Ny prorektor: Europa må tage ansvar for egen forskning og teknologi

Der er idéer nok på Københavns Universitet. Fra forskere, fra studerende, fra samarbejdspartnere. Nu handler det om at skabe de rette betingelser for, at de kan vokse – og i sidste ende blive til ny viden, nye løsninger og nye virksomheder.

Det bliver en af hovedopgaverne for Eva Hoffmann, der i dag 1. juli tiltræder som ny prorektor for forskning og innovation på KU.

»Jeg ser det som et privilegie at være med til at skabe grobund for, at KU kan være det bedste sted for de bedste idéer,« siger hun, da Uniavisen taler med hende få dage inden, hun officielt starter i sit nye embede.

Eva Hoffmann overtager posten som prorektor på et tidspunkt, hvor universitetsverdenen – både nationalt og internationalt – står midt i massive forandringer. Politisk uro, globale forskydninger og ændrede vilkår for forskning og innovation er blevet vilkår, ingen universiteter kan ignorere.

LÆS OGSÅ: Rektor er rystet over Trumps angreb på Harvard

»Vesteuropa står midt i nogle meget store forandringer. Den måde, vi har været vant til at arbejde sammen med USA på siden 2. verdenskrig, er under pres. Trump-administrationen skærer massivt i den finansielle støtte til forskning, og det kommer også til at påvirke os her i Danmark,« siger Eva Hoffmann og peger blandt andet på, at store databaser og forskningsinfrastrukturer, som europæiske universiteter længe har været afhængige af, risikerer at forsvinde.

LÆS OGSÅ: KU-projekt lukker efter amerikansk pres

Samtidig mener hun, at Europa i den nye verdensorden må tage mere ansvar for egen forskning og teknologi.

»Vi missede tech-bølgen i Europa. Det kan vi ikke tillade os med AI og andre nye teknologier. Den her gang skal vi være med, og vi skal turde satse.«

Innovation kræver mod – og systematik

Ambitionen om at styrke KU’s innovationskraft bliver en af hendes vigtigste dagsordener i den nye rolle. Og ifølge Eva Hoffmann handler det ikke kun om at opfinde nyt, men også om at skabe de rette rammer og at turde fejle.

»Vi skal gøre det lettere for vores forskere at komme i gang med innovation. Vi skal turde tage risici, og det indebærer selvfølgelig også, at ikke alt lykkes. Der bliver sågar begået fejl. Mens mange spinouts – altså de små virksomheder, der udspringer af forskningen – lykkes, er der nogle, der ikke gør. Men det ændrer ikke på, at vi skal give studerende og medarbejdere de bedst mulige forudsætninger,« siger hun.

LÆS OGSÅ: I KU’s fyrtårn bliver fremtidens virksomheder født

Ifølge Eva Hoffmann er der behov for at nytænke, hvordan KU arbejder med innovation, og hvordan man undgår, at gode idéer strander i bureaukratiske processer.

»Jeg ser gerne, at vi får en bredere måde at se på innovation. Det er ikke kun patenter eller lægemidler. Det kan også være nye teknologier, nye AI-løsninger eller sociale innovationer. Og vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af fagligheder. Fertilitetskrisen er et godt eksempel – den handler ikke kun om biologi, men også om samfund, livsforløb og kultur,« siger Eva Hoffmann med henvisning til sit eget forskningsfelt.

Kvalitet over kvantitet

Selv om innovationsagendaen fylder, understreger Eva Hoffmann, at der fortsat skal være plads til den nysgerrighedsdrevne grundforskning – også selvom den ikke altid giver resultater med det samme.

»Vi må ikke havne i et hamsterhjul, hvor vi kun jagter det næste paper (forskningsudgivelse, red.). Jeg kommer fra et institut (Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, red.), hvor vi altid har sagt: kvalitet over kvantitet. Vi skal give forskerne tid og ro til at udvikle deres områder – og modet til at tænke langsigtet og tage de svære satsninger,« siger hun.

Samtidig mener Eva Hoffmann, at partnerskaber mellem universiteter og erhvervslivet skal styrkes.

En del af hendes erfaring kommer fra flere år i Storbritannien, hvor samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er langt mere udbredt, og hvor hun selv har været involveret i offentligt-private partnerskaber.

»Jeg ser muligheder og uudnyttet potentiale i samarbejdet med erhvervslivet. Vi skal sammen bygge den bro klogt og ansvarligt. I sidste ende er vi sat i verden for at forske i det, andre ikke gør. De store udfordringer bliver ikke løst af erhvervslivet alene, men det bliver nok heller ikke løst af universitetet alene. Vi er nødt til at arbejde sammen.« siger Eva Hoffmann.

Hun fremhæver, hvordan partnerskaber med industrien har givet hende og hendes forskerteam adgang til data, de aldrig selv ville have kunnet generere.

»Vi har for eksempel samarbejder med store genomfirmaer, hvor vi kan bruge deres data til grundforskning. Det skaber ny viden, som både kommer industrien og samfundet til gavn. Det er sådan nogle cirkulære partnerskaber, jeg gerne vil se flere af.«

En tid med udfordringer – og muligheder

Der er nok at tage fat på, når Eva Hoffmann officielt tiltræder som prorektor. Både internt på KU og i det politiske landskab.

Hun peger på, at Danmark står i en privilegeret situation med stærk forskningsøkonomi, men at der også er udfordringer med snævre politiske prioriteringer og risiko for, at den nysgerrighedsdrevne forskning bliver klemt.

»Vi har aldrig set så mange midler til forskning før. Men det er vigtigt, at vi ikke glemmer den forskerdrevne idégenerering og den grundforskning, der ofte starter med en undren eller noget uforudset, som ingen helt forstår – men som senere kan vise sig at være nøglen til noget stort,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Nobelprisvinder Morten Meldal: »Jeg kan love dig for, at det ikke altid er de bedste projekter, der bliver finansieret«

Samtidig venter store interne forandringer i en tid, hvor europæiske universiteter skal nytænke forskningssamarbejde.

»Det er en spændende, men også udfordrende tid. Europa står midt i mulighedernes tid, men det kræver, at vi tør tage ansvar – også her på KU. Vi skal finde balancen mellem at være innovative, ansvarlige og sikre, at vi stadig er et universitet, der skaber viden for fremtiden.«

LÆS OGSÅ: Minister: Forskningssamarbejde er nødvendigt – men vi må vide, hvem vi lukker ind