Dekan erkender konsekvenser efter omfattende fyringsrunde

Medarbejderne betaler prisen for det, som tillidsrepræsentanter og Akademisk Råd har kaldt et årelangt ledelsessvigt.

Kritikken var voldsom, da Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet kort inden juleferien måtte skære 124 medarbejdere fra i en større fyringsrunde.

I det første interview efter fyringerne fortæller fakultetets dekan, Bo Jellesmark Thorsen, nu om konsekvenserne af nedskæringerne.

»Det har ikke været en sjov proces. Det er hårdt og tungt hele vejen igennem,« siger han til Uniavisen.

Samtidig erkender han, at afskedigelserne også vil kunne mærkes af de studerende.

»Det her er så stort, at det vil have effekter, især på den korte bane. På kursussiden vil der være nogle bump, især i dette halvår,« siger Bo Jellesmark Thorsen.

Han forventer, at konsekvenserne først og fremmest vil vise sig, når medarbejdere løbende begynder at forlade fakultetet alt efter opsigelsesvarsler.

»Når folk begynder at forlade os, vil der være steder, hvor vi er nødt til at sætte nye undervisere på, lukke enkelte kurser før de starter eller omlægge dem,« siger dekanen og tilføjer, at institutterne allerede arbejder med »plan B’er« for undervisningen.

LÆS OGSÅ: SCIENCE mister 124 medarbejdere. Nu advarer flere om konsekvenser for både forskning og uddannelse

Hvor store ændringerne bliver, kan han dog ikke sætte præcise tal på, fordi forløbet afhænger af, hvornår de berørte medarbejdere får nyt job, og hvornår de reelt stopper på KU.

Dekanen forventer, at forskningen i første omgang bliver mindre synligt ramt. Men på længere sigt vil fyringsrunden ifølge ham ændre fakultetets faglige profil.

»Når vi gennemfører så stor en runde, har det på nogle institutter været nødvendigt at lukke forskningsområder. Og det betyder, at der er nogle områder, som vi fremadrettet ikke vil have forskning indenfor,« siger Bo Jellesmark Thorsen.

Forskelle på institutterne

Konsekvenserne vil med dekanens egne ord ikke opleves lige synligt for alle studerende og medarbejdere på tværs af SCIENCE.

»Alle institutter har fået reduceret deres budgetter efter samme principper, og alle institutter skal håndtere undervisningen med færre ressourcer fremadrettet. På nogle institutter håndteres reduktionerne i større grad gennem frivillige aftaler, senioraftaler og andre tiltag, mens andre har været nødt til at anvende afskedigelser i større omfang. Og forandringerne opleves selvsagt mest dramatiske og abrupte der, hvor der har været flest afskedigelser,« siger Bo Jellesmark Thorsen.

LÆS OGSÅ: Ledelsen bruger undervisning som en sparegris, den bare kan smadre

Samtidig skyldes forskellene, at nogle institutter har haft mindre økonomisk råderum, stramme eller overskredne budgetter inden reduktionerne eller relativt flere faste lønudgifter. På nogle af disse institutter har det derudover været sværere at finde tilstrækkelige besparelser uden afskedigelser.

Biologisk Institut, Plante- og Miljøvidenskab, Idræt og Ernæring samt Geovidenskab og Naturforvaltning er de hårdest ramte institutter, når det gælder afskedigelser.

»Det uundgåelige kvalitetstab vil i første omgang være begrænset til de steder, hvor vi bliver tvunget til at lave ændringer,« siger Bo Jellesmark Thorsen.

Men ændringerne kan brede sig ud over de direkte berørte kurser og miljøer. For når et kursus pludselig skal dækkes ind af andre undervisere, kan det forskyde bemanding og prioriteringer andre steder.

»Der kan godt være nogle ringe i vandet-effekter,« siger dekanen og peger på, at en underviser, der bliver flyttet over på et kursus med akut mangel, dermed kan få mindre tid til andre opgaver, eller at et andet kursus må omlægges for at få skemaerne til at gå op.

LÆS OGSÅ: Studerende grillede ledelsen om besparelser: »Kommer det til at være sådan lidt en joke-kandidat?«

For lang proces

Fyringsrunden betyder, at 66 medarbejdere på SCIENCE er blevet opsagt. Dertil kommer aftaler om frivillig fratrædelse og senioraftaler, så fakultetet i alt mister 124 medarbejdere.

Baggrunden er et strukturelt underskud på omkring 100 millioner kroner årligt, som især skyldes øgede driftsomkostninger i forbindelse med Niels Bohr Bygningen og det nye Statens Naturhistoriske Museum.

Fyringsrunden har udløst kritik af ledelsens håndtering af forløbet. Blandt andet for at have trukket processen ud, så usikkerheden i organisationen kom til at vare længere, end hvis beslutningerne var blevet eksekveret hurtigere.

Den bekymring genkender dekanen. Han peger på, at en lang proces kan betyde, at medarbejdere går i længere tid med spørgsmålet om, hvorvidt de selv er blandt dem, der ender med at blive ramt.

»Der er ikke nogen gode løsninger. Hvis man eksekverer hurtigt, forkortes bekymringen. Men så rammer chokket også hårdere,« siger han.

LÆS OGSÅ: Rektor om besparelser på SCIENCE: Der er ingen vej udenom

Bo Jellesmark Thorsen forsvarer derfor, at forløbet fik tid. Ifølge ham har det været afgørende at have en længere proces for at kunne afdække alternativer, overveje prioriteringer og give medarbejdere mulighed for at vælge frivillige ordninger, så behovet for afskedigelser kunne mindskes.

»Det gode ved den lange proces er, at folk har haft tid til at overveje, om de skulle tage en senioraftale eller en frivilligaftale. Det har reduceret behovet i den anden ende for at afskedige folk,« siger han og tilføjer, at processen også skulle sikre, at man i en dårlig situation endte med det mindst dårlige udfald.

Opsparingen opbrugt

Kritikken har også handlet om, at SCIENCE i årene op til fyringsrunden har brugt af sin opsparing – blandt andet til at finansiere aktiviteter i forskning og uddannelse – frem for at gemme pengene til den situation, fakultetet nu står i. Argumentet fra kritikerne er, at en større opsparing kunne have dæmpet behovet for en omfattende fyringsrunde.

Men Bo Jellesmark Thorsen afviser, at opsparingen i sig selv kunne have været en løsning. Også selv om man havde holdt mere tilbage.

»Man kan ikke bruge en opsparing til at løse et langvarigt strukturelt underskud. Før eller siden er man nødt til at korrigere sit forbrug,« siger han.

Han peger på, at opsparingen under alle omstændigheder ville blive spist op, hvis den skulle dække et årligt overforbrug, og at en strategi med at ’gemme’ pengene derfor i bedste fald ville have udskudt problemet.

»Så udskyder vi bare tidspunktet for, hvornår vi skal løse problemet. Men vi løser det ikke,« siger han.

Dekanens egen vurdering er derfor, at det ikke havde været ansvarligt at basere økonomien på en idé om, at opsparingen senere kunne redde fakultetet, når de stigende bygningsomkostninger for alvor slog igennem.

Samtidig understreger han, at opsparingen løbende er blevet brugt på uddannelse og forskning, og at det i hans øjne har været en legitim prioritering, så længe man samtidig var bevidst om, at pengene ikke kunne finansiere et varigt underskud.

»Vi kan jo ikke bruge en opsparing til evigt at dække et overforbrug,« siger han.

»Et samlet ledelsessvigt«

Også Akademisk Råd på SCIENCE med forperson Hanne Andersen i spidsen har kritiseret forløbet.

I en udtalelse fra 4. december 2025 peger de på, at det strukturelle underskud har været kendt i flere år uden at blive håndteret rettidigt. Rådet konkluderer på den baggrund, at der har været tale om »et samlet ledelsessvigt«.

Bo Jellesmark Thorsen kender kritikken, men vil ikke forholde sig til formuleringen om »et samlet ledelsessvigt«

»Hanne Andersen har lavet en meget fin analyse, der går helt tilbage til 2020, af hvordan kommunikationen har været mellem de forskellige udvalg og ledelsen,« siger han.

I stedet peger dekanen på, at der efter hans vurdering har været konkrete grunde til, at man i de foregående år, inden han selv blev dekan på SCIENCE, valgte at bruge flere penge, end der var i budgettet.

»Der var også årsager til, at man har gjort, som man har på de tidspunkter. Vi har haft en opsparing, som man har prioriteret at bruge op. Det vil sige, at man har delt flere penge ud til institutterne, end der reelt kom ind ad fordøren,« siger han.

Han understreger samtidig, at de stigende driftsomkostninger først for alvor slog igennem i 2024-2025, da SCIENCE overtog en større del af udgifterne til de nye bygninger, og at det har været med til at gøre den nuværende situation akut.

Betonelefanten i rummet

Den økonomiske krise på SCIENCE hænger tæt sammen med store prestigebyggerier på universitetet. Ikke mindst Niels Bohr Bygningen, der undervejs blev mere end tre milliarder kroner dyrere end beregnet og forsinket med otte år. Indflytningen er endnu ikke helt i mål blandt kemikerne, fordi der fortsat er tekniske udfordringer på nogle områder.

Bo Jellesmark Thorsen forstår godt, hvis medarbejdere i den nuværende situation har et ambivalent forhold til byggeriet.

»Jeg forstår godt, hvis man ikke er glad for den i de her tider og har svært ved at se bygningen som en positiv ting. Men jeg tror alligevel, at man ender med at blive glad for den, når sårene er helet,« siger han.

Dekanen understreger dog, at SCIENCE i årene op til indflytningen i Niels Bohr Bygningen voksede så markant, at det var nødvendigt med mere plads.

»Vi fylder meget mere, end vi gjorde, da man fik idéen til den her bygning og startede processen. Så vi ville ikke kunne være i de bygninger, der var,« siger han.

LÆS OGSÅ: KU skal skære 75.000 kvadratmeter for at udjævne »uhåndteret underskud«

Han vil ikke gøre sig til dommer over, om projektet kunne være grebet anderledes an, men peger på, at beslutningerne ligger før hans tid som leder. Men nu, hvor bygningen står der, handler opgaven ifølge ham om at få den udnyttet bedre og få reduceret fakultetets samlede areal:

»Nu skal den bruges ordentligt. Den skal udnyttes effektivt,« siger han.

Ingen nye fejl

Efter fyringsrunden venter der ifølge Bo Jellesmark Thorsen et langt, sejt træk med at genopbygge tilliden mellem medarbejdere og ledelse. Og han lægger ikke skjul på, at det bliver svært.

»Jeg tror ikke, det bliver nemt. Det er svært at have tillid til en dekan, der sidder langt oppe i en organisation, som man ikke har en relation til,« siger han.

Hans egen opskrift er mere dialog og mere gennemsigtighed – både i samarbejdet med Akademisk Råd, Samarbejdsudvalget og tillidsrepræsentanter og i kommunikationen længere ud i organisationen. Men han tilføjer, at det ikke er nok at informere gennem udvalg og repræsentanter.

»Der er grænser for, hvor langt jeg kan forvente, at medlemmer af Akademisk Råd og tillidsrepræsentanter bærer information ud i organisationen. Den må jeg selv tage,« siger Bo Jellesmark Thorsen.

Derfor vil han etablere et årligt økonomi- og budgetseminar, der er åbent for alle medarbejdere, hvor fakultetets økonomi og udviklingen på KU gennemgås.

»Jeg vil gerne, at alle medarbejdere, der har interesse, kan komme. Det skal være åbent for alle,« siger han og fortæller, at han samtidig vil tage en tur rundt på institutterne for at svare på spørgsmål – »også de kritiske«.

Samtidig bliver økonomistyringen på fakultetet strammere fremover, varsler dekanen. Især når det gælder nye faste stillinger, vil han og fakultetsledelsen være mere tilbageholdende og kræve en tættere dialog om det økonomiske grundlag.

»Når vi taler nye faste stillinger, skal vi virkelig tænke os om. Vi skal have en helt anden stram dialog om det,« siger han og tilføjer, at formålet netop er at skabe ro.

Bo Jellesmark Thorsen er fortrøstningsfuld om, at den køreplan, fakultetet nu har lagt, kan forhindre en ny sparerunde. Frygten for at skulle igennem det samme igen har også været en afgørende drivkraft i forløbet.

»Det værste ville være, at vi trækker det lidt ud, gør det halvt og skal gøre det igen,« siger han.

Hans vurdering er, at ledelsen og institutterne denne gang har taget »alvorligt fat« og truffet beslutninger, der rækker tilstrækkelig langt.

»Med al den viden, vi har lige nu, er der blevet gjort det, der skulle til. Så skal vi holde fast. Hvis vi holder hånden på roret og ikke laver nye fejl, så er det her nok,« siger Bo Jellesmark Thorsen.