Debatsvar: Vi har fokus på både balance og udvikling

Kære lektor Martin Willemoës og professor Jakob R. Winther. Tak for jeres indlæg. Besparelser og afskedigelser er svære for alle organisationer, og situationen på SCIENCE de seneste måneder kan ikke undgå at påvirke alle medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Hallo, Frue Plads, er der en voksen til stede?

Der er mange hensyn og principper bag de valg, vi i ledelsen træffer, når vi udarbejder budget for universitetet. Uanset, at det ikke ændrer på slutresultatet i en spareproces, er det vigtigt, at den opleves som fair og gennemskuelig, og jeres kritik giver anledning til at give et indblik i de overvejelser og årsager, der ligger bag.

Den ene hovedpointe er, at vi som universitet hele tiden skal have en sund balance mellem løbende udgifter til alle de faste aktiviteter – og sætte penge af til nye tiltag, der sikrer, at vi hele tiden udvikler vores universitet.

Den anden hovedpointe er svaret på jeres spørgsmål om, hvor de ventede penge fra administrationsreformen bliver af. De er på vej.

I år er 52,5 millioner kroner lagt i fakulteternes budgetter til VIP-lønnen til udvikling af nye kandidatuddannelser i forbindelse med kandidatreformen. Det er en del af det budget, der blev godkendt af bestyrelsen i december.

Den nye forskningspulje

Tilbage til balancen i budgetterne: Vi skal altid have fokus på udvikling. Hvis ikke vi selv formår at udvikle universitetet, bliver vi ændret udefra. Af omstændigheder i verden, der ændrer vores grundvilkår, eller for eksempel af fonde, der har ambitioner på vores vegne.

Puljen – det nye Convergence Grant, som I nævner – på samlet 32 millioner kroner til nysgerrighedsdrevet forskning er et godt eksempel på, at vi selv sætter en kurs. Her kan forskere på alle niveauer søge mellem en og fire millioner kroner for eksempel til frikøb af VIP eller udstyr, der kan understøtte nye idéer på tværs.

Puljen, som har ansøgningsfrist 1. april, er etableret som en del af KU’s strategi på baggrund af en anbefaling fra strategigruppen for Det bedste sted for de bedste ideer, der består af forskere og ledere hentet på kryds og tværs af universitetet.

Strategigruppens argumenter for virkemidlet er, at det repræsenterer en mulighed for finansiering af tidligere ideer, en mulighed der netop ikke findes i det eksisterende fundinglandskab, men en mulighed som et internationalt forskningsuniversitet bør kunne understøtte.

Økonomien på SCIENCE

Hvad budgetter for de løbende udgifter og besparelserne på SCIENCE angår, er et af de vigtigste principper på KU, at fakulteterne har deres egen økonomiske ramme, som de selv udmønter til forskning og uddannelse på institutter og til fælles aktiviteter.

Det princip giver stor frihed til at prioritere lokalt, men det fungerer selvsagt også kun for universitetet som helhed, hvis hvert enkelt fakultet balancerer økonomisk. SCIENCE har i en årrække været i ubalance, fordi fakultetet havde stor opsparing, der skulle bruges.

LÆS OGSÅ: Nu rammer fyringerne: Bliv klogere på de massive besparelser på SCIENCE

Det lykkedes desværre ikke for SCIENCE at lande som planlagt efter nedsparingen, og præcis det forhold ligger bag den største del af det underskud, der har resulteret i nedlagte stillinger og afskedigelser i efteråret. Sagt lidt enkelt – der er desværre ikke blevet bremset op i tide.

Et engangsbeløb – for eksempel fakultetets andel af de 32 millioner kroner, som I foreslår – havde ikke ændret ved det sparekrav. Og det havde ikke ændret afgørende ved det tidsperspektiv, der var for at indfri besparelser på 100 millioner kroner årligt i årene, der kommer.

Når man er nødsaget til at spare, er det altid en vigtig overvejelse, om man skal købe sig mere tid til at lade budgetterne rette sig ’af sig selv’ – ved at fryse stillinger, når folk finder nye græsgange eller går på pension – eller om man skal indlede en spareproces, så man kan sikre, at man fortsat kan dække sine undervisnings- og forskningsområder og have lov til at iværksætte afværgeforanstaltninger, så medarbejdere selv kan vælge at indgå en aftale.

LÆS OGSÅ: SCIENCE mister 124 medarbejdere. Nu advarer flere om konsekvenser for både forskning og uddannelse

Udgifterne til løn

Udgifterne til Niels Bohr Bygningen udgør også en væsentlig del af besparelserne. Det fælles KU bærer huslejen – og det udmønter sig i ekstra udgifter ud over de oprindeligt planlagte på 150 millioner kroner i 2026, som alle på KU deles om, også selvom bygningen kun bruges af SCIENCE. Driftsudgifter lå indtil for nylig på fakultetsniveau, hvorfor SCIENCE har overført midler til at finansiere disse.

Endelig er der to forudsætninger i jeres indlæg, som vi er nødt til at korrigere.

Gennemsnitslønnen, der blev anvendt i forbindelse med administrationsreformen var 630.000 kroner inklusive pension, og der var ikke væsentlig forskel på det gennemsnit på tværs af fakulteterne. Beregningen af gennemsnitsløn har derfor ikke haft afgørende indflydelse på besparelserne på SCIENCE. Der er anvendt en gennemsnitsløn på nogenlunde samme niveau for at give et overslag over forventede stillingsnedlæggelser i Universitetsadministrationen i anden fase af administrationsreformen.

Udgifterne til administration på KU er ikke steget med 200 millioner kroner i årets budget i forhold til 2025. Hovedårsagen til at det ser mærkeligt ud, når man sammenligner årene, er, at Universitetsadministrationens budget i 2025 alene dækkede ti måneder, da overgangen skete 1. marts. I 2026 dækker budgettet hele året, så stigningen afspejler blot helårseffekten.