Vibe Gedsø Frøkjær bruger »sladrehankstoffer« til at afbilde hjernens kemi, et forskningsområde hun har arbejdet med, siden hun blev færdig med sin ph.d. som læge i 2008.

Sladrehankstoffer er egentlig sporstoffer, der i kombination med skannerteknologi kan fortælle forskerne, hvordan menneskets hjerne har det, og hvordan den reagerer på forskellige typer af påvirkning. Den kan komme fra hormoner, eller den kan komme fra andre kategorier af stoffer eller hændelser med en stærk effekt på menneskers liv.

Vibe Gedsø Frøkjær arbejder sammen med cirka 15 andre forskere i gruppen Imaging Psychoneuroendocrinology, hvor de sammen undersøger den menneskelige hjernes kemi før og efter kønshormon-manipulationer ved hjælp af sporstoffer, som meget følsomme hjerneskannere kan opfange.

Deres mål er, at de skal blive bedre til at kunne forstå samspillet mellem steroidhormoner, belastninger og andre påvirkninger og hjernens såkaldte serotonerge system, der producerer og bruger signalstoffet serotonin til at regulere hjernens vigtigste funktioner – humør, appetit, søvn, døgnrytme, stressrespons samt forvaltning af frygt- og aggressivitet og motivation.

De bruger PET-skanninger, en teknologi, som oprindelig er udviklet af den danske læge Niels Lassen og datalog Edda Sveinsdottir, og som fortsat udvikles og forfines. Vibe Gedsø Frøkjær er en af pionererne, når det gælder om at udnytte alle mulighederne med den relativt nye teknologi i kombination med nye og ældre sporstoffer, og hun håber, det kommer til at bane vejen for nye  forebyggelses- og behandlingsmuligheder.

»Vi undersøger først risikomekanismerne og sygdomsmekanismerne ved for eksempel depression eller undertyper af depression. Men for mig er det vigtigste perspektiv at få kortlagt mulige forebyggelses- og behandlingsmekanismer, for på den måde kan vi blive bedre til at lave præcisionsmedicin til hver enkelt patient,« siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Hendes forskerhold leder efter bedre behandlingsmuligheder for mange forskellige slags sygdomme og tilstande, og det, at Vibe Gedsø Frøkjær modtager Dronning Margrethe II’s Videnskabspris på 100.000 kroner, betyder meget for det fortsatte arbejde, siger hun:

»Prisen gør, at vores forskningsfelt får en større stemme, og jeg er desuden stolt af, at andre har lyttet til os og synes, at vores arbejde er vigtigt.«

De arbejder med så forskellige sygdomme som depression og demens og med stresshormoner, hjernens aldring og teenageårenes udfordringer for hjernen – og deres forskning har før givet anledning til medieomtale.

For eksempel om kvinders brug af p-piller. Vibe Gedsø Frøkjærs forskning viser, at dele af hjernens serotoninsystem dæmpes ved brug af p-piller. De fleste kvinder tåler det heldigvis godt, men hun arbejder på at afklare, om det kan øge risikoen for depression, og hvordan man bedst behandler kvinder, hvis de gør.

Vibe Gedsø Frøkjær forsøger også at finde ud af, om mænd, der bruger anabole steroider i træningsøjemed, kan få problemer med hjernekemien og kortvarige eller længerevarende problemer med deres kognition eller psykisk velbefindende.

For hende spiller det ikke nogen rolle, at mændene tager forbudte stoffer, de skal have hjælp alligevel:

»Vi forskere har et ansvar for at finde ud af konsekvenserne ved brugen af anabole steroider, for mændene ved jo ikke nødvendigvis, hvad det medfører, når de begynder at spise et eller andet pulver, som de ikke kender,« siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Generelt kommer hendes arbejdsglæde fra en dyb længsel efter at gøre mennesket fri for sygdomme:

»Jeg har altid været meget nysgerrig efter at forstå, hvad det vil sige at være et menneske, og om vi kan lære noget nyt, der gør, at vi kan udfolde os naturligt og med glæde og uden for meget sygdom.«

Vibe Gedsø Frøkjær har også arbejdet for at oplyse om sin forskning i psykiatrien, uden for sin egen arbejdsplads.

Hun har for eksempel gæstet Science and Cocktails i København, KU Festival, PsykInfo, Forskningens Døgn, Bloom Festival, Folkemødet og optræder i diverse podcasts.

Privat synes hun, at hun har været heldig, for hun og hendes partner har fire børn i alderen fra 10 til 23 år, som hun bruger så meget tid sammen med som muligt.

I fritiden går turen ofte til Skærgården i Sverige, hvor familen nyder naturen, og hun er blevet dygtig til at fange store, spiselige taskekrabber. Og så er hun lige begyndt at gå til fodbold.

Du kan læse en artikel fra Videnskabernes Selskab om Vibe Gedsø Frøkjærs forskning, der indeholder flere videnskabelige detaljer om arbejdet med at forske i menneskets serotonerge nervesystem.