Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Debat
Strategistridigt — Rektor siger gang på gang, at han vil styrke den frie forskning og mindske afhængigheden af fonde og private aktører. Det modsatte vil ske på SCIENCE, hvis ikke bestyrelsen handler.
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Dette er en let redigeret version af et åbent brev sendt til KU’s bestyrelse. Se navne på alle underskrivere nederst i indlægget.
Til medlemmerne af KU’s bestyrelse
Vi skriver for at udtrykke en alvorlig bekymring over de økonomiske udfordringer, som SCIENCE-fakultetet aktuelt står overfor.
Fakultetet er ramt af krav om en betydelig budgetreduktion, dels som følge af markant forhøjede driftsomkostninger alene for Niels Bohr Bygningen og Statens Naturhistoriske Museum – fra oprindeligt 52 til nu 89 millioner kroner – og dels som følge af den nyligt implementerede administrationsreform.
Situationen er alvorlig, og mange institutter ser ind i en fyringsrunde, der vil ramme kerneopgaverne.
Administrationsreformen medfører, at SCIENCE’s budget reduceres med 44 millioner, som ikke er dækket af de overflyttede årsværk. Det er uventet og bekymrende, at reformen belaster SCIENCE-budgettet med så stort et beløb ud over de faktiske omkostninger ved de overførte medarbejdere.
LÆS OGSÅ: SCIENCE står med milliardbygninger og millionunderskud: Fyringer kan ikke udelukkes
Denne forskel skyldes tilsyneladende, at der er anvendt en urealistisk høj gennemsnitsløn på 630.000 kroner til beregningerne samt en høj sats for følgeomkostninger (overhead) på 36.000 kroner pr. årsværk.
Det fremstår derfor paradoksalt, at det ville have været billigere for SCIENCE at bevare den tidligere decentrale administration end at overgå til den centrale model.
Universitetsdirektøren har udtalt, at SCIENCE ikke har opfyldt sit ’rationaliseringspotentiale’, men denne påstand synes ikke underbygget. Tværtimod opleves det på institutterne, at Universitetsadministrationen i de første måneder efter reformens ikrafttræden ikke har været i stand til at løfte de overførte opgaver.
Det tager mange år at opbygge verdensklasse forskningsmiljøer – men de kan nedbrydes på meget kort tid
Eksemplerne er blandt andre manglende koordinering af eksamen både for det enkelt kursus og mellem kurser, ingen til at håndtere det administrative omkring ph.d.-forsvar, manglende videregivelse af information til tillidsrepræsentanter og manglende håndtering af rekvisitioner og nye løntillæg. Opgaver sendes i høj grad tilbage til institutterne, og flere sendes videre til VIP, hvilket skaber en betydelig belastning.
Det er håbet, at dette vil bedres med de nye ansættelser i Universitetsadministrationen, men det underminerer samtidig påstanden om, at SCIENCE har haft en overdimensioneret administration.
Reformen blev lanceret med løfter om at frigøre 300 millioner kroner til fri forskning og undervisning og skabe bedre rammer for forskerne. Det er derfor både overraskende og skuffende, at konsekvensen i stedet ser ud til at være en direkte reduktion i forskerstaben på SCIENCE – med alvorlige konsekvenser for forskning og uddannelse inden for STEM-områderne til følge.
Det forekommer desuden ulogisk at gennemføre en massiv fyringsrunde på SCIENCE kort tid før de midler, som reformen angiveligt skal frigøre, forventes at blive tilgængelige. Det må antages, at en vis andel af disse midler vil tilfalde SCIENCE.
Det tager mange år at opbygge verdensklasse forskningsmiljøer – men de kan nedbrydes på meget kort tid.
SCIENCE står nu i en situation, hvor de eneste tilbageværende handlemuligheder – ud over afskedigelser – er at afvikle forskning, der ikke er direkte fondsfinansieret, fjerne alle frie midler og forsøge at overføre så meget løn som muligt til eksterne bevillinger.
Anbefalingen fra ledelsens side er at finansiere budgetreduktionen ved såkaldte ’lønafløft’ – hvor fastansatte VIP, ud over at finde penge til at bedrive forskning for, nu også skal ud at finde midler til at dække en del af deres egen løn med fondsmidler.
Det vil være i direkte modstrid med KU’s strategi og rektors gentagne udtalelser om at styrke den frie forskning og mindske afhængigheden af fonde og private aktører.
Med venlig hilsen
Tillidsrepræsentanterne på SCIENCE med støtte fra VIP- og TAP-gruppen i Akademisk Råd
Amalie Thykær Brunsø (TAP TR)
Bo Markussen (VIP TR)
Christian Hindkjær (TAP TR)
Finn Fernando Jørgensen (TAP TR)
Gert Schønberg (TAP TR)
Helle Norup (TAP TR)
Irene Bech Nielsen (TAP TR)
Jakob R. Winther (VIP TR)
Johan Peter Uldall Fynbo (VIP TR)
Karina Sønderholm (TAP TR)
Katrine Ellemose Lindvig (VIP TR)
Kirsten Sjøstrøm (TAP TR)
Kurt Valentin Mikkelsen (VIP TR)
Lasse Møller-Jensen (VIP TR)
Lisbeth Mikkelsen (TAP TR)
Lise Byskov Herslund (VIP TR)
Lotte Lauritzen (VIP TR)
Majbrit Hansen Dela Cruz (TAP TR)
Martin Thomassen (TAP TR)
Mikkel Gorm Kæregård Jørgensen (TAP TR)
Monika Dragsted (TAP TR)
Niels Agerbirk (VIP TR)
Nynne Meyn Christensen (TAP TR)
Oleg Ruchayskiy (VIP TR)
Per Moestrup Jensen (VIP TR)
Peter Waaben Thulstrup (VIP TR)
Rasmus Kjøbsted (VIP TR)
Sune Darkner (VIP TR)
Sune Olander Rasmussen (VIP TR)
Søren Jessen (VIP TR)
Tina Hansen (VIP TR)
Tine Simonsen (TAP TR)
Torben Bo Toldam-Andersen (VIP TR)
Åsmund Rinnan (VIP TR)