte Luis Toledo, at han sad fast i et binært system mellem succes og fiasko, siger han.

Hvis han kunne få publiceret artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter og fik skaffet penge til sin forskningsgruppe, var han en succes. Men hvis han ikke fik sine artikler antaget eller landede de afgørende forskningsbevillinger, følte han sig som en fiasko.

Og følelsen af meningsløshed greb om sig:

»Hvis jeg skulle beslutte mig i morgen for at skifte job igen, ville jeg kunne fortælle om alt det, jeg har lavet i mit nuværende job hos Novo Holdings, og det vil alt sammen have værdi for den næste virksomhed. Men for en forsker i akademia betyder det ingenting, hvad du har udrettet, hvis ikke resultaterne bliver publiceret i en artikel,« siger Luis Toledo.

LÆS OGSÅ: Mange kvindelige forskere overvejer at forlade Københavns Universitet 

Føles som en detox

I sit nye job er han stadig ved at finde sig til rette, men han har fundet en bedre balance. Han arbejder i et team med otte kolleger, der udvikler nye behandlingsformer mod sygdomme.

»På universitetet bygges teams ud fra en målsætning om akademisk excellence. Det er uden tvivl den vigtigste faktor, hvis gruppen skal få succes. I en privat virksomhed er det vigtigste, at alle medarbejdere repræsenterer en variation af evner og kundskaber, der tilsammen kan bidrage til teamets succes,« siger Luis Toledo.

»Hos Novo Holdings bidrager jeg hver dag til at skabe noget nyt sammen med andre. Jeg føler mig som en vigtig del af virksomheden,« siger Luis Toledo, inden han tilføjer:

»Og jeg får anerkendelse fra mine kolleger og ledere for min indsats.«

Han kalder mødet med den nye arbejdspladskultur for en detox, mens han tilføjer, at der selvfølgelig godt kan være udfordringer på det private arbejdsmarked. Arbejdsglæden kan i den grad afhænge af, hvem der er leder, hvordan man selv opfører sig, og hvem man har som kolleger.

»Du er selv nødt til at være hjælpsom og generøs, og det skal alle andre også være, for ellers bliver det ikke et godt team. Det er en kunst at skabe god atmosfære i en gruppe,« siger Luis Toledo.

LÆS OGSÅ: Aldrig har jeg overvejet så meget at forlade forskningen

Unge forskere kan ændre systemet

Luis Toledo har set mange talentfulde unge forskere knokle for at få fodfæste på universiteterne, for kun langsomt at blive ædt op af systemet og spyttet ud igen, siger han.

Og så er der en ting, han synes er tabu i den akademiske verden, selv om det ikke burde være sådan:

»Der er en mangel på incitamenter bortset fra de rent akademiske. Det skyldes en gammeldags opfattelse af forskeren som et menneske, der kun er interesseret i at forske – og skal være glad for at få lov til at gøre det. Men jeg tror, yngre forskere er begyndt at gøre op med det tabu, for de er utilfredse med den meget spartanske vejledning, akademikere får generelt. De ønsker i stedet et arbejde med flere forskellige incitamenter, for eksempel en ordentlig løn,« siger Luis Toledo.

Konkurrencen er ganske vist også hård inden for det arbejdsområde, hvor han er i dag, men han er glad for, at han tog springet:

»Der er så mange forskere, der står i samme situation, som jeg stod i på universitetet. Det akademiske system er ubønhørligt og bliver ved med hele tiden at kræve mere og mere af forskerne. Men måske er tiden ved at være inde til, at postdocs og ph.d.-studerende siger fra over for det pres, de udsættes for. De bør først sætte sig ind i, hvad de er oppe imod, og derefter skal de spørge sig selv, om en akademisk karriere er det rigtige valg for dem,« siger Luis Toledo.