Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Bufferkonto — Hvor er det smart, at universitetets kerneopgaver åbenbart også fungerer som en opsparing, ledelsen kan tære på, når den vil finansiere sine egne svigt og skandalebyggerier.
Fyringerne på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) er ikke bare en tør økonomisk nødvendighed. Det er et symptom på et dybt svigt, der rammer studerende hårdere, end nogen burde finde acceptabelt.
Når vi ser 124 medarbejdere, både videnskabelige (VIP) og teknisk-administrative (TAP), forsvinde fra fakultetet, så er det ikke bare tal på et papir. Det er mennesker, der har været en del af fundamentet for forskningsbaseret undervisning, og som er med til at sikre kvaliteten af vores uddannelser.
Og hvem kommer til at bære konsekvenserne langt ud i fremtiden? Det gør vi, de studerende. Det er os, der står tilbage med færre undervisere, mindre vejledning og uddannelser, der langsomt men sikkert forringes.
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Det er et dybt svigt, at ledelsen på SCIENCE og Københavns Universitet som helhed ikke har formået at tage ansvar for den økonomiske krise tidligere. En økonomisk krise, som har været velkendt i flere år. At et strukturelt underskud på over 100 millioner kroner årligt, som i høj grad skyldes de skyhøje driftsomkostninger forbundet med blandt andet Niels Bohr Bygningen og det nye Statens Naturhistoriske Museum, først nu bliver håndteret gennem massivt personaletab, er uansvarligt. Man har kendt til underskuddet i flere år uden at sætte ind – og nu betaler studerende prisen.
Det skal siges helt klart: Undervisning og forskning er universiteters kerneopgaver – ikke en sparegris, man kan hive penge fra, når prestigeprojekter og store bygninger skal finansieres. Når man skærer i antallet af VIP’ere og TAP’ere, som er tæt på forskning og undervisning, betyder det, at de tilbageværende forskere og undervisere skal løbe hurtigere og arbejde mere. VIP’erne skal ikke kun undervise og forske, de skal også tage sig af opgaver, som tidligere blev løftet af TAP’erne. Det tager tid og fokus og forringer kvaliteten af undervisningen.
LÆS OGSÅ: Studerende på landskabsarkitektur: »Kommer det til at være sådan lidt en joke-kandidat?«
Tag for eksempel de landsskabsarkitektstuderende, der fra næste semester må leve med 35 færre VIP’ere på deres institut. Det er en katastrofe for undervisningsmiljøet. Flere studerende per underviser betyder mindre tid til vejledning, færre muligheder for at stille spørgsmål og få feedback og i sidste ende dødsstødet til uddannelsens kvalitet. Det er ikke bare et spørgsmål om tal, men om funktioner og faglighed. Når man samtidig henter færre eksterne undervisere ind, øges presset yderligere på de tilbageværende VIP’ere, som skal bære hele læsset.
Universitetets ledelse synes at have glemt, at de ansatte ikke blot er omkostninger, men en vigtig ressource for at kunne levere undervisning og forskning af høj kvalitet. At lade studerende betale prisen for dårlige økonomiske beslutninger og skandalebyggerier som Niels Bohr Bygningen, der blev over tre milliarder dyrere end planlagt, er både uretfærdigt og uholdbart. Det er desværre ikke første gang, at universitetet tager studerende som gidsel for dårlige ledelsesbeslutninger.
Ledelsen har allerede antydet, at man vil samle kurser, lukke valgfrie fag med lav søgning og lukke efteruddannelsesaktiviteter. Det er en direkte forringelse af uddannelsestilbuddet, som er med til at gøre vores kandidater mindre klar til at løse de samfundsopgaver, som SCIENCE-uddannelserne er omdrejningspunkt for.
Vi vil vædde en kold øl på A-vej på, at kvanteområdet er undtaget
Når man samtidig ikke vil udlevere præcise oplysninger om, hvordan besparelserne fordeles på institutterne, skaber det en uigennemsigtighed, der kun svækker tilliden til ledelsen yderligere (men vi vil vædde en kold øl på A-vej på, at kvanteområdet er undtaget). Det er også svært at argumentere for studienævnenes mulighed for medbestemmelse og kvalitetssikring. Hvis grundlaget for de kurser, der skal lukkes, er væk, før nævnene får lov til at kigge på det, hvad er der så at stille op?
Vi vil også hævde, at denne måde at håndtere økonomien på og de deraf følgende nedskæringer truer Københavns Universitets internationale renommé. Hvis universitetet gentagne gange må gennemføre store fyringsrunder, hvor kernekompetencer skæres væk, mister det sin attraktivitet for dygtige forskere og studerende – både nationalt og internationalt.
Det er på tide, at ledelsen indser, at studerende og undervisning ikke bare er en bufferkonto, man kan tage fra, når økonomien strammer. Det er vores fremtid, og vi er ikke bare træsko, som skal traske igennem et vist antal beståede kurser. Det er på tide, at universitetets kerneværdier skal prioriteres. God undervisning kan ikke skabes uden ressourcerne til det. Vi kan ikke acceptere, at kvaliteten af uddannelserne står tilbage som offer.
Når vi i Studenterrådet og SCIENCErådet stiller os kritiske over for nedskæringerne, gør vi det ikke bare for vores egen skyld, men for alle dem, der kommer efter os. Vi gentager budskabet fra Akademisk Råd på SCIENCE, der kalder besparelserne et samlet ledelsessvigt. Det er et svigt, der skyldes manglende rettidig omhu, dårlig budgetstyring og manglende gennemsigtighed. Det er ledelsens ansvar at sikre, at universitetets kerneopgaver kan udføres med den kvalitet, der forventes, og ikke at lade studerende og ansatte betale prisen.
LÆS OGSÅ: SCIENCE mister 124 medarbejdere. Nu advarer flere om konsekvenser for både forskning og uddannelse
Så hvor længe skal vi acceptere, at studerende og undervisning bruges som sparegris? Hvornår vil ledelsen indse, at universitetet ikke blot er et sted for prestige, innovation og UNESCO-priser til pengeædende bygninger, men et læringsfællesskab, hvor kvalitet og faglighed skal være i højsædet? Hvornår vil de stoppe med at skære i de ressourcer, der sikrer, at vi kan få en ordentlig uddannelse?
Vi kræver, at ledelsen tager ansvar og prioriterer forskning, undervisning og studerendes trivsel over dyre bygninger og fejlslagen økonomistyring. For vores undervisning, vores fremtid og vores ret til den universitetsuddannelse, vi blev lovet, da vi blev optaget på vores studier.