Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

»Modtag vores nyhedsbrok« — hvor er alle de gode historier?

Nationalsport — Danskere er gode til at brokke sig, og det gælder også på KU – ikke mindst, når det kommer til den nye administration. Jeg savner, at der er mere fokus på det, der fungerer.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

»Kom lad os brokke os,« sang TV2 i 90’erne og satte ord på en gedigen dansk spidskompetence, som her i 2025 lever i bedste velgående.

KU gennemgår en række store forandringer. Den administrative reform folder sig eksempelvis ud i de her dage, og det er da de færreste, der går rundt med hænderne over hovedet, når den slags større organisationsændringer står på over lang tid.

LÆS OGSÅ: Så er den her: Velkommen til KU’s nye administration

Der er meget, der potentielt kan gøde jorden for vækst af brok. Baggrunden for brok er som regel en bekymring. Og derved rummer brok også en mulighed. Nemlig muligheden for at få sat fokus på udfordringer og ting, der ikke fungerer.

Alle arbejdspladser kan have stor gavn af, at medarbejderne ytrer sig om, hvad der ikke virker i praksis. Man kan brokke sig om stort og småt, og for nogen kan det vokse til en livsstil. Personligt har jeg det sådan, at der med retten til brok følger en pligt til at foreslå en løsning.

Et flygel midt i min paneldebat

Selv oplevede jeg konsekvenserne af den administrative reform på egen krop forleden.

På Det Juridiske Fakultet stod jeg for at arrangere en stor konference. Planlægningen havde været i gang i otte måneder, og dengang var det uden tanke på, at det hele løb af stablen bare 12 dage efter ikrafttrædelsen af den administrative reform.

Som tiden nærmede sig, kunne jeg godt mærke nervøsiteten for det administrative setup stige. Ville der nu være en kop kaffe til de 144 fremmødte? Og ville der mon være forplejning til den efterfølgende reception?

Til min skræk stod der nu et gigantisk flygel midt på gulvet

På konferencedagen smuttede jeg tidligt om morgenen forbi auditoriet, og til min skræk stod der nu et gigantisk flygel midt på gulvet. Straks så jeg meget levende for mig, hvordan jeg ville blive nødt til at placere dagens paneldebat rundt om flyglet – et billede, der ikke helt harmonerede med den seriøsitet om emnet, som jeg havde håbet på.

Med sved på panden – indrømmet – greb jeg til et administrativt 112-kald. En halv time senere var flyglet flyttet, og der stod nu borde og mikrofoner klar i stedet.

En tornado af en administrativ fikser, der bare tog affære og ikke mindst ejerskab for situationen, til trods for at opgaven uden tvivl må ligge noget uden for stillingsbeskrivelsen. Den slags mennesker er bare guld værd for en arbejdsplads.

Konferencen gik som smurt. Dagen landede godt. Alt administrativt klappede, ikke mindst takket være nogle proaktive og løsningsorienterede studentermedhjælpere, der også bare lige fik det hele til at glide.

Nyhedsbrok i indbakken

Dagen derpå sad jeg ved computeren på kontoret med en form for akademiske tømmermænd og fordøjede gårsdagens faglige optur, da et nyhedsbrev fra DJØF’s ’Forskeren’ tikkede ind.

Overskriften på nyhedsbrevet var: »Ny rektor vil aflive unges forskerdrømme«.

Appetitvækkeren bød blandt andet på kønsubalance mellem forskere, verdenssituationens triste indvirkning på forskningen, og sluttelig et overblik over, hvor mange samfundsvidenskabelige forskere, der overvejer at forlade sektoren.

Hvad jeg særligt bed mærke i, var dog denne lille brokkeefterspørgsel: »Husk, at vi meget gerne hører historier om bøvlet bureaukrati, irriterende it-systemer eller andre administrative anstrengelser på forskeren@djoef.dk.«

Helt ærligt, DJØF Forskeren – her synes jeg, I bør overveje jeres tilgang. Nuvel, kritiske historier kan være vigtige, men en mailbox til opsamling af ren og skær brok får mig til at tænke to ting: 1) Hvad bidrager det til? 2) Hvad betyder det for kulturen på KU?

Hvor er mailboxen til alt det, der virker?

Uniavisen er ikke meget bedre.

I forbindelse med deres halvårlige debatkursus hedder det for eksempel, at avisen elsker debat »om alt fra kritik af den nye administrationsreform til opråb om universitetets klimaindsats«.

Og det er selvfølgelig også vigtigt med berettiget kritik. Men har vi ikke også alle en interesse i at finde løsninger? Findes der også en mailbox til gode idéer og det, der virker? Eller er der ikke så meget nyhedsværdi og klik i det?

LÆS OGSÅ: Uniavisen afholder debatkursus 2. april 2025

KU er et stort hus, hvor der sker mange gode ting. Måske er der noget, vi kan lære af hinanden. Jeg vil ikke underkende de mange udfordringer, vi hele tiden møder som universitet. Men jeg mener, vi alle har en fælles interesse i at skabe en motiverende og inspirerende arbejdsplads.

Kan vi derfor også få lidt flere opløftende historier med? Det er så vigtigt, at de gode historier også kommer op til overfladen. For det, man vander, vokser.

Seneste