Pengene strømmer til kvant, mens resten af Fysik skal fyre

Kvantemekanik er et smukt og klassisk emne i fysikken. Fascinerende og uforståeligt på samme tid. Måske netop derfor kan politikere og erhvervsfolk lægge alle deres drømme i det, og fondsmidler kan flyde uhæmmet til feltet.

En eventyragtig tro! På en teknologi, hvis hovedstyrke er at kunne faktorisere primtal

Men det er et blålys og en boble, som i sidste ende kannibaliserer på resten af fysikken. Milliarder strømmer til kvantecomputere, men ingen kan realistisk pege på en praktisk anvendelse, der overgår klassiske maskiner.

Nu skal vi fyre ti forskere på Fysik på KU – og samtidig ansætte tre med speciale i kvant.

Skal vi virkelig gentage nano-boblen og glemme, at de største gennembrud ofte opstår dér, hvor ingen forventer det?

’Lige om lidt’ har man sagt længe

Kvantemekanikken har siden sin guldalder omkring år 1900 til 1930’erne være et halvt forstået fænomen. Det, man dog forstod, var, at man kunne regne på den. For 30 år siden blev de første spæde kvantecomputere opfundet, og siden da har forudsigelsen været nogenlunde konstant: At om 10 år vil den kunne udføre brugbare beregninger.

På samme måde tror vi i dag, at netop nu, i det næste årti, vil der faktisk ske en kvanterevolution. Midlerne strømmer til kvantecomputer- og kvanteteknologifeltet, og masser af spin-off-firmaer køber kvantedimser af hinanden i et globalt økosystem, der næres af enorme fondsmidler. Fondsmidler, som i stedet kunne være gået til nyskabende og uforudsigelig forskning.

Overalt i verden investeres enorme ressourcer i kvantecomputere, og løfterne er astronomiske. To af vores egne ministre havde forrige år en kronik i Politiken, hvori de skrev, at kvantecomputeren var så fantastisk, fordi den kunne løse alle vores problemer samtidig!

LÆS OGSÅ: Han nærmer sig en løsning på ligningen, der beskriver alting

En eventyragtig tro! På en teknologi, hvis hovedstyrke er at kunne faktorisere primtal. Måske skal vores ministre passe på, hvem de snakker med. Deres rådgivere fylder dem med vrøvl.

Vi skal fyre, mens kvant hyrer

Vi fysikere i andre felter bliver fortalt, at vi ikke må forstyrre boblen, fordi det jo bare er at være negative og bagstræberiske mod cirkusset. Men vi har også et samfundsansvar og bør advare mod overdrevet sludder, når vi ser det.

Vi har også et samfundsansvar og bør advare mod overdrevet sludder, når vi ser det

Fysikere har i øvrigt alle ganske gode fondsmidler, så vi er ikke misundelige, men forundrede.

Og så er det måske også lige en tand for vanvittigt, at vi nu skal fyre en stor mængde forskere på Fysik på KU – og samtidig ansætte tre med speciale i kvant. Og måske endda også en adjungeret professor i såkaldt kvante-administration!?

Det gør det ekstra svært at ignorere fjollerierne i diverse regeringskontorer.

Nano-boblen gentager sig

Vi har været igennem en nano-bobbel, og nu har vi kvante-boblen. I ingen af tilfældene levede det skabte op til hypen. I mit lokale supermarked er Nano-vaskepulveret nu skiftet ud med Quantum-vaskemiddel. Og det er måske blevet bedre, men det har ingenting at gøre med kvantemekanik, men til gengæld en masse at gøre med enzymoptimering.

Forskning i kvant på et legende niveau er superfint. Og nogle nye kvantedimser vil givetvis få praktisk interesse. Men med et økosystem af kvantefirmaer og markedsføring og fondsmidler virker det, som om den mulige skabelse er tabt i vilde løfter om kvanteliv.

LÆS OGSÅ: Kvanteforsker modtager EliteForsk-pris 2025

Utallige kvante-startups råber allerede op om, at firmaer skal gøre sig ’kvante-parate’. Det er kejserens nye klæder. Der er ikke ét eneste eksempel på en anvendelse af kvantecomputere, der ikke i helt enorm grad kan overgås af klassiske computere.

Når store firmaer som Microsoft påstår ’quantum supremacy’, altså kvanteoverlegenhed, så er det på problemer, der er præcist designet til dette. En af mine yngre kolleger sammenlignede  det med, at et glas med vand har ’fluid supremacy’ over for væskesimulatorer på computere.

Ingen tør sige, at kejseren er nøgen

Rigtige opfindelser gøres på trods af bobler. mRNA-vaccinen blev opfundet af en postdoc, Katalin Karikó, der ikke engang kunne få midler til sin forskning, fordi alle vidste, at mRNA degraderes hurtigt inde i celler. Hun opfandt derefter en modifikation, der ikke henfaldt så hurtigt. Gen-’saksen’ CRISPR blev opfundet på en yoghurtfabrik – og herefter udviklet til en brugbar teknik på et lille laboratorium i Umeå.

AI, som jo netop nu revolutionerer vores samfund, blev udviklet af fysikere, der prøvede at lave simple modeller af vores hjerner i 1970’erne og 1980’erne. Det er så blevet finpudset og tunet til et niveau, hvor det – også takket være de nu meget kraftige grafikkort, man har udviklet – pludselig kan en masse.

I stakkels virksomheder, der ryster i bukserne over, om I nu også er »kvante-parate« – klap hesten!

Og denne teknologi har intet som helst at gøre med kvantecomputere. ’Kvante-AI’ er et af de mange kvante-blålys, som offentligheden bliver fyldt med. Den svømmer i et boblende hav af ’kvante-sustainability’, ’kvante-klima’, ’kvante-biologi’, ’kvante-finans’, kvante-crypto’ og så videre. Bobler, der styrker hinanden, og som professionelle er forsigtige med at punktere. For det er trompeterne, der holder hele den nøgne kejsers hof finansieret.

KU deltager selv i bluffnummeret

Det kan være svært at navigere i denne fagre nye verden. Der er så meget bluff og så meget lyst til at sige noget bare for at sige det – for at få mere opmærksomhed, flere forskningsmidler.

LÆS OGSÅ: Pionercentre: Et mål om middelmådighed i toppen af dansk forskning?

KU reklamerer direkte til gymnasieelever om, at kvantecomputere er fremtiden. Sådan en reklame bør komme med advarsel, hvilket netop er, hvad jeg tænker denne kronik som:

Politikere, ministre, rådgivere, forskere, studerende og ikke mindst I stakkels virksomheder, der ryster i bukserne over, om I nu også er »kvante-parate« – klap hesten! Vær forsigtige med at løbe efter luftspejlingen. Tro på jer selv og vær kritiske. Kvanterevolutionen venter nok et par tiår endnu.