SU-regel bremser internationale studerendes praktikdrømme

Siden Christina Egelund (M) i vinteren 2022 satte sig i ministerstolen, har hun gjort det til en mærkesag, at danske universiteter skal arbejde tættere sammen med erhvervslivet.

Men netop dét kan være svært for en gruppe af studerende, som danske virksomheder ellers står i kø for at få fingre i.

Siden 2013 har det været muligt for EU- og EØS-studerende i Danmark at få SU, hvis de har et lønnet job på mindst 10-12 timer om ugen. Men vil denne gruppe af studerende i universitetspraktik, må de enten give afkald på SU’en eller leve op til beskæftigelseskravet oven i deres fuldtidspraktik.

»Jeg er stresset over situationen«

26-årige Réka Joo, som ellers betragter praktik som en væsentlig del af sin kandidat i global udvikling, stod i foråret midt i dilemmaet og har nu taget konsekvensen:

»Praktik er ret afgørende for jobmulighederne efter studiet i min branche, men jeg har været nødt til at droppe det, fordi jeg ellers ville miste min SU. For at leve op til kravene ville jeg skulle arbejde mandag til søndag uafbrudt i fire måneder, og det kan man jo ikke holde til i længden,« siger hun til Uniavisen.

På kandidatuddannelsen på KU, hvor Réka Joo læser på tredje semester, anser både studerende og undervisere universitetspraktik som en selvfølge, hvis man gerne vil skrive et godt speciale og sikre sig et job efter studiet:

»Mine medstuderende vælger praktik for at få erfaring og opbygge deres netværk, så de har en fod indenfor, når vi er færdige,« siger hun og tilføjer:

»Og underviserne siger, at selvom det ikke er obligatorisk, bør man basere sit speciale på sit praktikophold eller feltarbejde, som man i øvrigt selv skal finansiere.«

Réka Joo er især bekymret for sine jobmuligheder efter studiet på et jobmarked, hun beskriver som »hårdt og ustabilt« for nyuddannede:

»Jeg er stresset over situationen, jeg befinder mig i lige nu, og jeg tror virkelig, at et praktikforløb ville kunne hjælpe mig i fremtiden. Det kan bare ikke lade sig gøre økonomisk.«

En gammel udfordring

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der repræsenterer studerende på tværs af videregående uddannelser, er udfordringen velkendt:

Det er en gruppe af studerende, som vi rigtig gerne vil have ind på det danske arbejdsmarked

Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

»Vi genkender problemstillingen,« siger forperson Christoffer Rosenkvist.

Ifølge DSF bør internationale EU- og EØS-studerende kunne få SU under praktik, selvom de ikke samtidig har et lønnet job. Praktikforløbet opfylder i deres øjne det samme formål som beskæftigelseskravet i SU-loven; nemlig at sikre en reel tilknytning til det danske arbejdsmarked.

De studerende arbejder i praksis det nødvendige timetal og bidrager aktivt i en virksomhed eller organisation – blot uden løn, fordi praktikken er en del af uddannelsen, mener DSF. Derfor er arbejdstimerne i praksis dækket gennem praktikforløbet.

Arbejdsmarkedsforsker: Uhensigtsmæssigt

Ifølge Bent Greve, professor i arbejdsmarkedspolitik ved Roskilde Universitet, er det uhensigtsmæssigt at have regler, som besværliggør uddannelsen for de studerende, som kommer til Danmark for at læse:

»Nogle af dem, der kommer hertil for at studere, vil vi jo gerne have bliver her for at arbejde, og det vil de jo kun gøre, hvis der er chance for at finde et job på det danske arbejdsmarked. Hvis det så begrænses på grund af SU-reglerne, er det vigtigt, at man får lavet om på reglerne,« siger han og påpeger, at navnlig udenlandske studerende kan have gavn af praktikforløb:

»Studierelevant arbejde kan være vanskeligt at finde, og så får de udenlandske studerende sværere ved at finde et job bagefter. Her kan praktik være med til at give en tilknytning til arbejdsmarkedet. I det lys kan man mene, at praktikforløbet bør være undtaget kravet om 10-12 timers arbejde, fordi det sikrer, at uddannelsen bliver samfundsrelevant – altså at de studerende bagefter kan få et job, og dermed bruge deres uddannelse til noget.«

Dansk Erhverv: Et skridt i den rigtige retning

Hos Dansk Erhverv anerkender man, at det økonomisk er mindre attraktivt for EU- og EØS-studerende at tage universitetspraktik under de nuværende regler. Samtidig ser Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, en mulighed for, at reglerne kan styrke erhvervskandidatordningen:

»Vi er ret optaget af at få erhvervskandidatordningen til at virke, og det kan være, at det her gør det mere attraktivt at være erhvervskandidat i dag for EU-borgere. Det er i hvert fald en gruppe af studerende, som vi rigtig gerne vil have ind på det danske arbejdsmarked,« siger han.

Uniavisen har spurgt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) om reglernes konsekvenser for de internationale studerende, og om de stemmer overens med regeringens egne målsætninger. I et skriftligt svar oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet, at ministeren ikke ønsker at kommentere sagen.