Det kønsskæve universitet: »Engang havde vi flere studerende på Datalogi, der hed Rasmus, end der var kvinder«

Mads Outzen Foghsgaard glædede sig til at starte på uddannelsen i pædagogik i sommeren 2024. Han havde søgt optag via kvote 2, og derfor havde han haft mulighed for at dykke langt ned i, hvad studiet egentlig handlede om.

Det lød »vildt spændende« og lige som noget for ham, fortæller han, der før sit endelige valg havde vaklet lidt mellem sociologi, antropologi og pædagogik. Det skulle helt sikkert være noget med mennesker og kultur.

Mads Outzen Foghsgaard havde godt læst, at der var stor overvægt af kvinder på studiet, og han havde forberedt sig på, at han ikke ville få ret mange mandlige studiekammerater. Men det var okay.

Han var lige kommet tilbage fra et højskoleophold, hvor kønsfordelingen også var skæv, og det havde ikke været noget problem, så det skræmte ham ikke.

»Min far og jeg havde siddet og regnet lidt på, hvor mange drenge og piger, der ville være på studiet ud fra de procentsatser, vi havde fundet på nettet. Vi var nået frem til, at der nok ville være en lille håndfuld drenge,« siger han og fortsætter:

»Men da jeg mødte op første studiedag, fandt jeg ud af, at vi kun var tre drenge i en flok på cirka 50. Det var lidt overvældende at opdage, at vi var så få,« griner Mads Outzen Foghsgaard, der nu er på sit andet semester med én anden mandlig studiekammerat – den tredje er nemlig droppet ud.

Minoritetskøn dropper ud

Pædagogik er den uddannelse på Københavns Universitet, der har den største skævhed mellem kønnene. I 2024 var optaget af kvinder 95 procent, mens mændene blot udgjorde fem procent.

Mads Outzen Foghsgaard er dog intet særtilfælde, for zoomer man ud på hele universitetet, er tendensen tydelig: Kvinderne fylder mere, og mændene mindre.

I 2024 immatrikulerede KU 61 procent kvinder og 39 procent mænd, en fordeling, der har ligget nogenlunde stabilt de sidste fem-ti år, viser tal, som Uniavisen har fået af kontoret for Uddannelser og studerende.

Enkelte steder på KU er det dog mændene, der dominerer. Det gælder især på SCIENCE og navnlig på uddannelserne Machine learning og datavidenskab (hvor der i 2024 blev optaget 13 procent kvinder) og Datalogi (86 procent mænd).

Undersøgelser har gennem årene udpeget en række udfordringer forbundet med kønsskæve studier.

For eksempel kunne tænketanken DEA for nyligt konkludere, at der er større risiko for frafald, hvis man er kønsminoritet på en videregående uddannelse, hvor kønsfordelingen er skæv (i undersøgelsen opgjort som mindre end 25 procent af det ene køn blandt de studerende).

»Vi har undersøgt, hvad det betyder for den enkelte studerende at sidde på en uddannelse, hvor man er klart i mindretal. Og det ser ud til, at i jo højere grad, man udgør en minoritet, desto større chance er der for at fortryde sit studievalg og springe fra uddannelsen,« siger Kristian Thor Jakobsen, der er cheføkonom og vicedirektør i DEA.

I analysen er der ingen entydige svar på, hvorfor det forholder sig sådan, men et bud kunne være, at de studerende ganske enkelt mangler medstuderende at spejle sig i, siger vicedirektøren.

»De studerende fortæller, at fællesskaber er vigtige, så hvis vi skal forklare sammenhængen med frafaldet, kunne det indikere, at de savner fællesskaber, som på en eller anden måde er bundet op på køn,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Ensidige diskussioner

For pædagogikstuderende Mads Outzen Foghsgaard er det da også nyt at være i et fællesskab, hvor mændene er så få, fortæller han.

»Jeg har mest været vant til at have drengegrupper, så det er ret nyt for mig. Men jeg kan da godt mærke, at jeg og den anden dreng på studiet helt naturligt søger hinanden – og vi er også blevet ret tætte, så det er positivt,« siger han.

Havde han været ene mand på studiet, ville det nok være svært at fortsætte de næste to år, siger han. For selvom studiemiljøet er åbent og inkluderende, er det ikke alle samtaler, Mads Outzen Foghsgaard og hans medstuderende naturligt kan være en del af, siger han:

»Det er lidt svært at forklare, men nogle gange kan det da godt ske, at der bliver talt lidt hen over hovedet på os, eller at der bliver snakket om ting, hvor vi ikke rigtig kan være med,« siger han, der skynder sig at understrege, at han har fået gode venner på studiet og er glad for at gå der.

»Men nogle gange kan diskussionerne kan godt blive lidt ensidige. For eksempel har vi flere gange diskuteret svære aspekter ved at være kvindelig pædagog, og her synes jeg, at de svære aspekter ved at være mandlig pædagog er røget lidt ud,« siger han.

Det både ærgrer og undrer ham, at der ikke er flere mænd, der søger mod pædagogik, for spørger man ham, har faget potentiale til at interessere alle uanset køn.

»Jeg ved godt, at pædagogik som universitetsfag er domineret af kvinder, men jeg synes ikke, der er noget fagligt, der begrunder, at studiet skulle være mere for kvinder end for mænd.«

Pædagogik er ikke et omsorgsfag

På KU er der stor forskel på, hvordan uddannelserne lokalt arbejder med studiemiljø, rekruttering og fastholdelse i relation til køn. Og på trods af, at Pædagogik er den mest kønsskæve uddannelse på KU, er det ikke noget, der har særskilt fokus på ledelsesgangen, fortæller Gerd Christensen, som er uddannelsesleder på Pædagogik.

»Vi oplever faktisk ikke, at det er et problem. I alle trivselsundersøgelser, ser det ud til, at både mandlige og kvindelige studerende trives, og vi har heller ikke oplevet, at det skulle være et problem i undervisningen,« siger hun og fortæller, at der ikke er særlige initiativer til hverken rekruttering eller fastholdelse af mandlige studerende.

Ledelsen er dog opmærksom på at have både kvindelige og mandlige undervisere, så der er rollemodeller, der kan inspirere forskellige studerende.

LÆS OGSÅ: Da kvinderne kom – og forandrede universitetet for altid

»Det kunne da sikkert helt sikkert være en fordel at få nogle flere mandlige studerende, og jeg kan heller ikke forklare, hvorfor kønsfordelingen er så skæv,« siger hun, der som Mads Outzen Foghsgaard understreger, at hun ikke betragter pædagogik i samme kategori som de klassiske omsorgsfag.

»Studiet beskæftiger sig med pædagogik i meget bred forstand – alt fra småbørn over skole til arbejdsliv og fængsler. Jeg tror, at mange uanset køn ville kunne beskæftige sig med noget inden for faget, som de synes ville være spændende,« siger hun.

Flere ikke-mænd på Datalogi

Helt anderledes ser det ud på Datalogisk Institut (DIKU), der de seneste ti år har arbejdet aktivt med at rekruttere flere kvindelige studerende. Det fortæller Ken Friis Larsen, der normalt er viceinstitutleder for undervisning, men i øjeblikket er konstitueret institutleder for hele DIKU, der dækker over knap 15 uddannelser – blandt andet Machine learning og datavidenskab og Datalogi.

»Kønsskævheden i Datalogi, og til dels STEM-fagene generelt, er ikke et KU-problem. Det er ikke engang et dansk problem. Det er et internationalt problem, som er kulturelt betinget, og som er virkelig svært at kæmpe imod,« siger Ken Friis Larsen, der fortæller, at instituttet gennem mange år har arbejdet aktivt på at rekruttere og fastholde flere kvinder.

Blandt andet har de initiativet Femtech, der laver techworkshops målrettet kvindelige gymnasieelever. Og til åbent hus-arrangementer sørger de for at fremvise diversiteten i de emner, man kan arbejde med i STEM-fagene.

På uddannelserne fordeles holdene også ud fra et princip om, at der skal være et vist antal kønsminoriteter på alle hold, og endelig bliver kommende studerende, der tjekker de forskellige uddannelser ud på KU’s hjemmeside, mødt af en »divers sammensætning af studerende« på billederne.

»Det er enormt vigtigt, at der er rollemodeller, som folk kan spejle sig i. Rent statistisk har vi nok flere billeder af kvinder på hjemmesiden, end vi egentlig har i studenterpopulationen. Og det er jo ikke for at lyve, men for at understrege, at dataloger kan se ud på mange måder,« siger Ken Friis Larsen.

Men – tilføjer han – egentlig er de ikke glade for at tale om kønsskævhed i ’mænd og kvinder’ på instituttet. De vil hellere arbejde med repræsentation i bred forstand.

»Vi taler hellere om, at vi har for få ikke-mænd på uddannelserne, og det er egentlig også sådan, vi arbejder med problemet i praksis,« siger han.

Og de forskellige tiltag ser ud til at virke:

»Vi oplever, at balancen så småt begynder at rykke sig. Engang havde vi flere studerende på Datalogi, der hed Rasmus, end der var kvinder. Men nu nærmer vi os 20 procent kvinder, og vi går selvfølgelig efter at komme op over de magiske 25 procent,« siger han, der godt ved, at det er mindre overvældende at tilhøre en kønsminoritet, der overstiger 25 procent.

Han understreger også, at den skæve fordeling mellem kønnene på Datalogi i 2024 var særligt stor. De foregående år har optaget af kvinder ligget på omkring 20 procent.

Mænd rykker sig ingen vegne

Mens lokale initiativer på KU knokler for at tiltrække flere kvinder til STEM-fagene, har Dansk Erhverv et lidt andet fokus. Nemlig på tendensen til, at mændene i stigende grad forsvinder fra de lange, videregående uddannelser.

LÆS OGSÅ: »Hvorfor er det en overraskelse, at jeg er klog«

For nyligt viste en fremskrivning fra Børne- og Undervisningsministeriet, at der i fremtiden vil være langt færre akademikere på det danske arbejdsmarked. Og at en forsvindende lille del af den akademiske arbejdskraft vil være mænd.

I 2013 forventede de fleste, at op mod 30 procent af en ungdomsårgang ville få en universitetsuddannelse. Det aktuelle estimat er faldet til 24 procent: 28 procent kvinder (et fald fra 32 procent) og blot 19 procent mænd (et fald fra 27 procent).

Det er tal, der bekymrer Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv:

»Forskellen mellem mænd og kvinder er blevet meget stor. Og det betyder jo, at der vil komme tilsvarende stor kønsskævhed på det akademiske arbejdsmarked i fremtiden,« siger han.

Skævheden er allerede åbenlys på arbejdsmarkedet i dag, siger Mads Eriksen Storm, især på sundhedsområdet:

»Der er sket et skifte over årene. Før i tiden var det klassiske billede af en læge en mand, i fremtiden vil det i højere grad være en kvinde. Det samme gælder for jura, som også i høj grad er blevet en kvindeuddannelse,« siger Mads Eriksen Storm.

Og adspurgt, hvad der egentlig er problemet i den udvikling, siger han:

»Hvis man har den forudsætning, at mænd og kvinder er lige godt begavede, så vil der jo i fremtiden være et stort talentspild, som skyldes, at vi simpelthen ikke har evnet at uddanne mænd til toppen af deres potentiale.«

For Mads Eriksen Storm lyder det velkendt, at der er skabt tiltag for at tiltrække og rekruttere flere kvinder til mandsdominerede fag, men at det ikke sker i samme grad den anden vej rundt.

»Det handler jo om, at der har været mange fondsmidler til rekrutteringsarbejde i de mandsdominerede fag. Og meget tyder på, at det også mange steder er lykkedes i stigende grad at tiltrække kvinder. Men mændene, de rykker sig ikke nogen vegne,« siger Mads Eriksen Storm.

Markedet indretter sig efter kvinder

Claus Holm er institutleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, på Aarhus Universitet. Sidste år ledede han en ekspertgruppe under Børne- og Undervisningsministeriet, som undersøgte betydningen af køn i dagtilbud, folkeskoler og på ungdomsuddannelser.

Han fortæller, at der gennem hele uddannelsessystemet er en tydelig tendens: Pigerne klarer sig bedre end drengene, og det slår også markant igennem på de lange videregående uddannelser.

Det store spørgsmål er: Hvorfor?

»Der findes forskellige teser, men intet entydigt svar,« indleder Claus Holm.
Spørger man ham, er den mest interessant tese, at der blandt kvinder er både en forventnings- og en ambitionseffekt.

Førstnævnte handler om, at drenge og piger bliver mødt med forskellige forventninger op gennem hele uddannelsessystemet. Typisk mødes drenge af for fattige forventninger, mens piger mødes af berigende forventninger, og det betyder noget for, hvordan de præsterer, forklarer Claus Holm.

»Ambitionseffekten handler derimod om, at kvinder gennem de seneste 100 år har kæmpet for at gøre sig gældende – ikke mindst i uddannelsessystemet. De seneste generationer af kvinder er vokset op og har set deres mødre og bedstemødre realisere en lighed mellem kønnene gennem uddannelse,« siger han og fortsætter:

»Det kan hjælpe os med at forstå, hvorfor kvinder i dag præsterer bedre end mændene i uddannelsessystemet.«

Claus Holm mener også, at det er interessant, hvilken effekt det vil få for kvinders placering, præstationer og løn på arbejdsmarkedet. Han peger på, at mange arbejdspladser i dag har stort fokus på at skabe gode betingelser for barselsorlov og fleksible arbejdsmuligheder.

»Mange virksomheder har med Dansk Erhverv i spidsen erkendt, at kvinder er fremtidens vigtigste humane ressource målt på uddannelse. Derfor er erhvervslivet særdeles interesseret i, at de ikke bliver mindre karriereorienterede, når de for eksempel får et barn,« siger han.

Mangfoldige miljøer

Og hvad er så KU-ledelsens overordnede ambitioner, når vi kigger på kønsskævhed på uddannelserne? Det svarer dekan på Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet og KU’s strategisponsor for diversitet, Bente Stallknecht, på:

»Vi ønsker, at der er diversitet på vores uddannelser helt generelt. Det gør vi dels, fordi det har betydning for studiemiljøet, og dels fordi det er vigtigt, at vi får et diverst arbejdsmarked på den anden side. For eksempel er det vigtigt, at man har mulighed for at komme til både en mandlig og en kvindelig læge,« siger Bente Stallknecht.

På KU er der ingen overordnede retningslinjer for, hvordan man bør arbejde med kønsskæve uddannelser, for det er et arbejde, som bedst løses lokalt, siger hun:

»På SUND, hvor jeg selv sidder, har vi en stor overrepræsentation af kvinder på flere uddannelser, blandt andet veterinærmedicin og folkesundhedsvidenskab,« siger Bente Stallknecht og fortsætter:

»Til åbent hus sørger vi for at mandlige studerende er med til at repræsentere uddannelserne. Vi arbejder også med billedmaterialet til uddannelserne, så sammensætningen af studerende fremstår divers. Og så ved jeg, at flere studier har forsøgt sig med at lave mandegrupper, så mandlige studerende får sociale fællesskaber på tværs af årgange,« siger hun.

Men selvom uddannelserne kan gøre meget for at rekruttere kønsminoriteter, er der andre faktorer, der spiller ind, og som gør det svært at ændre på sammensætningen, understreger dekanen:
»Vi kan forsøge at påvirke dem, der søger, men vi kan ikke påvirke selve optaget. Størstedelen af vores studerende kommer ind via kvote 1, hvor det bare er karaktergennemsnittet, der afgør sagen. Og på kvote 2 kan vi ikke sidde og sortere aktivt i køn, for det ville være diskrimination.«

Adspurgt, om det på KU er lige så vigtigt at rekruttere mænd til kvindedominerede fag, som det er at rekruttere kvinder til mandsdominerede fag, svarer Bente Stallknecht:

»Det korte svar er ja. Der har gennem mange, mange år været stort fokus på at få kvinder ind i STEM-fagene, og det er til en vis grad lykkedes. Og jeg synes, man kan sige, at vi har gang i nogle af de samme initiativer på de kvindedominerede fag.«

Bente Stallknecht fortæller, at undersøgelser viser, at både kvinde- og mandsdominerede fag udfordrer minoritetskønnet og øger frafaldet, men det er især på de mandsdominerede uddannelser, at de kvindelige studerendes trivsel er udfordret.

Det er dog ikke noget, der præger SCIENCE – fakultetet med flest mandsdominerede uddannelser:

»Det er faktisk ikke noget, vi ser i vores egne trivselsundersøgelser eller fakultetets frafaldsstatistikker. En undtagelse er dog Datalogi, hvor frafaldet er lige højt for begge køn, hvilket de tilskriver et godt studiemiljø,« siger hun.

Hvad Nielsine Nielsen og Marie Gleerup syntes om studiemiljøet, da de begyndte deres lægestudier for 150 år siden, kan vi kun gisne om. Men hvis den nuværende udvikling fortsætter uændret, skal man kigge længere efter mandlige læger i fremtiden. 68 procent af de studerende, der blev optaget på Medicin i 2024 var kvinder.