Her er, hvad vi ved og ikke ved efter DR’s dokumentar om formalin og kræft på Panum

Hvor farligt er det egentlig at være medicinstuderende, der dissekerer lig på studiejobbet? Kan formalin, som bruges til at præservere det væv, de arbejder på, give kræft? Og hvorfor har fire unge dissektionsvejledere, som arbejdede på Panum i årene 2006-2012, fået kræft – som tre af dem er døde af?

Det er de spørgsmål, DR rejser i dokumentaren og podcastserien Den Giftige Tvivl. Sagen er blevet taget op i forskellige medier, og også KU’s ledelse forholder sig til sagen.

Her er, hvad vi ved og ikke ved om formalinsagen på Panum Instituttet.

Sagen kort

Fire tidligere dissektionsvejledere, der arbejdede i dissektionssalen på Panum mellem 2006 og 2012 som studerende, har udviklet kræft i en relativt ung alder. Tre af dem er siden døde.

DR stiller spørgsmålet, om deres arbejde i dissektionssalen, hvor de har håndteret væv præserveret i formalin, kan have spillet en rolle i udviklingen af sygdommen.

Københavns Universitet blev første gang gjort opmærksom på kræfttilfældene i 2019, da Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital tog kontakt. Det skete, efter en yngre læge, Kirstine Karnov, som tidligere havde arbejdet som dissektionsvejleder, havde fået lungekræft og henvendte sig til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, fordi hun mistænkte, at der kunne være en sammenhæng. Hun døde et halvt år senere.

Hvad er formalin, og hvorfor bruges det?

Formalin er en vandig opløsning af stoffet formaldehyd, som bruges til at konservere biologisk materiale, herunder de menneskekroppe, som doneres til videnskaben og anvendes i anatomiundervisningen på både medicin- og tandlægestudiet.

Dissektionskurset varetages af Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM) og er et centralt element i uddannelsen. Her lærer de studerende, hvordan menneskekroppen faktisk ser ud og hvordan den kan variere fra lærebøgernes illustrationer. Det er typisk ældre medicinstuderende, som arbejder som dissektionsvejledere.

Formaldehyd har i en årrække været klassificeret som kræftfremkaldende. I 2006 blev stoffet klassificeret som kræftfremkaldende for næse-svælg-kræft, og i 2009 blev også myeloid leukæmi (en type blodkræft) inkluderet på listen fra WHO’s kræftagentur. Det betyder, at der er skrappe myndighedskrav til håndtering og eksponering, og dissektionsvejlederne arbejder med både handsker og udsugning.

Christian Budtz, som medvirker i dokumentaren, arbejdede som dissektionsvejleder i 2006. Han fortæller i udsendelsen, at han ville skubbe udsugningen væk og sidde med hovedet tættere på vævet for bedre at kunne se. Christian Budtz fik hodgkins lymfom, lymfekræft, i 2010.

Hvad siger KU om sikkerheden?

KU understreger, at formalin i dag ikke håndteres direkte i selve dissektionssalen. I en skrivelse på KUnet forklarer ledelsen, at de donerede kroppe siden 2006 er blevet udvasket med ethanol (sprit), så langt størstedelen af formalinen er fjernet, før de når undervisningslokalet. Ledelsen skriver også, at formaldehydkoncentrationen i balsameringsvæsken er blevet sænket ad flere omgange.

KU oplyser, at eksponeringen i dissektionssalen ligger væsentligt under de gældende grænseværdier.

Hvad viste undersøgelsen i 2019?

I 2019 lavede Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital en undersøgelse baseret på Kirstine Karnovs henvendelse.

Konklusionen dengang var, at der ikke var dokumentation for en sammenhæng mellem kræfttilfældene og arbejdet i dissektionssalen, da disse typer kræft (lungekræft, lymfekræft og tarmkræft) ikke figurerer på WHO’s liste over kræftformer associeret med formaldehyd. Samtidig blev den samlede formalineksponering vurderet som acceptabel.

Hverken Christian Budtz eller de pårørende til de tre døde unge læger blev kontaktet i forbindelse med undersøgelsen.

Hvad ved vi om risikoen ved formaldehyd og formalin?

International forskning viser, at formaldehyd kan være kræftfremkaldende ved længerevarende og høje koncentrationer. Stoffet er linket til næse- og svælgkræft og i nogle studier også myeloid leukemi.

Hverken lymfekræft, lungekræft eller tarmkræft, som er de kræftformer, de fire syge læger havde, optræder på WHO’s liste over sygdomme relateret til formaldehyd og formalin.

Som dissektionsvejleder er man ifølge KU til stede i dissektionssalen tre-seks timer ad gangen over fire eller otte dage per semester.

Christian Budtz fortæller i dokumentaren, at det typisk er et studiejob, man beholder i  længere tid, da det både er spændende og godt betalt.

Hvad ved vi ikke?

Det centrale ubesvarede spørgsmål er, hvorvidt de fire kræfttilfælde i kælderen er et arbejdsmiljøproblem eller et statistisk tilfælde?

I dokumentaren understreger journalisterne, at forskere på området er i tvivl om, hvilke typer kræft som kan tilskrives formalineksponering. Flere eksperter understreger dog, at fire kræfttilfælde hos unge under 35 år er meget højt.

Der er ikke lavet nogen undersøgelse af, hvor mange der har arbejdet som dissektionsvejledere, hvor mange, der er blevet syge, og hvorvidt det tal afviger fra sygdomsfrekvensen i befolkningen.

Det betyder, at der i dag hverken foreligger dokumentation for en årsagssammenhæng – eller en samlet, uafhængig analyse, der endeligt kan afkræfte en forbindelse. KU afviser i dokumentaren at lave en samlet undersøgelse af eventuelle kræfttilfælde blandt tidligere dissektionsvejledere.

KU forstår, at dokumentaren skaber tvivl

Dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Bente Stallknecht, er dybt berørt af sagen og anerkender, at DR’s udsendelser kan skabe tvivl og usikkerhed.

KU har derfor taget initiativ til en supplerende undersøgelse af de sikkerhedsmæssige forhold – med ekstern bistand – og vil kontakte både Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Arbejdstilsynet for at afklare det videre forløb, skriver ledelsen på KU.dk.

Så hvad er status?

Der er, som det fremgår af dokumentaren, fortsat tvivl om sammenhængen mellem arbejdet i dissektionssalen og kræftsygdommene. På den ene side er der fire dokumenterede tilfælde af kræft blandt unge læger, der har håndteret et stof, der af WHO er klassificeret som kræftfremkaldende.

På den anden side har alle relevante målinger af grænseværdierne for formalin været overholdt siden 2006.

Der er i øjeblikket ikke belæg for at konkludere, at arbejdet i dissektionssalen har forårsaget kræfttilfældene.

Men sagen er heller ikke definitivt lukket. Den nye undersøgelse kan blive afgørende for, om tvivlen kan ryddes af vejen – eller om arbejdsmiljøet i fortiden skal granskes yderligere.

I 2025 anmeldte Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Christian Budtz’ sag som en arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afvist at give Christian erstatning.

Hvilken rolle spiller industrien i alt det her?

Dokumentarens journalister interviewer forskere, der er uenige om, hvor farlig formalin er. De opdager dog også, at industrien og dens lobbyorganisationer har været meget aktive for at påvirke forskere til at hæve grænseværdierne.

Journalisterne dokumenterer flere tilfælde, hvor lobbyorganisationer har været meget tæt på forskerne og muligvis har påvirket forskningsresultater. Det er relevant, fordi grænseværdierne for formaldehyd har direkte betydning for, hvor meget formalin studerende og ansatte må eksponeres for i undervisningen.

Hvordan skal du forholde dig som ansat eller studerende på KU?

Ganske roligt, lyder meldingen fra KU. Studerende på KU håndterer ikke formalin direkte i dissektionssalen, men de håndterer væv, der er fikseret i formalin og er skyllet forinden.

Ifølge ku.dk betyder det, at »den eksponering, de studerende er udsat for, ligger langt under grænseværdierne for formalin«. KU forsikrer også om, at alle relevante målinger siden 2006 har levet op til Arbejdstilsynets krav.