Hvor meget kritik skal en forsker kunne tåle?

Forskning udvikler sig gennem uenighed, og kritik er en grundpille i det videnskabelige arbejde. Kollegiale diskussioner kan skærpe metoder, ændre teorier og give nye indsigter. Men forskere, der træder ind i samfundsdebatten, oplever ofte, at kritikken kan ændre karakter.

Når forskningsresultater bliver en del af en politisk kampplads, handler angrebene ikke nødvendigvis længere om metode og data, men om forskerens person, motiver eller påståede dagsordener.

Kritik er velkommen – men lødig kritik forudsætter, at man har læst forskningen, det drejer sig om

Jesper Petersen, lektor og islamforsker, KU

Det kender Jesper Petersen, lektor og islamforsker ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, alt til.

Sammen med en kollega introducerede han i 2022 begrebet ikke-muslimsk islam – et felt, der undersøger, hvordan blandt andre politikere, præster og debattører uden for muslimske miljøer producerer forestillinger om islam.

I 2024 fik Jesper Petersen en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til at forske yderligere i emnet – og så tog diskussionen ellers fart.

Hans begreb har udløst debat i både forskerkredse og medier, og Jesper Petersen har oplevet at blive kritiseret fra flere sider, ofte på måder der ikke handler om hans forskning, mener han:

»Kritik er velkommen – men lødig kritik forudsætter, at man har læst forskningen, det drejer sig om,« siger han.

Fra kritik til angreb

For Jesper Petersen er det skel helt afgørende.

Når kolleger stiller spørgsmål til hans begreber eller finder svagheder i hans empiri, hilser han det velkommen.

»Hvis nogen kan overbevise mig om, at jeg har taget fejl, så er det jo noget, jeg siger tak for,« siger han.

Men i debatten om ikke-muslimsk islam har han flere gange oplevet, at meget af kritikken ikke handlede om hans forskning, men om hans person.

Politikere og debattører beskrev ham som »mikrofonholder« eller anklagede ham for at ville lukke munden på islamkritikere – påstande, der ifølge ham intet havde med hans forskningsresultater at gøre.

»Når man stiller forskere til regnskab for ting, de ikke har sagt, er man gået over grænsen,« siger han.

Akademisk uansvarligt

Ifølge Jesper Petersen er eksemplerne mange.

Han fortæller, hvordan politikere i offentligheden på kort tid både har kaldt ham en af de mest uduelige forskere og fremhævet ham som en af de mest indsigtsfulde. Han oplever også, at hans forskning kan blive brugt som grundlag for et politisk samråd den ene dag – og afvist som værdiløs den næste.

Også forskerkolleger har rettet hård kritik. Religionshistoriker Mikael Rothstein beskrev i et debatindlæg i Weekendavisen Jesper Petersens projekt som »akademisk uansvarligt« – inden han havde læst forskningsartiklen om ikke-muslimsk islam.

»Det ramte mig hårdt, fordi jeg respekterer ham fagligt,« siger Jesper Petersen.

At gøre eksterne repræsentationer af for eksempel islam til et problem – det er i sig selv et videnskabeligt problem

Mikael Rothstein, lektor og religionshistoriker, SDU

Uniavisen har set en mailkorrespondance mellem Petersen og Rothstein, som bekræfter, at sidstnævnte ikke havde læst forskningsartiklen, før han kritiserede begrebet offentligt.

Mikael Rothstein har ønsket at svare skriftligt på Uniavisens spørgsmål til denne artikel.

I en mail skriver han, at han forholdt sig til et begreb, der allerede blev diskuteret og var »rigeligt belyst« i debatten.

»Det kræver ikke, at man læser en større artikel. Ideelt set er det dog klart, at det altid er bedst at kende til tingene i dybden, hvilket jeg da også erkendte over for Jesper Petersen,« skriver han.

I dag fastholder han sin kritik og vurderer fortsat, at begrebet ikke-muslimsk islam er problematisk og akademisk uansvarligt.

»Det er forskningens opgave og pligt at sige noget andet om religionerne, end religionerne siger om sig selv. En biolog siger også noget andet om frøer eller spækhuggere, end dyrene ved om sig selv. At gøre eksterne repræsentationer af for eksempel islam til et problem – det er i sig selv et videnskabeligt problem,« skriver Mikael Rothstein.

På spørgsmålet om, hvor han mener grænsen for kritik af forskere går, svarer han:

»Så længe kritikken er lødig og fokuserer på faglige substanser, er der ingen grænser. Men tilsvining, ussel strategi, lumpne alliancer, magtkampe og andet akademisk slam, som jo er såre velkendt, det må undgås. Hvis forskningen har politiske, økonomiske eller etiske implikationer, må det naturligvis drøftes på samme måde, som i alle andre sammenhænge,« skriver Mikael Rothstein.

Faglig uenighed

Jesper Petersen har da heller ikke fundet al kritikken uvelkommen.

Han fremhæver særligt debatten med kollega og islamforsker Thomas Hoffmann, professor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, som eksempel på en faglig uenighed, han respekterer.

I den oprindelige forskningsartikel, hvor Jesper Petersen og hans kollega fremlagde begrebet ikke-muslimsk islam, pegede de blandt andet på Thomas Hoffmann som eksempel på en ikke-muslim, der fortolker islam.

Hoffmann har i flere debatindlæg redegjort for, hvorfor han er uenig i definitionerne og udlægningen af begrebet ikke-muslimsk islam.

Men modsat flere andre havde han læst forskningsartiklen og argumenterede ud fra den, inden han satte sig til tasterne.

»Når en kollega har sat sig ind i vores arbejde og konkluderer, at han er uenig, så tager vi den diskussion. Det betyder ikke, at vi nu er blevet enige, men det er gennem sådanne diskussioner, at forskningen udvikler sig,« siger Jesper Petersen.

Uniavisen har i arbejdet med denne artikel henvendt sig til Thomas Hoffmann for at få hans syn på Jesper Petersens forskning og den efterfølgende debat mellem de to forskerkolleger. Hoffmann har dog ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Opfattelsen som kontroversiel

At Jesper Petersens forskning af flere er blevet stemplet som kontroversiel, afviser han selv – i hvert fald delvist:

»I Danmark mener nogle, at min forskning er kontroversiel, men det burde den ikke være,« siger han og peger på, at hans projekt i bund og grund handler om at beskrive, hvordan islam forstås og bruges – både af muslimer og ikke-muslimer – snarere end at tage stilling til, hvad der er »den rigtige« islam.

»Men jeg tror, der er mange, der vil synes, den er kontroversiel, fordi de er vant til at få lov til at definere islam i offentligheden. De er vant til at stå som ikke-muslimer og sige, hvad islam er. Der kommer jeg så og siger, at det er én fortolkning af islam, men en muslims fortolkning er en anden. Vi er nødt til at skelne mellem fortolkninger af islam, også mellem muslimer og ikke-muslimer,« siger Jesper Petersen.

Den saglige og faglige kritik håber jeg bestemt ikke stopper

Jesper Petersen, lektor og islamforsker, KU

Han understreger samtidig, at forskere selvfølgelig skal kunne tåle kritik.

»En forsker skal til enhver tid kunne tåle kritik af sin forskning og sine forskningsresultater og skal til enhver tid kunne forklare sig,« siger Jesper Petersen.

Det afgørende for ham er imidlertid, at kritikken retter sig mod det faglige. Når han bliver tillagt synspunkter, han aldrig har fremsat, fordi kritikerne ikke har læst hans forskning, eller møder beskyldninger, der står i direkte modstrid med hans forskning, oplever han det som et skridt for langt:

»Når man begynder at stille forskere til regnskab for ting, de ikke har sagt, så er man gået over grænsen. Når man spreder narrativer om, at jeg er mikrofonholder, når jeg i min forskning argumenterer for det stik modsatte, så er man gået over stregen. Eller når man går ud og siger, at mit standpunkt er, at islamforskning ikke må være kritisk, og at jeg undlader at udgive resultater, som muslimer ikke vil bryde sig om.«

Så du forholder dig også kritisk til islam i din forskning?

»Ja, det vil jeg da i høj grad mene. Jeg tror bestemt ikke, det er alle i de muslimske miljøer, der er glade for min forskning,« siger Jesper Petersen og betoner blandt andet sin forskning om social kontrol blandt imamer.

Øjnene på bolden

Et år efter at debatten var på sit højeste, står Jesper Petersen nu sammen med flere forskerkolleger, som netop har redigeret en bog, der samler forskning og debat om den ikke-muslimske islam, og arbejdet i forskergruppen fortsætter.

»Vi besluttede os fra begyndelsen for at holde øjnene på bolden. At fokusere på forskningen og gøre projektet til en succes,« siger han.

I dag er gruppen i gang med flere studier – af mediernes fremstilling af islam gennem tre årtier, af politiske taler i Folketinget og af lovgivning – som skal kaste nyt lys over, hvordan forestillinger om islam bliver til og bruges i samfundet.

For Jesper Petersen er erfaringen fra debatten, at kritik naturligvis hører med til forskningen – men at den kun er meningsfuld, når den bygger på det arbejde, han faktisk har lavet.

»Jeg kan stå på mål for mine resultater,« siger han:

»Men ikke for ting, jeg aldrig har sagt. Min anke er jo ikke, at folk kritiserer. Det må de meget gerne. Min anke er, at de ikke læser, før de kritiserer. Og den saglige og faglige kritik håber jeg bestemt ikke stopper,« siger han.