Egelunds milliardplan skal forene fri forskning med politisk retning

For første gang i knap 20 år vil en dansk regering lægge en samlet, flerårig plan for forskningen.

Onsdag 22. oktober præsenterede uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) regeringens udspil Strategiske prioriteter for forskning og innovation 2026–2029 – et initiativ, hun selv kalder et nybrud i dansk forskningspolitik.

Udspillet binder investeringer for knap 19 milliarder kroner over fire år og markerer et opgør med den årlige fordeling af milliarderne i forskningsreserven, der i mange år har været en fast politisk tradition på Christiansborg. Hidtil har forskningsordførerne for Folketingets partier hvert efterår fordelt milliarderne, men det system er ifølge Egelund blevet for kortsigtet.

»Helt ærligt, et etårigt sigte rimer ret dårligt på det her med at tænde det lange lys og kigge ind i fremtiden,« lød det blandt andet fra ministeren.

Rustet til globale magtkampe

Regeringen foreslår, at de kommende forskningsmidler fordeles i en fireårig politisk aftale, hvor de største satsninger ligger inden for tre hovedområder: kritiske teknologier, grøn forskning og sundhed.

I alt afsættes 6,9 milliarder kroner til kritiske teknologier som kvanteforskning, kunstig intelligens, bioteknologi, rum- og forsvarsforskning.

Det er ikke mere detaljeret øremærkning end før. Forskellen er, at vi nu tænker langsigtet

Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister

Seks milliarder går til grøn forskning, mens tre milliarder skal styrke sundhed og life science – herunder etableringen af et nyt nationalt center for forskning i kvinders sundhed.

»Det er blevet sådan, at de globale magtkampe i meget høj grad udkæmpes gennem kritiske teknologier. Og det er derfor, at vores strategiske autonomi er blevet så helt enorm vigtig,« sagde Egelund.

Hun beskrev strategien som et forsøg på at ruste Danmark til en ny geopolitisk virkelighed, hvor konkurrenceevne, sikkerhed og værdier hænger sammen.

Øgede basismidler

Samtidig vil ministeren give universiteterne mere frihed.

Regeringen foreslår at hæve universiteternes fri forsknings- og innovationsmidler (de såkaldte basismidler) med 3,8 milliarder kroner i perioden. Det skal mindske afhængigheden af eksterne midler og gøre universiteterne mere robuste.

På det Uddannelses- og Forskningspolitiske topmøde på DTU 8. oktober sagde Christina Egelund fra scenen, at de private fondes enorme formuer og magt har skabt en »skævhed« i forskningsverdenen.

Med de øgede basismidler forsøger regeringen ifølge ministeren at udligne den skævhed. Ministeren understregede i øvrigt, at det er en prioritering, som ikke er til politisk forhandling.

Den frie forskning og universiteternes frihed og autonomi er afgørende for vores frie, demokratiske samfund

Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister

 

»Vi tager et væsentligt skridt i retning af at styrke universiteternes autonomi – også over for både private og offentlige fonde,« sagde hun i et interview til Uniavisen efter sin præsentation, hvor hun dog samtidig understregede, at de private fonde fortsat skal spille en væsentlig rolle:

»Jeg kommer aldrig til at begræde, at vi har private fonde i Danmark, som vil være med til at løfte det samfundsansvar, det er at finansiere dele af vores forskning. Det er et godt problem, hvis man overhovedet kan karakterisere det som et problem,« sagde ministeren.

Hun slog samtidig fast, at regeringen med udspillet ikke kommer til at styre forskningen mere end tidligere og dermed gøre op med det armslængdeprincip, der er mellem politikerne og forskerne.

»Det er ikke mere detaljeret øremærkning end før. Forskellen er, at vi nu tænker langsigtet. Vi kommer hverken til at styre det mere eller mindre end vi plejer,« sagde hun.

Ifølge ministeren skal de fleste midler fortsat uddeles gennem konkurrence i fonde som Innovationsfonden, Danmarks Frie Forskningsfond og de private fonde, og ministeren sagde, at hun ikke har planer om at blande sig i, hvem der får pengene.

Begejstring blandt tilhørerne

Ved præsentationen af udspillet var rektorerne fra de danske universiteter også til stede, repræsentanter fra fondene og mange andre interessenter.

Og over hele linjen var der stor begejstring over den nye forskningsstrategi.

»Det lange sigte er ekstremt vigtigt for forskning. Vi kan ikke skrue op og ned fra år til år – vi skal kunne ansætte og planlægge langsigtet. Og jeg synes, det er en meget stor glæde, og jeg opfatter det faktisk som en tillid til universiteterne, at man nu øger basismidlerne og permanentgør det løfte, der kom sidste år og øger det for en fireårig periode,« lød det blandt andet fra rektor på Aarhus Universitet og forperson for Danske Universiteter, Brian Bech Nielsen.

Villum Fondens forskningsdirektør og tidligere prorektor for forskning på Københavns Universitet, Thomas Bjørnholm, var også glad:

»Kursværdien af pengene går simpelthen op. Både skatteborgernes og de private fondes penge går op, når man får en længere horisont,« sagde han om regeringens udspil.

Væsentlige værdier

Selv om den nye forskningsstrategi har et markant teknologisk præg, understreger Christina Egelund, at humaniora og samfundsvidenskab fortsat spiller en vigtig rolle. Hun opfordrer forskere på de områder til at se sig selv som en del af de nye satsninger.

»De humanistiske og samfundsvidenskabelige fag skal ikke føle sig forbigået. De skal tænke, at eksempelvis kunstig intelligens har alt med dem at gøre. I den revolution i form af kunstig intelligens, vi står over for, skal vi indtænke danske og europæiske værdier, så vi får det etiske aspekt med. Og jeg tror også, det er der, Europa kan udmærke sig i forhold til USA og Kina. Vi er dygtige til at have værdierne med, når vi implementerer ny teknologi,« sagde hun til Uniavisen.

Den linje er tydelig gennem hele udspillet: Forskningen skal ikke blot understøtte erhvervslivet, men også Danmarks evne til at forsvare sine værdier og handle selvstændigt i en usikker verden.

I den forstand bliver forskningen en del af regeringens sikkerheds- og værdipolitiske strategi – et brud med forestillingen om, at forskningspolitik primært handler om viden og uddannelse.

Egelund benyttede samtidig lejligheden til at advare mod tendenser, hun ser i andre lande, hvor den fri forskning er under pres.

»Universiteterne bliver gjort til politiske kamppladser, og viden kommer under pres, hvis den ikke passer til de herskende politiske dagsordener. Det må ikke ske herhjemme. Den frie forskning og universiteternes frihed og autonomi er afgørende for vores frie, demokratiske samfund,« sagde hun.

Onsdag eftermiddag, kort efter præsentationen, begyndte de indledende forhandlinger med Folketingets partier om den nye forskningsstrategi.

Ministeren sagde til Uniavisen, at hun går efter at lande en bred aftale:

»Jeg håber, at Folketingets partier bredt set vil kunne se sig selv i nødvendigheden af at tænde det lange lys på vegne af dansk forskning.«